Nyheder

Sikkerhedshul i ChatGPT gav hackere adgang til Gmail

Sårbarheden, som nu er lukket, blev opdaget af forskere fra Check Point Research. Fejlen lå i ChatGPTs interne infrastruktur og gjorde det muligt at etablere en skjult kommunikationskanal mellem to ellers fuldstændig adskilte ChatGPT-konti. Angrebet krævede ikke direkte adgang til offerets indbakke. I stedet skulle brugeren lokkes til at interagere med en manipuleret prompt, en delt ChatGPT-samtale eller en specialbygget GPT. Når brugeren skrev en besked i den kompromitterede samtale, fungerede AI-assistenten præcis som forventet udadtil, men i baggrunden udførte den en skjult instruks. Havde brugeren forbundet sin Gmail til ChatGPT, kunne systemet trække data ud af indbakken og videresende informationerne til angriberen. Det eneste synlige bevis på dataudtrækket var en lille notifikation med teksten “Talked to Gmail”, som dukkede op over svaret. Eksemplet viser med al tydelighed, hvilke risici der opstår, når AI-assistenter får adgang til stadig flere dele af vores digitale liv. I forsøget var det mails, men det kunne lige så godt være fortrolige dokumenter, kildekode eller kritiske virksomhedsdata. Jo mere adgang vi giver AI-assistenterne, desto mere attraktive bliver de også som mål for angribere. Fremover bliver det derfor mindst lige så vigtigt at beskytte, hvad AI må gøre på vores vegne, som at beskytte vores egne loginoplysninger. Balder Borup, Security Engineer Team Leader hos Check Point Software Technologies i Danmark Metoden demonstrerer en voksende it-sikkerhedsudfordring, hvor kunstig intelligens udnyttes som en manipuleret insider. Selve sprogmodellen er ikke ondsindet, men den kan instrueres i at misbruge de adgange og rettigheder, den rettmæssige bruger allerede har tildelt den. …. (læs mere her)
Nyheder

Dansk AI-assistent lanceret: Skal sikre data mod tech-giganter

Virksomheden, der udvikler og driver danske sprogmodeller og AI-værktøjer, melder, at den nye model skal sikre fuld datasuverænitet. Med chat.dk kan vi tilbyde en 100% dansk AI-platform baseret på vores egen sprogmodel med egne servere, egen supercomputer og hostet i egne datacentre i Danmark. Peter Revsbech, partner og CEO hos Ordbogen A/S, der står bag chat.dk Han fremhæver især datasikkerheden. Det er en milepæl for dansk AI og dansk datasikkerhed, at vi nu kan matche de internationale AI-assistenter i kvalitet, og at hele værdikæden fra træning til drift ligger i Danmark. Peter Revsbech, partner og CEO hos Ordbogen A/S Ekspert: Større sikkerhed med data i Danmark Sikkerhedsaspektet understøttes af Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet. Der er generelt en stor sikkerhedsudfordring forbundet med, hvilke data man deler med en AI-chatbot. Hvis en bruger for eksempel kan identificeres via en mailadresse, kan oplysningerne potentielt kobles sammen med andre digitale spor som søgehistorik eller tidligere forespørgsler. Det kan føre til ekstremt præcise profiler, måske endda baseret på fortrolige informationer, som brugeren ikke forestillede sig kunne udnyttes. Det giver en større grad af regulatorisk sikkerhed at data behandles og lagres i Danmark, og det er vigtigt i en verden, hvor rammevilkårene for data ændrer sig hurtigt. Jens Myrup Pedersen. Ordbogen A/S har forberedt lanceringen siden 2018 i samarbejde med universiteter som MIT, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Avanceret supercomputer sikrer dansk drift For at kunne drive den danske sprogmodel uden udenlandske underleverandører har Ordbogen A/S installeret en supercomputer af typen …. (læs mere her)
Nyheder

AI’s skjulte klimasynder: Kinesisk model udfordrer amerikansk energiforbrug

Næste generations AI-modeller, anført af kraftfulde systemer som ChatGPT-4, er langt mere energikrævende end deres forgængere og udgør en stigende miljømæssig udfordring. Ifølge Greenlys undersøgelse er energiforbruget steget markant med ChatGPT-4, der indeholder hele 1.800 milliarder parametre mod forgængerens 175 milliarder – en tyvedobling. Greenly lever af at fremstille CO2-regnskaber for virksomheder i hele verden. I et hypotetisk scenarie, hvor en virksomhed håndterer 1 million e-mails om måneden, estimerer Greenly, at ChatGPT-4 genererer et CO₂-aftryk på 7.138 tons over et år, fordelt på træning og brug. Det svarer til 4.300 returrejser mellem Paris og New York. Selv en simpel tekstbaseret forespørgsel sluger lige så meget energi som 16% af en smartphone-opladning, viser et studie fra Carnegie Mellon University og Hugging Face. Brugen af billedgenereringsværktøjer som DALL-E er endnu værre og udleder 60 gange mere CO₂ end tekstgenerering. DeepSeek: Et grønnere alternativ fra Kina? Den kinesiske AI-model DeepSeek hævder at levere en ydeevne på niveau med vestlige modeller, men med et markant lavere energiforbrug. Det skyldes deres “Mixture-of-Experts” (MoE) arkitektur, som kun aktiverer de nødvendige under-modeller for hver forespørgsel. DeepSeek brugte kun en tiendedel af de GPU-timer, der var nødvendige for at træne Metas Llama 3.1, på trods af at Llama 3.1 benyttede nyere chips. Træningen af DeepSeek foregik på blot 2.000 NVIDIA H800-chips, mens ChatGPT-4 krævede 25.000 og Meta’s Llama 3.1 brugte 16.000. DeepSeeks fodaftryk reduceres yderligere af, at H800-chippen er mindre energikrævende end de NVIDIA-chips, som blandt andet ChatGPT benytter. Selvom en mere effektiv udnyttelse af computerressourcer kan mindske …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Falske Facebooksider og -annoncer lokker intetanende brugere til at downloade malware

Check Point Research fortæller at cyberkriminelle i stor stil har oprettet falske Facebooksider, hvor de udgiver sig for at være kendte AI-tjenester, som f.eks. ChatGPT og Google Bard. Her deler de cyberkriminelle opslag, der linker til gratis AI-værktøjer. Men i stedet for at downloade ChatGPT eller Google Bard, er det rent faktisk malware, brugerne henter og installerer. Når malwaren har inficeret brugerens enhed, har hackerne mulighed for at stjæle personlige informationer fra brugerne.  Ifølge Check Points analytikere har flere af de falske Facebooksider tusindvis af følgere, hvilket dog ikke er nok for de cyberkriminelle. De har nemlig betalt sig fra en lang række annoncer på Facebook, der alle linker til download af AI-tjenester, som i virkeligheden er malware.  Desværre oplever vi, at cyberkriminelle hele tiden bliver klogere. De ved, at stort set alle brugere er interesseret i generativ AI og benytter Facebooksider og reklamer til at udgive sig for at være ChatGPT, Google Bard m.f. Desværre kan vi se, at tusindvis er faldet for hackernes svindelnummer og har interageret med de falske sider, hvilket blot spreder de farlige opslag til endnu flere brugere. Derfor opfordrer vi alle til at være påpasselige, når de ser disse opslag, og kun downloade filer fra hjemmesider, de stoler på. Sergey Shykevich, Threat Intelligence Group Manager hos Check Point Research
Nyheder fra gl. site

Apple arbejder på deres eget AI

Brugen, og ikke mindst udviklingen af, AI, er eksploderet det sidste års tid. ChatGPT, der blandt andet har Microsoft bag sig, startede det hele som en nuklear bombe, og flere andre har fulgt efter, ikke mindst Google Bard og Firefly fra Adobe (der dog kun kan lave billeder og effekter). Men det er ikke meget vi har hørt fra Apple omkring AI, heller ikke på deres årlige WWDC blev det nævnt, men ifølge internetmediet Bloomberg er der noget på vej. De mener at vide at Apple arbejder på deres egen AI, som skulle have fået navnet Ajax og i visse kredse bliver omtalt som Apple GPT. Der kan være mange gode grunde til at Apple arbejder på en AI, ikke mindst fordi deres taleassistent – som vi kender fra deres iPhone, Apple Watch, iPad og ikke mindst computere, er meget begrænset i forhold til de nye AI. Ifølge Bloomberg har Ajax AI været noget Apple har arbejdet på i et års tid, og skulle være tæt på at kunne blive frigivet. Men det betyder ikke at vi skal glæde os for tidligt, for Apples AI er nemlig ikke udviklet til os slutbrugere – endnu altså. Det bruges i øjeblikket udelukkende som prototype tester internt hos Apple. En af de udfordringer Apple angiveligt har, er privatliv, hvilket producenten vægter meget højt i deres produkter. Men vi kan jo håbe at deres innovative udviklere kan finde en måde at bruge AI på i deres produkter, der for alvor kan give os et …. (læs mere her)