Headsets og højttalere

Samsung lancerer nye Galaxy Buds3 FE

Samsung har netop præsenteret Galaxy Buds3 FE, det nyeste skud på stammen i deres Galaxy Buds-serie. De nye trådløse ørepropper er skabt med et såkaldt ‘bladdesign’, og de indeholder forbedret lydkvalitet samt Galaxy AI. Lanceringen skal ifølge Samsung give flere adgang til premium-funktioner til en overkommelig pris. Galaxy Buds3 FE er udstyret med Active Noise Cancelling (ANC), forbedret opkaldskvalitet og en forlænget batterilevetid. De nye ørepropper har en større højttaler, som leverer en rigere og mere kraftfuld lyd. Derudover anvender de Crystal Clear Call-teknologi, som bruger en avanceret maskinlæringsmodel til at isolere stemmer i støjende omgivelser. Mikrofonerne er desuden optimeret til stemmegenkendelse. Brugere kan betjene Galaxy Buds3 FE via et enkelt ‘klem’ på øreproppernes stilk. En ‘swipe’-funktion kan også bruges til at justere lydstyrken. Galaxy Buds3 FE har desuden funktioner som Auto Switch, der automatisk skifter forbindelse mellem Galaxy-enheder. Med Galaxy AI-integration kan brugerne oversætte samtaler via Galaxy AI Interpreter-appen. Samsung Galaxy Buds3 FE vil være tilgængelige fra den 25. august i farverne sort og grå. Den vejledende pris er 1.199 kr.
Headsets og højttalere

Nye headsets skal give gamere lydfordele

Den tyske lydproducent beyerdynamic præsenterer to nye trådløse gaming-headsets, MMX 150 wireless og MMX 230 wireless, på gamescom 2025 i Köln. Headsetsene er designet til gamere, der vil have hurtig reaktionstid og en detaljeret lydoplevelse. MMX 150 wireless er udstyret med en 40 mm premium driver og en forsinkelse på kun 30 millisekunder med den medfølgende dongle. Headsettet vejer 336 gram og har udskiftelige ørepuder. Batteritiden er op til 50 timer takket være Bluetooth 5.3 og LC3-codecs. Den aftagelige mikrofon gør, at headsettet også kan bruges som almindelige over-ear-hovedtelefoner. MMX 230 wireless, der er målrettet ambitiøse gamere, vejer 320 gram og har en 40 mm premium driver, som sammen med aktiv støjreduktion (ANC) ifølge producenten skaber en fuldt omsluttende lydoplevelse. Headsettet har et udskifteligt batteri med en batteritid på op til 60 timer. En META VOICE-mikrofon med Environmental Noise Cancellation (ENC) skal sikre klar kommunikation i støjende omgivelser. Med MMX 150 wireless og MMX 230 wireless udvider vi vores portefølje med to produkter, der henvender sig til forskellige typer gamere, men som deler det samme mål: at kombinere performance og livsstil i ét. Jan Salau, Product Manager hos beyerdynamic. Begge modeller forventes at blive lanceret i fjerde kvartal 2025 i sort og arktisk hvid. MMX 150 wireless får en vejledende udsalgspris på 1.399 kr., mens MMX 230 wireless koster 1.999 kr.
Gadgets

TEST: DJI Mavic 4 Pro er et dyrt bekendtskab men byder på ydelse i topklasse

Af Henrik Malmgreen Når det gælder droner, er der DJI og så de andre producenter, som faktisk ikke er så mange endda – i hvert fald ikke når det kommer til professionel og semiprofessionel brug af droner. I de to segmenter har DJI dygtigt formået at positionere sig som det absolut førende brand, når det gælder luftbåren video og foto. DJI’s produktpalet spænder vidt, og tidligere på året lancerede firmaet Mavic 4 Pro, der i mange henseender markerer sig som den største opgradering i lang tid. Blandt andet fordi, den kan leveres med fjernbetjeningen RC Pro 2 med 7” skærm i stedet for den kendte RC 2 med 5,5” skærm. Lad det være sagt med det samme. Det er en superlækker fjernbetjening, men til en pris, der efter min mening er alt for høj, selv om man får mange lækre detaljer med. Mere om det senere. Derudover byder Mavic 4 Pro, ganske som Mavic 3 Pro, på tre kameraer – men naturligvis i forbedret version – samt en række funktionsmæssige raffinementer. Kan blive et dyrt bekendtskab Mavic 4 Pro er ikke noget billigt bekendtskab. Således skal man af med intet mindre end i omegnen af 27.000 kr. for Creator Combo pakken, som inkluderer drone med intern 512 GB lagringskapacitet, RC Pro 2 fjernbetjening, tre batterier, opladningshub, ekstra propeller og skuldertaske. Det er mange penge, og da vægten lige runder et kilo, skal du være opmærksom på kravene til certifikat. Det betyder blandt andet, at du ud over et teoretisk A1/A3 …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

Dreame lancerer ny generation af robotstøvsugere

Dreame Technology, en kendt producent af husholdningsapparater, har netop lanceret en række nye rengøringsrobotter. De nye modeller, Z30 Ultra, R20 Ultra, R20 Ultra AquaCycle og H12 Pro FlexReach, er designet til at gøre rengøringen lettere for forbrugerne. Z30 Ultra er ifølge producenten udstyret med automatisk justering af sugestyrke og har en maksimal sugeeffekt på 330 airwatt. Modellen har et HEPA H14-filtreringssystem og en batterilevetid på op til 90 minutter. R20 Ultra-serien er et lettere alternativ med en sugeevne på 200 AW og en motor, der arbejder ved op til 120.000 omdrejninger i minuttet. Denne serie er udstyret med LED-lys og et filtreringssystem, der fanger 99,99 % af partikler ned til 0,3 mikrometer. Modellen R20 Ultra AquaCycle inkluderer desuden en separat gulvvasker. For dem, der prioriterer gulvvask, er H12 Pro FlexReach en kombineret støvsuger og gulvvasker. Den har en sugekraft på 18.000 Pa og kan rense sit moppehoved ved 85 °C. De vejledende priser for de nye modeller er:
Nyhedsbrev

TEST: Wavell 4 Sleep Pro spændende headset til folk med søvnbesvær

Der er rigtig mange dansker der holder meget af at lytte til musik når det er tid til at sove. Nogle fordi det er rart, nogle fordi det overdøver tinnitus (kender det personligt) mens andre har søvnproblemer og her er musik en kendt kilde til bedre søvn. For at undgå at installere højttalere og spille musik på den, så har danske Wavell lanceret deres Wavell 4 Sleep Pro – headsettet der er beregnet til at have på når du ligger i sengen. I modsætning til traditionelle in-ear-headsets, så er det meget småt, har ingen prop ind i øregangen og er ganske blødt. Det skulle – ifølge Wavell – gør at du sagtens kan have headsettet på når du ligger på siden med hoved på hovedpuden. Jeg har prøvet mange headsets i min tid, men aldrig et headset du kan have på når du ligger ned – endsige sover. Så jeg var virkelig spændt på at teste Wavell 4 Sleep Pro, ikke mindst fordi jeg selv nyder at lytte til musik når jeg skal sove. Småt – åh så småt At sige at headsettet er småt er en underdrivelse. Faktisk var det så småt at jeg havde problemer med at tage det ud af det lille flotte etui. Næste udfordring er så at sætte det ind i øret, for så lille et headset er altså ikke let at håndtere med store pølsefingre. Så er der lige en ting jeg undrede mig over, nemlig en påstand Wavell kommer med. De skriver at …. (læs mere her)