Nyheder fra gl. site

Nye dumme telefoner lanceret

De første mobiler var netop det – en mobil telefon. Vi var rigtig heldige hvis der var en spil Snake på dem. Men det var også det – mobilerne var beregnet til at snakke i. Ganske få af dem kunne også sende sms’er, men det var langt fra alle. Flere gange før har Nokia, og senere HMD da de købte brandet, lanceret de såkaldte feature phones, hvilket er mobiler der stort set ikke kan andet end ringe, og nu har de lige lanceret en ny serie af, hvad de kalder, dumphones, nemlig Nokia 215 4G, 225 4G og 235 4G. HMD skriver selv i deres pressemeddelelse, at de nye mobiler er en god følgesvend til dem der ønsker at koble fra det digitale liv, og slukke lidt for SoMe når de er i byen. Nikia 225 4G har en 2,4″ QVGA-skærm og en 0,3 MP kamera (med blitz – what do you know…), så du stadig kan tage et lavopløst billede, skulle det være nødvendigt. Den har også bluetooth til lyd og et batteri på 1.450 mAh, der leverer op til 9,8 timers taletid. Nokia 235 4G og Nokia 215 4G har de samme specifikationer som 225, men en lidt større skærm og et kamera på hele 2MP (wauw, det er svært at få hænderne ned…). HMD er også meget stolte over, at de alle har spillet Snake. Priserne er naturligvis lave. Nokia 215 4G får en pris på 450 kroner, Nokia 225 4G en pris på 500 kroner mens …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Danskerne elsker varme

Tado har undersøgt temperaturerne i mere end 650.000 hjem over hele Europa inklusiv Danmark. Her har man fundet ud af, at danskerne sammen med svenskerne topper listen over europæere med størst behov for at holde en lun indendørstemperatur. Hos de kuldskære danskere ligger indendørstemperaturen nemlig gennemsnitligt på 20°C, mens vores engelske naboer kan leve med en temperatur på sølle 16,6°C og måske tyer til en ekstra kop varm the i stedet for. Også hollænderne har haft deres termostater sat lavt til kun 16,9°C og dermed knap 3°C lavere end danskerne.  Vi har haft to år med meget høje energipriser, og vi anslår, at de tado°-kunder, der sidste år skruede deres smart termostater ned med bare en enkelt grad, kunne spare 650 kroner om året. Med en temperaturforskel på hele 3°C, som gør sig gældende, når man fx sammenligner englænderne og hollænderne med danskerne, så vil der altså også være tale om væsentlige besparelser, der uden tvivl kan mærkes på pengepungen.   Christian Deilmann, medstifter og CPO hos tado Tado’s bedste tips til at spare på varmeudgifterne Tado sælger blandt andet smarte termostater og andre intelligente enheder der kan hjælpe med til at holde varmeudgifterne nede. Men der er en masse du kan gøre uden at købe og installere smarte enheder, og dem deler Tado her.
Gold

TEST: God og meget høj lyd i JBL PartyBox Stage 320

Musik er en nærmest uundværlig del af en fest, og i takt med at vejret bliver bedre, flytter festen også oftere udendørs. Derved flytter musikken også ud, og det kræver en god højttaler. For det er ikke nok at lyden bare er høj – den skal også være god. PartyBox Stage 320 er den nyeste, og største, højttaler fra JBL der er beregnet til netop det, at flytte musikken med udendørs, når festen nu byder det. Højttaleren er designet lidt som en kuffert forstået på den måde, at der er et håndtag i toppen der kan trækkes op, og så er der to hjul i bunden af højttaleren, så du let kan trække den efter dig – lige som en kuffert. Men her stopper ligheden mellem den feriebagage og højttaleren så også. For den har et langt mere spændende design, med det kendte 8-tal bag gitteret på forsiden, der kan lyse op i forskellige mønstre og farver, de velkendte sorte og orange farver fra JBL, og så er der en række fysiske betjeninger på toppen, så du ikke nødvendigvis skal have din smartphone frem for at justere på musikken. Du kan blandt andet justere lydstyrken, mønstret på forsiden, sætte den sammen med andre PartyBox-højttalere, slå Bass Boost til eller fra, og justere en mikrofon, hvis du vælger at bruge den karaoke-funktioner højttaleren også har. Herudover er der, på bagsiden, et udskifteligt batteri, så du kan have et ekstra batteri med, så du ikke står midt under festen og løber tør …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kommer HMD med deres eget smartphone-brand

De nye mobiler har navnene HMD Pulse Pro, HMD Pulse Plus og HMD Pulse (kan du se et mønster?). Mobilerne retter sig ikke mod folk der smider 10.000 kroner eller mere efter en smartphone, faktisk så fortæller HMD at deres Pro-model har en pris på lige omkring 1.500 kroner. En af de spændende ting ved de nye mobiler er, at de faktisk lever op til ‘right to repair’ tankerne, og skulle være konstrueret så brugeren let kan skifte en ødelagt skærm, et gammelt batteri eller en bøjet opladerindgang, ved at bruge et iFixit reperationssæt. HMD fortæller, at modellen, HMD Pulse Pro er udstyret med et 50MP selfiekamera, hvilket skulle sikre gode selfiebilleder (men husk nu lige, at antallet af pixels ikke er alt). Den er også udstyret med AI Super Portrait tilstand, hvilket skulle sikre gode billeder, selv i dårlig belysning. De to mindre modeller lover en batterilevetid på op til 59 timer, og så ligger prisen på ca. 1.600 kroner for Pulse Plus – der også har en 50MP hovedkamera, mens Pulse har fået et 13MP kamera med AI HDR og den har en pris på ca. 1.100 kroner.
Nyheder fra gl. site

Hackerangreb truer danskernes online sikkerhed

En ny undersøgelse fra NordVPN viser, at mere end 46 millioner cookies er lækket på det mørke web i Danmark, hvilket placerer landet på en 76. plads blandt 244 lande og territorier globalt. Cookies, der normalt anses for ufarlige, er blevet et foretrukket redskab for hackere til at stjæle data og få adgang til følsomme konti uden brug af login-oplysninger. Ifølge NordVPN’s cybersikkerhedsrådgiver, Adrianus Warmenhoven, udgør denne trussel en alvorlig risiko for online sikkerheden. Undersøgelsen afslører, at mere end 54 milliarder cookies er lækket på det mørke web, hvoraf 17% stadig er aktive. Disse cookies indeholder en overvældende mængde personlige oplysninger og kan potentielt give hackere adgang til brugeres konti uden behov for adgangskoder eller multifaktor-godkendelse (MFA). De mest almindelige cookies stammer fra store tech-firmaer som Google, YouTube og Microsoft, hvilket gør dem særligt farlige, da de kan bruges til at få adgang til yderligere følsomme oplysninger og systemer. Samtidig er det værd at bemærke at Google for nyligt har aflyst deres planer om at droppe brugen af cookies. For at beskytte sig mod denne trussel opfordrer eksperter brugerne til at være opmærksomme online, regelmæssigt slette cookies og bruge sikkerhedsforanstaltninger som et godt og aktivt sikkerhedsprogram. Med over 54 milliarder cookies på det mørke web er det afgørende, at danskerne tager skridt til at sikre deres online aktiviteter og beskytte deres personlige oplysninger mod hackere.