Huawei har lige sendt deres nyeste, helt trådløse, in-ear-headset FreeBuds 5i på markedet i Danmark. Huawei fortæller at det nye headset kommer med mange af de samme funktioner som tidligere modeller i serien af headsets, samt en forbedret batterilevetid.
I pressemeddelelsen fortæller Huawei at etuiet til FreeBuds 5i er udformet i et enkelt design med en tekstureret overflade, der minder om sten.
Vægten er kommet ned på 4,9 gram, hvilket skulle gøre headsettet både behageligt og let at bruge og have på i længere tid ad gangen. Blandt er øresneglen blevet 7mm kortere i forhold til FreeBuds 4i,, hvilket skulle gøre dem lettere at tilpasse til den enkelte brugers ører og få en bedre pasform.
Huawei lover at FreeBuds 5i leverer en musik i høj kvalitet via Hi-Res Audio Wireless-certificering. Den benytter både nyeste hardware, algoritmer, LDAC HD-lydkodeks og multi-EQ-indstillinger til at levere HD-lyd i øret på brugeren.
Multi-EQ gør at brugerne kan justere lytteoplevelsen efter egne ønsker, f.eks. ved at vælge Bass-boost eller Treble-boost.
FreeBuds 5i’s støjreduceringsteknologi lover effektivt at blokere højfrekvent støj. Det er udstyret med en hybrid støjreduceringsteknologi, som med dobbelte mikrofoner både registrerer ekstern støj, og fjerner eventuel støj i øregangen. Dermed skulle det give en støjreduktion på op til 42dB, fortæller Huawei.
Headsettet kommer med tre støjreduceringsindstillinger, Ultra, General og Cozy, der tilpasse lyden til det sted brugeren måtte befinde sig, fx. lufthavn, metro, restaurant, kontor eller hjemme.
Batterilevetiden er kommet op på 28 timer når etuiet er fuldt opladet, og en hurtigopladning giver 4 timers brug på kun 15 minutters opladning.
Headsettet har fået en pris på ca. 700 kroner alt efter hvor du køber det.