TEST: Elite 8 Active Gen 2 – nyt men stadig det samme…

Det nyeste headset fra Jabra, til de aktive altså, er et fint headset - men det er ikke så forskellige fra forgængeren som jeg havde håbet

Foto: Jabra

Der er ingen tvivl om, at Jabra godt ved, hvordan man strikker et headset sammen. Men gennem de sidste generationer af headsets, er det lidt som om de ikke har udviklet sig så meget. Eller rettere – som om den udvikling de har været igennem, ikke for alvor slår mærkbart igennem for os som brugere.

Det har er den følelse jeg have da jeg testede Jabra Elite 10, og det er også den følelse jeg sidder tilbage med efter testen af Elite 8 Active Gen 2. Det nyeste sportsheadset fra den danske audiospecialist.

Men inden jeg kaster mig for godt ud i lyden, så skal vi lige snakke om en nye teknologi, den forbedrede støjreduktion, som Jabra hævder de har tilføjet headsettet og om den rumlige lyd der er kommet med.

Den nye teknologi er at de har gjort etuiet til et såkaldt ‘smart etui’, som i virkeligheden blot betyder, at du kan koble lydkilder til etuiet via en usb-c-port (der medfølger en kabel med usb-c i den ene ende og usb-c og jack-stik i den anden ende). Når det er gjort kan etuiet så streame lyd direkte til øredutterne, så du f.eks. kan lytte til musik på dit trådløse headset, hvis du er ude og flyve og gerne vil have bedre lyd fra flyets in-flight-entertainmentsystem.

Den ide er ganske fin, og jeg kunne også godt lide den da jeg testede Elite 10 2. generation. Men her snakker vi om et headset rettet mod sportsfolk, og jeg synes ikke helt at den teknologi giver headsettet værdi – for alt andet lige, så er det altså ikke et headset der er beregnet til at lytte til musik osv. med i timevis.

Den næste ting er den forbedrede støjreduktion, og der er ingen tvivl om, at headsettet har en virkelig god og effektiv støjreduktion. Men jeg synes ikke den er markant forbedret i forhold til sidste version af headsettet – den er ikke dårlig, men hvis der er forbedring er er de, for mig, næsten ikke hørbare.

Den rumlig lyd er så et lille problem for mig, for jeg kan godt fornemme at der kommer lidt mere rumlig følelse over lyden, jeg synes bare ikke at den giver mig en egentlig gevinst når det kommer til lydkvalitet. Den er sjov, men for mig gør den ikke noget specielt for lyden. Igen – dette headset skal bruges når jeg løber eller træner i fitness centret, og der får jeg ikke nogen glæde af den rumlige lyd.

Jabra Elite 8 Active Gen 2. Foto: Jabra

Komforten er Jabras problem

Der var en gang, hvor jeg var rigtig glad for den komfort Jabra leverede i deres headsets, men jeg synes at det er gået tilbage for dem, hvilket jeg også har noteret mig gennem de sidste par test af Jabras headsets.

Med Elite 8 Active Gen 2 er der ikke sket nogen forbedring af komforten. Øredutterne sidder godt fast i ørerne, men de presser også hurtig for meget. Naturligvis tester jeg de forskellige silikonedutter for at tjekke om jeg kan finde et der passer bedre, men dem der sidder bedst i øret på mig – og dermed giver den bedste lyd – er desværre også dem der hurtigt presser så meget at jeg bliver øm i øregangen.

Jeg kan godt holde ud at have dem på til en god træningssession i fitness centret, men når jeg nærmer mig halvanden til to timer, så må jeg have dem ud. Surt, for jeg kan godt lide at der er et headset der er dedikeret til træning.

Den gode Jabra-lyd

Men hvor det, helt forventet, går godt er når det kommer til lydkvaliteten. For den er rigtig god. Bassen er god og markant, uden på nogen måde at blive ‘for meget’ eller give ubehagelige bump i øret. Det giver en god bund i musikken, en bund der er markant nok til at kunne høres når vægtene flyttes i centret.

Mellemtonerne er flotte og fine, muligvis nogle af de bedste jeg længe har hørt, og det breder musikken meget flot ud. Roserne fortsætter når det kommer til diskanten, for den er flot og skarp og jeg får en rigtig fin afslutning på musikken.

Lydmæssigt set gør headsettet det også rigtig godt når det kommer til samtaler, selvom det – som alle andre headsets uden en fysisk mikrofonarm – er vindfølsomt, så er det stadig en god oplevelse at bruge headsettet til samtaler udendørs.

Fordi headsettet er designet til sportsfolk, så tåler der både vand, sved og en hårdhændet behandling, og det kan jeg godt lide med et træningsheadset.

Bedømmelse

Samlet vurdering 80%

Jeg kan godt lide headsettet, det leverer en fin lyd og det holder til at blive brugt under de forhold man kan forvente et træningsheadset skal klare.

Men det er ikke ok at der ikke er kommet bedre styr på komforten, og jeg er ikke begejstret for den rumlige lyd – den virker malplaceret i denne type headset, og det samme gælder for det smarte etui, forkert målgruppe synes jeg.

Jeg synes heller ikke der er sket markant nok i dette headset i forhold til forgængeren til at berettige et nykøb. Jeg ville lige så gerne have forgængeren, som jeg nu kan købe til en billigere pris.

Du kan læse mere om Jabra Elite 8 Active Gen 2 her.

Det koster Jabra Elite 8 Active Gen 2 lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.