Nye nyheder

Google lancerer ny ‘AI-tilstand’ i Danmark

Google tager nu næste skridt i udviklingen af sin søgemaskine med lanceringen af ‘AI-tilstand’. Funktionen bygger på Googles sprogmodel Gemini og rulles fra i dag ud i Danmark og 49 andre lande på i alt 36 nye sprog. AI-tilstand er designet til at håndtere længere og mere komplekse spørgsmål i søgemaskinen. Ifølge Google giver funktionen brugerne mulighed for at føre en fortløbende samtale, modtage mere nuancerede svar og få forslag til dybere research. Funktionen er særligt anvendelig til eksplorative spørgsmål, eksempelvis ved planlægning af rejser eller til at sammenligne produkter. Teknisk og tilgængelighed AI-tilstand fungerer som en fane i søgeresultatsektionen og i Google-appen til både Android og iOS. Funktionen er multimodal, hvilket betyder, at brugere kan stille spørgsmål på skrift eller via stemmen ved at vælge mikrofonsymbolet. Det er planen, at funktionen senere også skal kunne understøtte billeder. Ifølge Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark, er formålet at imødekomme de længere og mere komplekse spørgsmål, som stilles i søgemaskinen. Der bliver stillet milliarder af spørgsmål til Google hver dag, og mange af dem bliver længere og mere komplekse. Her er AI-tilstand virkelig brugbart, fordi den bag kulisserne dykker endnu dybere ned i internettet for at give konkrete og mere relevante svar – og føre en dialog med brugeren om det. Vi glæder os til at rulle det ud til danskerne i de kommende uger. Jesper Vangkilde. Som med andre AI-funktioner vil tilstanden gradvist blive forbedret i takt med input fra brugerne. I tilfælde af tvivl vil funktionen udelukkende svare …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: eufy overvåger hjemmet helt uden abonnement

Overvågning er efterhånden blevet en integreret del af mange danske hjem, men desværre så kræver mange overvågningsløsninger enten dyrt abonnement, kompliceret opsætning og brug eller en kombination af alle tre. Det er dog ikke tilfældet med eufy’s produkter, der alle har indbygget et rimeligt stort internt lager – der kan udbygges med et microSD-kort i baseenheden (der er den der holder styr på alle dine kameraer og dørklokker). Men indrømmet – med omkring 10GB lagerplads i et kamera, er der mere end rigeligt med lagerplads. Og man kan jo altid slette gamle videoklip. Jeg har tidligere testet eufyCam S3 Pro, et system i den professionelle ende fra eufy, men denne gang var tiden så kommet til at teste eufyCam E40-2-Cam Kit + HomeBase S280 samt Video Doorbell E340 og Video Doorbell C30. eufyCam E40 2-Cam Kit + HomeBase S280 På langt de fleste områder er dette overvågningssystem og det jeg tidligere testede, S3 Pro, ens, både designmæssigt og funktionelt. Men naturligvis er der forskelle, hvor det første system er et 4K-system, så er dette et 2K-system, hvilket så ikke gjorde den store forskel i praksis. Men lad mig lige starte med opsætningen, for eufy har virkelig styr på at sikre brugerne en god oplevelse når systemet sættes op. Først skal basen sættes op, og det handler faktisk mest af alt om at sætte strøm til den, tilslutte den til routeren med det medfølgende netkabel og så finde den i eufy’s app. Herefter er den klar til at få tilsluttet flere …. (læs mere her)
Nye nyheder

OnePlus præsenterer 15-modellen med ny Snapdragon-chip

OnePlus 15 er baseret på Qualcomms nye mobile system-on-a-chip, Snapdragon 8 Elite Gen 5 Mobile Platform. Chipsettet, der ifølge Qualcomm er verdens hurtigste, indeholder de nyeste CPU, GPU og NPU-teknologier. I over ti år har OnePlus og Qualcomm Technologies samarbejdet tæt for at redefinere, hvad en flagskibs-smartphone kan levere. Med Snapdragon 8 Elite Gen 5 som kerne, viderefører OnePlus 15 den arv. Den leverer den hastighed, intelligens og effektivitet, som brugerne forventer i dag og i fremtiden. Pete Lau, grundlægger af OnePlus Snapdragon 8 Elite Gen 5 sætter en ny standard for en flagskibsmodels ydeevne. Den nye chip leverer banebrydende hastighed, stabil gamingkraft, intelligent fotografering og effektivitet hele dagen – præcis det, OnePlus-brugere forventer og har brug for. Chris Patrick, Senior Vice President og General Manager for mobile enheder hos Qualcomm Technologies, Inc OnePlus 15 er den første model, der er udstyret med den nye DetailMax Engine. Den er designet til at anvende avancerede algoritmer og kraftfulde processorer til at fange billeder med høj skarphed og levende farver. Telefonen kører med OxygenOS, der er OnePluss eget styresystem.
Business

Organisationer dropper at betale løsesum

En ny analyse fra softwarevirksomheden Veeam viser, at antallet af organisationer i EMEA-regionen, der betaler løsesum efter et ransomware-angreb, er faldet med 22 % på et år. Faldet sker, fordi virksomhederne bliver bedre til selv at gendanne data, og fordi det er blevet tydeligt, at betaling ikke garanterer, at man får sine data tilbage. Undersøgelsen, som sammenligner Veeams Ransomware Trends-rapporter for 2024 og 2025, afslører, at andelen af organisationer, der kunne gendanne data uden at betale løsesum, steg fra 14 % i 2023 til 30 % i 2024. Samtidig faldt andelen af dem, der fik deres data tilbage efter at have betalt, fra 54 % til 32 % i samme periode. Angriberne er ikke til at stole på, når det handler om at gendanne data, og organisationerne bliver samtidig bedre til selv at gendanne. Derfor er det ikke overraskende, at vi ser et fald i antallet af betalte løsesummer. Tim Pfaelzer, Senior Vice President og General Manager EMEA hos Veeam Manglende beredskab Selvom betalingerne falder, er truslen ikke forsvundet. Pfaelzer peger på, at angriberne hele tiden tilpasser sig. Nogle angreb handler ikke længere om at kryptere data, men om at stjæle informationer for at afpresse virksomheder eller sælge data på det sorte marked. Trods nye EU-regulativer som NIS2 og DORA, der skal styrke virksomheders dataresiliens, står 63 % af de undersøgte organisationer uden en sekundær IT-infrastruktur. En sådan infrastruktur kunne ellers sikre fortsat drift under et angreb, hvor de primære systemer er lammet. Veeams data viser, at kun 37 % …. (læs mere her)
Gadgets

Arlo udvider sikkerhedssortimentet med AI

Sikkerhedsvirksomheden Arlo annoncerer nu lanceringen af deres nye Essential 3-kameraserie i Europa. Serien, der drives af et AI-baseret “Early Warning System”, er designet til at identificere og advare brugere om potentielle risici, før de eskalerer. Ifølge Arlo kan systemet genkende personer, køretøjer, dyr og pakker, samt registrere brand og flammer. Det er også muligt at træne AI’en til at genkende specifikke situationer, som for eksempel en garageport der står åben. Virksomheden oplyser, at data opbevares via europæisk cloudhosting, hvilket skal sikre beskyttelse af kundernes data i overensstemmelse med lokale regler. Serien udvides med nye kameratyper, herunder Pan Tilt Zoom (PTZ), der ifølge Arlo er en helt ny kategori for dem. Denne type kamera kan rotere 360° og har et synsfelt på 130°. De nye kameraer kommer i HD- og 2K-opløsninger. Kameramodeller i Essential 3-serien: Adrienne Sharkey Perves, Managing Director hos Arlo, udtaler: ”Med Essential 3-serien bringer vi vores Early Warning System til flere hjem end nogensinde før. Denne serie viser vores evner til at kombinere innovativt design med intelligent teknologi – og give kunderne ikke blot kameraer, men skræddersyet hjemmesikkerhed og ægte tryghed.” De nye kameraer er nu tilgængelige via Arlo.com samt hos forhandlere i Europa.