Antallet af cyberangreb mod Ukraines regering og forsvarssektor stiger med 196%
Data fra Check Point Research viser også, at antallet af phishing e-mails skrevet i de øst-slaviske sprog er syvdoblet, og en tredjedel af disse mails er sendt fra ukrainske mailadresser med russiske modtagere som mål. Aktiviteten på nettet omkring den ukrainske og russiske konflikt øges, og vi ser, at antallet af cyberangreb stiger ved begge parter. Det er dog den ukrainske regering og dets forsvarssektor, der oplever den største stigning i angreb målrettet dem. Det er vigtigt at understrege, at denne krig også har et cyber-aspekt, hvor folk vælger side online. Vi har netop offentliggjort en blog, der viser, hvordan konflikten polariserer internettet. Hacktivister, cyberkriminelle, white hat-hackere og selv tech-virksomheder vælger side og opfordrer andre til at gøre det samme som dem. Lotem Finkelstein, Head of Threat Intelligence hos Check Point Software Technologies Check Point Research har desuden fundet flere falske e-mails, hvor cyberkriminelle forsøger at udnytte konflikten til at svindle intetanende brugere, der blot ønsker at donerer penge til velgørende formål i Ukraine. Vi opfordrer folk, der ønsker at donere til Ukraine, til at være opmærksomme på falske mails, der forsøger at udnytte folks gavmildhed. Det er vigtigt, at man altid undersøger om afsenderens e-mailadresse er rigtig og holder øje med stavefejl. Lotem Finkelstein, Head of Threat Intelligence hos Check Point Software Technologies For mere information, læs bloggen med de seneste data her. Læs også bloggen her, der viser hvordan konflikten polariserer internettet.