Dansk AI-assistent lanceret: Skal sikre data mod tech-giganter

Ordbogen A/S har onsdag den 10. december lanceret en ny AI-assistent, chat.dk, baseret på en dansk sprogmodel, der er bygget og hostet udelukkende i Danmark. Løsningen præsenteres som et GDPR-kompatibelt alternativ til internationale tech-giganters AI-assistenter

Illustration: Gemini (AI)

Virksomheden, der udvikler og driver danske sprogmodeller og AI-værktøjer, melder, at den nye model skal sikre fuld datasuverænitet.

Med chat.dk kan vi tilbyde en 100% dansk AI-platform baseret på vores egen sprogmodel med egne servere, egen supercomputer og hostet i egne datacentre i Danmark.

Peter Revsbech, partner og CEO hos Ordbogen A/S, der står bag chat.dk

Han fremhæver især datasikkerheden.

Det er en milepæl for dansk AI og dansk datasikkerhed, at vi nu kan matche de internationale AI-assistenter i kvalitet, og at hele værdikæden fra træning til drift ligger i Danmark.

Peter Revsbech, partner og CEO hos Ordbogen A/S

Ekspert: Større sikkerhed med data i Danmark

Sikkerhedsaspektet understøttes af Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.

Der er generelt en stor sikkerhedsudfordring forbundet med, hvilke data man deler med en AI-chatbot. Hvis en bruger for eksempel kan identificeres via en mailadresse, kan oplysningerne potentielt kobles sammen med andre digitale spor som søgehistorik eller tidligere forespørgsler. Det kan føre til ekstremt præcise profiler, måske endda baseret på fortrolige informationer, som brugeren ikke forestillede sig kunne udnyttes. Det giver en større grad af regulatorisk sikkerhed at data behandles og lagres i Danmark, og det er vigtigt i en verden, hvor rammevilkårene for data ændrer sig hurtigt.

Jens Myrup Pedersen.

Ordbogen A/S har forberedt lanceringen siden 2018 i samarbejde med universiteter som MIT, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Avanceret supercomputer sikrer dansk drift

For at kunne drive den danske sprogmodel uden udenlandske underleverandører har Ordbogen A/S installeret en supercomputer af typen NVIDIA HGX B300. Ifølge virksomheden er det en af verdens mest avancerede supercomputere.

Det her udstyr er så avanceret og så reguleret – på niveau med militært materiel – så det får man ikke bare sendt med almindelig pakkepost. Supercomputeren er den sidste brik, der gør, at vi nu kan understøtte en dansk løsning, der matcher de internationale teknologier i kvalitet, men uden at gå på kompromis med datasikkerheden.

Peter Revsbech.

Virksomheden oplyser, at de er den første i Norden, der får adgang til den avancerede NVIDIA-computer.

chat.dk er åben for alle, men tilbydes også som API, rettet mod virksomheder og offentlige institutioner.

Vi har mange kunder i den offentlige sektor, som de seneste år i stigende grad har efterlyst reelle alternativer til internationale AI-løsninger. Både det offentlige og store danske virksomheder har brug for AI, men mange må ikke sende data ud af landet. Vores løsning er dansk hele vejen, og det er den store forskel.

Peter Revsbech.

Teknisk forskel: chat.dk vs. de store modeller

chat.dk primært adskiller sig fra modeller som Gemini og ChatGPT, i placering og ejerskab af data og infrastruktur.

Egenskabchat.dk (Ordbogen A/S)ChatGPT / Gemini (OpenAI / Google)
SprogmodelDansk sprogmodelInternationale sprogmodeller
TræningsdataTrænet i DanmarkTrænet internationalt
Servere/HostingEgne datacentre i DanmarkServercentre internationalt
SupercomputerNVIDIA HGX B300 (installeret i Danmark)Internationale supercomputer-netværk
GDPR-kompatibilitetSikker, GDPR-kompatibel løsningVarierende, data kan forlade EU/EØS
DatasikkerhedFuld datasuverænitet i DanmarkData behandles internationalt