Den nye gaming, og streaming-, mikrofon har fået navnet B20, og EPOS lover at den leverer ukomprimeret og krystalklar optagelseskvalitet med nem plug-and-play tilslutning. EPOS B20 mikrofonen er kompatibel med PC, PS4 og Mac og kan allerede købes nu.
EPOS lover også, at B20-mikrofonen leverer klarhed uden at ofre varmen fra en dyb bas og diskanttoner for at opnå en rig, klar og forbedret vokallyd. B20 mikrofonen er designet til en bred målgruppe af gamere og skulle give studielydskvalitet (24bit 48kHz), mens den reducerer uønsket baggrundsstøj og giver lydinput uden forsinkelse.
B20 har en integreret lydkontroller og let tilgængelige lydstyrke-, forstærknings- og dæmpningsknapper. Under brug indikerer LED-lys, hvornår mikrofonen er aktiv eller slået fra. Derudover inkluderer B20 mikrofonen en port til hovedtelefonstik, der giver mulighed for stemmemonitorering i realtid og blanding af spillyd.
Brugere kan yderligere tilpasse mikrofonoplevelsen gennem B20 mikrofonens fire optagetilstande – cardioid, stereo, bidirectional eller omnidirectional. Hver tilstand er designet til at fange alle optagelsesscenarier fra solostreamere, partner casting, team-play udsendelser og mere.
Mikrofonen har en slidstærk, med en solid letvægtsaluminiumsskal, komplimenteret af et slankt ergonomisk design. På samme måde inkluderer B20 mikrofonen en dedikeret, justerbar bordstander. Mikrofonens 3/8” gevind kan påsættes en mikrofonarm for yderligere positioneringsmuligheder.
B20 mikrofonens USB-C til USB-A plug-and-play design gør det let for alle at koble mikrofonen til deres opsætning.
For brugere, som ønsker at yderligere forøge lydkvaliteten med B20-mikrofonen, kan EPOS Gaming Suite hjælpe. Den har en bred vifte af tilpasningsmuligheder, såsom støjreduktion, equalizer-kontrol, rumklangskontrol og meget mere.