Ny smartphone får integreret ChatGPT

Teknologivirksomheden Allview har lige lanceret deres nye smartphone, Soul X10, der både har fået deres egen stemmeassistent AVI samt ChatGPT integreret

I følge Allview er deres nye smartphone, Soul X10 den første smartphone i verden der får en stemmeassistent der er kombineret med den kunstige intelligens, ChatGPT. Ideen med AVI, som deres stemmeassistent er døbt, er at skabe en virtuel assistent, der skal kunne give svar i høj kvalitet i tekst, på en lang række emner.

Udover at aktivere funktioner i mobilen, så som at hente beskeder og nyheder samt vise videoklips der indeholder de emner brugeren ønsker, skulle AVI nu også kunne udfordre brugeren til at føre engagerende samtaler.

AVI skulle, ifølge Allview, fungere på romanske og engelske sprogstammer, og hjælpe brugerne på forskellige måder, blandt andet:

  • Ved at komme med hurtige og præcise svar på deres spørgsmål, uanset emne
  • Skabe indhold til forskellige formål, så som artikler, taler eller digte.
  • Forbedre skrivefærdigheder ved at tjekke og forbedre kvaliteten af tekst som brugeren har skrevet og komme med forslag til stil, ordforråd og grammatik
  • AVI ChatGPT skulle også kunne bruges til læringsformål, og give forklaringer og svar på spørgsmål til forskellige emner. Ifølge Allview vil det kunne hjælpe studerende og elever med at få yderligere informationer
  • Give anbefalinger til bøger eller film, baseret på brugerens præferencer
  • Ved at skabe ideer til kompositioner og forskningsprojekter
  • Ved at hjælpe brugeren til at lære fremmedsprog gennem oversættelser og forslag til ordforslag.
  • Hjælpe turister med at planlægge deres ferie og ture, ved at give informationer om destinationer, attraktioner, mad og overnattelsessteder.

Soul X10 er blevet udstyret med et kamerasystem med tre objektiver, herunder et 48MP hovedkamera. Hovedsensoren, Sony IMX582 PDAF F/1.79, bruger Quad Bayer teknologi, der ifølge Allview giver virkelig gode fotografiske oplevelser og realistiske farver.

Der er ikke så mange flere informationer om Soul X10 udover at den er baseret på Android 13 og kommer med en MediaTek Octa-Core processor og 6GB DDR4 hukommelse.

Den nye mobil skulle være til salg online til omkring 1.250 kroner, hvilket virker utrolig billigt, og salget starter til april.

Du kan læse mere om mobilen her.

About Lars Bennetzen 4199 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.