Nyhedsbrev

TEST: Gaming-headset til mobilen skuffer

Vi bruger i stigende grad vores smartphone til alt, både til underholdning og alvor. Vi ser film på den, vi lytter til musik og vi gamer på den som aldrig før. Men det kræver god lyd, og det er stadig de færreste smartphones der har en anstændig lyd indbygget, og derfor bruger vi headsets til at sikre den gode lyd. Roccat Syn Buds Core vil gerne påtage sig den opgave, og headsettet har også de rigtige intentioner. Det er kablet for at sikre at du ikke skal oplade det hele tiden, og det vejer ikke så meget så det burde være behageligt at have det på. Men lad os lige starte der – netop med kablet. For det første er forbindelsen et 3,5mm jack-stik, og jeg kender ikke alt for mange smartphone der stadig holder fast i den forbindelsestype, iPhone har stadig deres Lightning-stik, og de fleste tablets og Android-baserede mobiler bruger usb-c. Så det kan være nødvendigt at du køber en adapter hvis du vil bruge headsettet, og det er bare frustrerende. Dernæst så blev jeg ret hurtigt irriteret over den kablede forbindelse, for den var bare i vejen når jeg gamede på min smartphone. Men det kunne jeg godt leve med, hvis lyden så var god, men også her kiksede Roccat. Lyden manglede så mange detaljer at det var irriterende. Der var stort set ingen bas, og hvad er lyd og eksplosioner uden bas? Diskanten var heller ikke noget at råbe hurra for – den var ikke så …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny smart monitor fra Samsung

Samsung Smart Monitor-serie blev lanceret tilbage i november 2020, og ifølge producenten er det en multifunktionel skærm, skabt til den moderne bruger. Den nye model, M8, er blot 11,4mm tyk, hvilket er tre fjerdedele tyndere end forgængeren. Smart Monitor-serie M8 kræver ikke forbindelse til forskellige enheder, alt foregår via den opgraderede Smart Hub. Workspace-brugerfladen kommer med alle tjenester der skal bruges for at arbejde på en skærm, og så skulle den være let at bruge, for alle der ønsker at tilslutte en sekundær pc, Windows eller mac-baseret. Designmæssigt er M8 udformet som en traditionel billedskærm, og du kan bruge en række tjenester som Netflix, Amazon Prime Video, Disney+ og Apple TV direkte via WiFi uden at koble den op til pc eller tv. Den nye Smart Monitor kommer med en række forskellige funktioner og muligheder:  SlimFit Cam er et kamera som enkelt sættes fast ved hjælp af magneter på Smart Monitoren. SlimFit Cam har funktioner til ansigtsgenkendelse og automatisk zoom, som hurtigt identificerer ansigtet på skærmen og sørger for at fastholde sit fokus derpå. Funktionen kan følge og fange ansigtet på en individuel højtaler, hvilket letter præsentationer og livestreamning. Derudover understøtter skærmen også videochat-apps som Google Duo, hvilket gør det muligt for brugere at fjernarbejde og deltage i videokonferencer.  SmartThings Hub er en IoT-hub som muliggør det for brugeren at tilslutte alle sine IoT-enheder trådløst. Med SmartThings-appen kan brugeren også nemt tracke IoT-enheder i hele hjemmet med appens intuitive kontrolpanel, der fremhæver al information fra andre enheder, som er tilsluttet M8, inklusiv …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lyset blinker sammen med Sonic the Hedgehog

En ny film har præmiere i morgen, Sonic the Hedgehog 2, og samtidig lanceres Nanoleafs første Cinematic Limited Edition Starter Kit, der skal bringe tegneseriehelten ind i stuer og værelser i hele verden. Produktets fulde navn er Shapes Starter Kit – Sonic Limited Edition, og består af 32 Shapes-lyspaneler, Trianggles og Mini Triangles, der kan bruges til at lave de tre hovedpersoner fra filmen – i lys på væggen altså. Udover at blinke kan sættet også skabe en fed stemning takket være screen Mirror-funktionen, hvor Nanoleaf Shapes-lyspaneler reflekterer farverne på skærmen i realtid. Her kan du så vælge mellem forskellige lys-animationer, og derefter sem, hvordan filmens farver fra pc-skræmen bevæger sig over på Nanoleaf-lyspanerne. For at få den funktion skal Nanoleaf Desktop App tilsluttes, og pc’en forbindes med tv-skærmen – så helt enkelt er det heller ikke. Herudover kan Nanoleaf, som vanligt, reagere på musikken og blinke og lyse i takt til den musik du nu lytter til. Nanoleaf fortæller, at du kan tilpasse Nanoleaf Shapes-installationen så den passer til humør og aktivitet, blandt andet ved at dæmpe lyset og justere de 16 millioner farver. Nanoleaf Shapes Starter Kit – Sonic Limited Edition får en pris på 2.250 kroner og er i handlen nu.
Headsets og højttalere

Headset og luftrenser i en

Dyson Zone er et kombination af et hifi-headset med aktiv støjdæmning og en personlig luftrenser, og så er den virksomhednes første bærbare teknologiprodukt. Når du tager headsettet på, så får du ikke alene en strøm af renset luft til mund og næse, du får også hifi-lyd til øregangen, og alt udefrakommende støj fjernet. Befolkningstallet i byerne fortsætter med at vokse, og WHO vurderer, at ni ud af 10 på globalt plan indånder luft, der er forurenet mere end de grænseværdier, som WHO anbefaler. Og selvom NO2-forureningen faldt under Covid-19-pandemien, er mange byer tilbage på samme eller en endnu højere forurening sammenlignet med før pandemien. Derudover er vurderingen, at mere end 100 mio. mennesker, cirka 20 procent af den europæiske befolkning, er udsat for langvarig eksponering af støj, der ligger over WHOs anbefalede værdier. Luftforurening er et globalt problem, der påvirker os overalt. I hjemmet, i skolen, på arbejdet og når vi bevæger os rundt – uanset om det er til fods, på cykel eller med privat eller offentlig transport. Dyson Zone renser den luft, vi indånder, når vi bevæger os. Og i modsætning til ansigtsmasker leverer Dyson Zone en brise af frisk luft uden at røre ansigtet. Det sker ved hjælp af højtydende filtre og to mini-pumper. Efter seks års udvikling er vi derfor nu klar til at forsyne vores kunder med ren luft og lyd overalt. Jake Dyson, Chief Engineer i Dyson Dyson Zone har indbygget små kompressorer i hver ørekop, der suger luft ind gennem et tolags filter …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye gamingskærme når 165Hz

De to nye modeller, 24G2SPU og 27G2SPU erstatter modellerne 24G2U og 27G2U, er udstyret med ergonomiske skærmfødder, der gør at du kan lave højde-, hældnings-, drejnings- og rotationsjusteringer. Begge har integreret 4-port usb-hub, så du kan tilslutte tastatur og mus direkte til skærmen, der forresten også har indbygget 2W højttalere. De nye skærme har IPS-paneler der giver full HD-opløsning, og opdateringshastighed på 165Hz. Responstiden er på 1ms MPRT, hvilket, ifølge producenten, stort set eliminerer ghosting og skulle give skarpe sløringsfri billeder. Designet er rammeløst på tre sider, hvilket skulle gøre det let at have flere skærme sat op ved siden af hinanden. Der er også kommet to skærme mere fra AGON by AOC, 24G2SPAE og 27G2SPAE, der dog ikke har usb-hub og som har enklere skærmfødder. Det er samme panel der er i disse modeller, men de har ikke så mange funktioner som de to større modeller. Alle fire skærme er udstyret med Game Color, Dial Point og LowBlue Mode når du skal game. 24G2SPU og 27G2SPU kommer på markedet enten i slutningen af marts eller starten af april, og priserne bliver på 1.849 kroner hhv. 2.199 kroner. 24G2SPAE og 27G2SPAE dukker op til juli og får priser på 1.799 kroner hhv. 1.999 kroner.