Nyheder fra gl. site

Apples rumlig lyd til Sonos-højttalere

Hidtil har rumlig lyd fra Apple været forbeholdt brugere af Apples headsets, men nu kommer den så også til Sonos-produkter. De har lige annonceret, at de nu er klar med en udvidelse til deres produkter, så du kan få adgang til rumlig lyd på Apple Musik via deres produkter. Ifølge Sonos skulle den mulighed blive tilgængelig fra d. 28. marts i år. Rumlig lyd giver en fornemmelse af at være nedsænket direkte i musikken, og er hurtigt blevet et format som kunstnere foretrækker at optage deres musik i. Det er spændende at den mulighed nu kommer til Sonos, men det er ikke alle deres højttalere der får den mulighed. Ifølge Sonos kommer rumlig lyd på Era 300, Arc og Beam (Gen 2). Her vil lytteren så, via Apple Musik, blive placeret midt i musikken, og der bliver stadig flere og flere musiknumre der er optaget i netop det format. Det bliver spændende at høre, hvordan Sonos for implementeret Apples rumlig lyd på deres produkter. Skal du lytte med?
Headsets og højttalere

Huawei klar med nyt headset

Huawei har lige sendt deres nyeste, helt trådløse, in-ear-headset FreeBuds 5i på markedet i Danmark. Huawei fortæller at det nye headset kommer med mange af de samme funktioner som tidligere modeller i serien af headsets, samt en forbedret batterilevetid. I pressemeddelelsen fortæller Huawei at etuiet til FreeBuds 5i er udformet i et enkelt design med en tekstureret overflade, der minder om sten. Vægten er kommet ned på 4,9 gram, hvilket skulle gøre headsettet både behageligt og let at bruge og have på i længere tid ad gangen. Blandt er øresneglen blevet 7mm kortere i forhold til FreeBuds 4i,, hvilket skulle gøre dem lettere at tilpasse til den enkelte brugers ører og få en bedre pasform. Huawei lover at FreeBuds 5i leverer en musik i høj kvalitet via Hi-Res Audio Wireless-certificering. Den benytter både nyeste hardware, algoritmer, LDAC HD-lydkodeks og multi-EQ-indstillinger til at levere HD-lyd i øret på brugeren. Multi-EQ gør at brugerne kan justere lytteoplevelsen efter egne ønsker, f.eks. ved at vælge Bass-boost eller Treble-boost. FreeBuds 5i’s støjreduceringsteknologi lover effektivt at blokere højfrekvent støj. Det er udstyret med en hybrid støjreduceringsteknologi, som med dobbelte mikrofoner både registrerer ekstern støj, og fjerner eventuel støj i øregangen. Dermed skulle det give en støjreduktion på op til 42dB, fortæller Huawei. Headsettet kommer med tre støjreduceringsindstillinger, Ultra, General og Cozy, der tilpasse lyden til det sted brugeren måtte befinde sig, fx. lufthavn, metro, restaurant, kontor eller hjemme. Batterilevetiden er kommet op på 28 timer når etuiet er fuldt opladet, og en hurtigopladning giver 4 …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Imponerende godt headset fra Bowers & Wilkins

Jeg er stor fan af de små diskrete headsets man kan putte ind i ørerne, du ved in-ear-headsets. Men når jeg skal sidde og virkelig lade mig fordybe i musikken, så er det ikke helt nok længere, og jeg kigger mig om efter et godt over-ear-headset. Jeg har i en periode testet den helt nye topmodel fra lydspecialisten Bowers & Wilkins, Px8, der er en opgradering af sidste års Px7 S2, der allerede den gang totalt slog benene væk under mig. Px8 er – om muligt – blevet endnu bedre, og lad mig bare med det samme sige, at jeg aldrig før har testet et headset der har så fed lyd, og som samtidig er så komfortabelt at have på. Der er ingen tvivl om at det ikke er et headset til folk der ‘bare lige’ skal lytte til lidt musik, eller som vil have lyd med når de træner, går en tur med hunden eller lignende. Px8 kan sagtens bruges på farten – men i min verden er det designet til den audiofile der sidder stille og roligt i lænestolen og nyder musikken. Det fortjener dette headset, og med en pris på omkring 5.000 kroner har det fortjent den gode behandling. Lækker komfort Så snart jeg tog headsettet på kunne jeg mærke at Px8 ligger langt over standarden når det kommer til komfort. De materialer Bowers & Wilkins har brugt er både meget flotte og utrolig komfortable. Ørekopperne smyger sig rundt om ørerne, og selvom det presser nok til …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

Ooni sætter strøm til pizza’en

Det er blevet ret almindeligt at lave pizza’er hjemme, men det kan være svært at få den helt rigtige ‘italienske følelse’ når pizza’en skal laves. Det skydes ikke mindst at det er svært at opnå temperaturer der er høje nok til at få den gode skorpe og gode hævning i ovnen på kort tid. Finske Ooni står bag nogle fede pizza-ovne til hjemmebrug, blandt andet Koda 16, som jeg testede sidste år, og nu har de lanceret to nye, spændende, pizza-ovne. Dels Ooni Volt 12, der er en elektrisk pizzaovn der kan benyttes såvel inde som ude, dels Karu 12G, en såkaldt transportabel multifuel pizzaovn. Transportabel skal naturligvis tages med et gram salt, for ovnen er stadig rimelig stor, ikke mindst den store skorsten der er med til at sikre den rigtige luftgennemstrømning. Men den er klart mindre end Koda 16 som jeg testede sidste år. Sammen med de to pizza-ovne, lancerede de også nyt tilbehør til pizzabageren, en hævekasse til dej, Pizza Dough Box og et låg du kan bruge til at lave pizza’en på – Pizza Prep Lid. På et pressemøde i går demonstrerede Ooni, og et par af deres ambassadører, hvordan de nye ovne fungerede, og hvor hurtigt det går at lave gode pizza’er i dem. En af hemmelighederne er den høje temperatur, som Karu 12G klarer ved hjælp af f.eks. brænde, kul eller gas. Volt 12 kommer ligeledes op på omkring 450 grader, og den gør det med elektricitet, hvilket kræver en rigtig god isolering, så …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny smartphone får integreret ChatGPT

I følge Allview er deres nye smartphone, Soul X10 den første smartphone i verden der får en stemmeassistent der er kombineret med den kunstige intelligens, ChatGPT. Ideen med AVI, som deres stemmeassistent er døbt, er at skabe en virtuel assistent, der skal kunne give svar i høj kvalitet i tekst, på en lang række emner. Udover at aktivere funktioner i mobilen, så som at hente beskeder og nyheder samt vise videoklips der indeholder de emner brugeren ønsker, skulle AVI nu også kunne udfordre brugeren til at føre engagerende samtaler. AVI skulle, ifølge Allview, fungere på romanske og engelske sprogstammer, og hjælpe brugerne på forskellige måder, blandt andet: Soul X10 er blevet udstyret med et kamerasystem med tre objektiver, herunder et 48MP hovedkamera. Hovedsensoren, Sony IMX582 PDAF F/1.79, bruger Quad Bayer teknologi, der ifølge Allview giver virkelig gode fotografiske oplevelser og realistiske farver. Der er ikke så mange flere informationer om Soul X10 udover at den er baseret på Android 13 og kommer med en MediaTek Octa-Core processor og 6GB DDR4 hukommelse. Den nye mobil skulle være til salg online til omkring 1.250 kroner, hvilket virker utrolig billigt, og salget starter til april. Du kan læse mere om mobilen her.