Editors choice

TEST: AirPods Max – stadig det fedeste headset

For nyligt lancerede Apple et par nye headsets, og jeg testede for nyligt AirPods 4, deres lille in-ear-headset. Men samtidig lancerede Apple også, meget stille og næsten anonymt, en ny version af AirPods Max, deres over-ear-headset. Jeg kan godt forstå at Apple har gået stille med dørene her, for der er ikke den store forskel på den første udgave af AirPods Max og så den der lige er lanceret. Men en ting er dog anderledes – der er kommet et usb-c-stik i stedet for det klassiske lightning-stik. Herudover er der kommet et par nye farver til headsettet, og de farver har fået en blanding af de vanlige mærkelige navne: Midnat og stjerneskær, og så de mere traditionelle, blå, lille og orange. Så selvom der ikke er sket det store på den teknologiske side, så valgte jeg at teste det igen – for jeg var lidt spændt på at se, og høre, om AirPods Max stadig levere op til den standard de satte da de blev lanceret første gang. Som du sikkert godt ved, er AirPods Max et stort headset, et af de største over-ear-headset jeg har testet. Men fordi det samtidig er så komfortabelt, er hverken størrelsen eller vægten et problem. Ørepuderne er meget behagelige og bløde, og ørebøjlen er tilsvarende behagelig – og det betyder at det er skønt at have headsettet på, også i længere tid. Headsettet har alle de teknologier vi kender fra tidligere, rumlig lyd, tracking af hovedbevægelser, støjreduktion og det hele styret fra din iPhone. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fedeste lyd i Monitor III A.N.C

Når jeg hører navnet Marshall, så tænker jeg med det samme på guitarer. Men det er langt fra den eneste type produkter der kommer fra Marshall, og jeg har lige testet deres nyeste over-ear-headset, Monitor III A.N.C. Lad mig bare med det samme sige, at jeg blev en smule imponeret allerede da jeg pakkede det ud. For etuiet er lille og kompakt, og en anelse buttet. Ydersiden ligner det læderlook du måske kender fra de guitar-cases som Marshall også producerer, og den lighed fortsætter inde i etuiet, hvor et rødt stofindtræk også leder tankerne hen på samme guitar-case. Som sagt er selve headsettet et over-ear-headset, og så er det foldet sammen inde i etuiet. Når et headset foldes sammen, introducerer det også en potentiel ustabilitet og dermed en vis degradering af støjreduktionen og lydkvaliteten. Men det er bare ikke tilfældet her. I min test af Monitor III A.N.C var der ingen følelse af, at den passive støjreduktion blev forringet, og komforten var virkelig god. Selv ikke når jeg havde briller på, blev det ubehageligt at have det på. Det pressede ikke for hårdt på hovedet, eller sad så løst at det rokkede frem og tilbage. Jeg kunne have dette headset på i timevis, og stadig nyde at bruge det. For de ørepuder headsettet har, er meget lækre og komfortable. Stor ros til Marshall herfra. Lidt forvirrende betjening Headsettet kan betjenes via app’en, hvad jeg foretrækker, eller fra de tre kontroller der sidder på headsettet. Der er en joystik der kan …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Elite 8 Active Gen 2 – nyt men stadig det samme…

Der er ingen tvivl om, at Jabra godt ved, hvordan man strikker et headset sammen. Men gennem de sidste generationer af headsets, er det lidt som om de ikke har udviklet sig så meget. Eller rettere – som om den udvikling de har været igennem, ikke for alvor slår mærkbart igennem for os som brugere. Det har er den følelse jeg have da jeg testede Jabra Elite 10, og det er også den følelse jeg sidder tilbage med efter testen af Elite 8 Active Gen 2. Det nyeste sportsheadset fra den danske audiospecialist. Men inden jeg kaster mig for godt ud i lyden, så skal vi lige snakke om en nye teknologi, den forbedrede støjreduktion, som Jabra hævder de har tilføjet headsettet og om den rumlige lyd der er kommet med. Den nye teknologi er at de har gjort etuiet til et såkaldt ‘smart etui’, som i virkeligheden blot betyder, at du kan koble lydkilder til etuiet via en usb-c-port (der medfølger en kabel med usb-c i den ene ende og usb-c og jack-stik i den anden ende). Når det er gjort kan etuiet så streame lyd direkte til øredutterne, så du f.eks. kan lytte til musik på dit trådløse headset, hvis du er ude og flyve og gerne vil have bedre lyd fra flyets in-flight-entertainmentsystem. Den ide er ganske fin, og jeg kunne også godt lide den da jeg testede Elite 10 2. generation. Men her snakker vi om et headset rettet mod sportsfolk, og jeg synes ikke helt …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: Ny widget hjælper mobilbrugere med at tage en digital detox

Pressemeddelelse fra HMD I anledningen af World Mental Health Day – også kaldet Sindets Dag – er det nu muligt at aktivere Detox Mode i den seneste softwareopdatering (Android 14 (V1.480)) på HMD Skyline, der blev lanceret tidligere i år. Sindets Dag giver en oplagt mulighed for at reflektere over sine vaner, vende blikket indad samt tage en pause fra den digitale dagligdag og i stedet tilbringe mere tid offline med familie og venner. En nylig undersøgelse fra Human Mobile Devices (HMD) viser, at fire ud af ti (38%) 16-24-årige er bekymrede for, at de bruger for meget tid på sociale medier. Og findes der en bedre måde at være til stede i nuet og prioritere sit mentale velbefindende end ved at slukke og tage digital detox? Widget hjælper med at tage en pause HMD’s Detox Mode er indbygget i enhedens software og giver mulighed for at tage magten over dine smartphone-pauser. Med HMD Skylines Detox Mode er det muligt at tilpasse enheden til det niveau af detox, der passer til den enkeltes behov – herunder app- og kontakttilpasning, planlægning samt mulighed for “bløde” eller “hårde” låse. Med den seneste softwareopdatering kommer Detox Mode præinstalleret på enheden og vises som en widget på startskærmen. Ved blot at klikke på widgetten aktiveres Detox-tilstanden, og længden af den ønskede detox kan tilpasses. Når Detox Mode er aktiveret, vil en række brugerbestemte apps forsvinde fra startskærmen, hvilket eliminerer fristelsen til “bare lige at tjekke” sine yndlingsapps. Alle meddelelser fra lydløse apps er blokeret, …. (læs mere her)
Business

: Hackere bruger AI til at smugle malware ind i PDF- og billedfiler

Mens generativ AI buldrer frem på tværs af brancher, viser det sig nu, at cyberkriminelle også gør brug af teknologien. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra HP’s cybersikkerhedsenhed HP Wolf Security, der har identificeret en malwarekampagne rettet mod fransktalende brugere, som højst sandsynligt er udviklet ved hjælp af generativ AI. Det indikerer blandt andet malwarens struktur og kommentarer på hver linje i koden. Der har været en del spekulation om kunstig intelligens’ rolle i cyberangreb, men op til nu har det været sparsomt med konkrete beviser. Derfor er vores opdagelse desto mere vigtig, for det tyder på, at AI nu gør det lettere for hackerne at skjule og indsmugle malware. Peder Eskildsen, Country Lead i HP Danmark   Falske PDF-værktøjer og malware i billedfiler De pågældende cyberangreb har blandt andet bestået af AsyncRAT-malware, som giver hackerne mulighed for at overvåge skærmen og registrere tastaturinput. Rapporten beskriver også en stigning i ChromeLoader-kampagner, der indeholder malvertising, hvor falske, men funktionelle PDF-værktøjer bruges til at sprede malware. Angrebene starter med annoncer, der leder brugerne til veludførte hjemmesider, som tilbyder falske PDF-læsere og konverteringsværktøjer. Når brugeren downloader værktøjet, ofte i form af en MSI-fil, trænger ondsindet kode ind i enheden, hvorefter hackerne kan overtage browseren og omdirigere søgninger til hjemmesider, de selv råder over. En anden fremtrædende tendens er indsmugling af malware i SVG-billedfiler, der typisk anvendes inden for grafisk vektordesign. Brugerne føres til at tro, at de ser et almindeligt billede og åbner filen i en browser, som udløser kompleks malware, …. (læs mere her)