Gadgets

TEST: Vive Pro 2 giver imponerende VR, men er alt for dyr

Hvis du vil opleve den ypperste indenfor VR, og som du kan gøre dig forhåbning om at få ind i dagligstuen, så er der ingen tvivl i mit sind om, at du skal have fat i Vive Pro 2 fra HTC. Men du skal være klar til at sælge ud af arvesølvet, og rydde godt op i stuen, for det fylder pokkers meget og det koster mere end de fleste laptops i de danske hjem. Derudover så stiller det vildt store krav til den computer det sluttes til, hvormed du hurtigt kan ryge ud i en markant investering inden du kan nakke zombier i VR. Umiddelbart så er der ikke, rent designmæssigt, den store forskel på denne version af Vive, og så den forgående, eller den før den. Det grundlæggende design er det samme, og selvom jeg faktisk havde forventet at det var skrumpet en anelse – teknologien har jo efterhånden skrumpet alt andet, så er det ikke sket her, eller ikke så markant at jeg faktisk kan se eller føle det. Vive Pro 2 er stort og klodset, både når du har det liggende og når du skal have det på hovedet. Den skærm der går ned foran dit ansigt er en stor klods, og selvom HTC har gjort meget for at give den runde kanter og en overflade med huller i, så er den stadig stor og klodset. Det indbyggede headset sidder fint på øret, men heller ikke her er det skønheden der er det fremherskende træk. Hele …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Mange danske børn har fri adgang til digitale enheder

Bitdefenders seneste undersøgelse blandt 800 danske respondenter viste, at ud af dem, der var forældre, lod 24% deres børn have fuld adgang til computere og mobiltelefoner, mens 22% lod deres børn have fri adgang til tablets. Børn bliver i dag født ind i den digitale tidsalder, og de har fra barnsben adgang til digitale enheder i langt højere grad, end nogle af os voksne havde i vores barndom. Derfor er der også nogle forældre, der har svært ved at følge med i, hvad deres børn foretager sig på nettet, og hvornår det er på tide at sætte ind. Børn er sårbare på internettet Bitdefenders sikkerhedsekspert, Bogdan Botezatu, forklarer, at børn er særligt sårbare på nettet: Vi voksne bliver hele tiden ofre for svindlere, stalkere og andre cyberkriminelle. For børn er farerne endnu større, da de muligvis har endnu sværere ved at forstå, hvornår nogle forsøger at snyde dem, og hvornår de taler sandt. Når vi sender vores børn ud i den fysiske verden, siger vi til dem, at de ikke må tale med fremmede, at de skal følges med deres venner, passe på hinanden, osv. Men når det handler om internettet, er farerne ikke lige så indlysende, hverken for børn eller forældre. Derfor er det vigtigt, at følge med i, hvad dine børn laver og aktivere forældrekontrol på enhederne, uden at det selvfølgelig bliver til overdreven overvågning. Tal i stedet åbent med dit barn om, hvordan internettet både kan bruges til gode ting og onde ting, og at forældrekontrol er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cybersikkerheden i 2022

Ransomware-angreb vil følge os ind i 2022, og kritisk infrastruktur vil fortsat være i skudlinjen. Til gengæld vil vi se en styrket international indsats mod cyberkriminalitet, XDR-platforme bliver det nye sort og cybersikkerheds-helte vil indtage virksomhederne. Sådan lyder budskabet fra Peter Gustafsson, nordisk chef i Barracuda Networks, der her kommer med hans bud på hvilke fem store sikkerhedstemaer, vi kommer til at tale om i 2022.  Ransomware går ingen steder foreløbigRansomware-angreb vil fortsætte – og de bliver mere avancerede og konsekvenserne for virksomhederne større. Fremadrettet vil de it-kriminelle dog møde stærkere modstand i form af nye alliancer mellem regeringer og leverandører, og et tættere internationalt samarbejde vil give it-kriminelle kamp til stregen.  Kritisk infrastruktur er stadig sårbar Kritisk infrastruktur, lige fra finans- til energisektor, er stadig foretrukne angrebsmål. Vi  har især set adskillige angreb rettet mod sygehusvæsenet i en særlig sårbar tid, hvor COVID-19 stadig skaber ringe i vandet. Det er et lysende eksempel på, hvordan kyniske hackere er villige til at udnytte kriser. Fremadrettet bliver det afgørende, at hospitalerne forstår de tre elementer i ransomware-beskyttelse: At undgå læk af persondata, sikre beskyttet adgang til applikationer og hyppig sikkerhedskopiering af data.  Systemer skal arbejde bedre sammen I 2022 bør de it-ansvarlige især have fokus på at styrke opsporing og reaktion på angreb samt at handle konsekvent, når skaden er sket. I den forbindelse kan mange med fordel sikre, at deres systemer taler bedre sammen. I alt for mange virksomheder – store som små – kæmper man med for mange værktøjer og for …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Skullcandy klar med nyt headset med AI

Det nye headset er udstyret med Skullcandys, Skull-iQ Smart Feature-teknologi og helt håndfri betjening – eller mulighed for det. Skullcandy har i et tidligere headset, Push Active, indført deres Skull-iQ teknologi, og nu er den så også kommet med i deres nye Grind Fuel-headset, der som Push Active er et helt trådløst in-ear-headset. Læs testen af Push Active her Med den trådløse teknologi kan du styre Grind Fuel med kommandoer som ‘Spotify’, ‘play’, ‘Volume up’ og meget mere. Personligt er det næppe noget jeg kommer til at bruge, men der skal helt sikkert nok være folk der gerne vil bruge den funktion. Skullcandy lover også at Grind Fuel, som Push Active, løbende bliver smartere og bedre i takt med at Skull-iQ bliver opdateret og tilføjer nye funktioner til headsettet. Herudover er der en funktion i headsettet der gør, at lyden skulle blive tilpasset præcist til din hørelse. Batterilevetiden skulle være på omkring 40 timer, når man tager den strøm der er i etuiet med, det er IP55 sved- og vandresistent. Derudover har Skullcandy indgået et samarbejde med Tile, så du altid kan finde dit headset med Tiles app – hvis det altså er indenfor Bluetooth-rækkevidde. Ellers kan du altid se, hvor du sidst har haft det. Prisen skulle ligge omkring 100 Euro, så et sted mellem 700 og 800 danske kroner er nok et meget fint bud på hvad du skal betale for det. Du kan læse mere om headsettet her.
Nyheder fra gl. site

Danskerne tror ikke på kunstig intelligens

Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag. Digitale (stemme)assistenter som Siri fra Apple eller Alexa fra Amazon er gode eksempler på dette. Men hvordan ser forbrugere over hele verden på denne teknologiske udvikling? Den mest udbredte følelse i forbindelse med kunstig intelligens er at ’være skeptisk’ på tværs af 17 undersøgte markeder. 28% er således skeptiske over for kunstig intelligens. De mest skeptiske er tyskerne (40%) samt briterne og amerikanerne (39%). Indonesere er de mindst tilbøjelige til at sige, at de er skeptiske over for kunstig intelligens (9%). At være skeptisk er også den mest udbredte følelse i Danmark, hvor 35% er skeptiske overfor kunstig intelligens. 45% af danskerne mener også, at vi skal være opmærksomme på udviklingen, så det ikke løber løbsk. Særligt befolkningen over 55 år deler denne opfattelse (48%). 34% ad danskerne ser til gengæld kunstig intelligens som et naturligt skridt i den teknologiske udvikling.  Store regionale forskelle Accept af kunstig intelligens er den næst mest udbredte følelse globalt, idet det nævnes af 23% af respondenterne på de 17 markeder. Befolkningen i Mexico (39%), Hong Kong (36%), Indien (33%) er mest tilbøjelige til at sige, at de accepterer kunstig intelligens. Accept af kunstig intelligens er mindst udbredt i Frankrig (7%). Også Danmark ligger under det globale gennemsnit. 18% af danskerne føler accept og en tilsvarende andel spænding i forbindelse med kunstig intelligens. Om undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på data fra YouGov BrandIndex og YouGov Profiles samt en dybdegående undersøgelse. Alt i alt gennemførte vi over …. (læs mere her)