Nyheder

TEST: Spændende fuldautomatisk espressomaskine med begrænsninger

Hvis du har små 8.000 kroner til en fuldautomatisk espressomaskine der ikke må fylde for meget, så sving lige blikket over i retning af KitchenAids nyeste KF4. Den er en opdatering af sidste års KF8 – og faktisk er det også en komprimering, for maskinen er blevet markant mindre, KitchenAid skriver selv 25% mindre, hvilket mange flere i vores husstand synes er en god ide. Den har så heller ikke helt så mange opskrifter – hvor KF8 havde 40 indbyggede opskrifter, så må KF4 nøjes med 24. Men når det er sagt, så er 24 rigeligt, jeg tvivler alvorligt på at der er ret mange der laver andet end espresso, cappucchino, latte, flatwhite og måske en americano. KF4 har så også fået muligheden for at lave iskaffe og isespresso, og så har den fået et nyt intelligent QuietGrind-system. Smart opsætning Det er tydeligt at mærke at KitchenAid har lært meget siden sidste år, når det kommer til opsætning. Når maskinen tændes skal man stort set ikke gøre andet end følge de instruktioner der kommer på skærmen. Som en del af opsætningen laver maskinen fire espresso shots, som man bare skal smide ud – herefter skulle den være indstillet til den korrekte kværningsgrad og mængde af kaffe. Allerede her skal jeg så lige komme med et indspark – jeg savnede nemlig efterfølgende en måde at ændre kværningsgraden og mængden af kaffe til mine espresso shots. Jeg ved godt at man stiller intensitet og styrke når man laver selve kaffedrikken, men jeg …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Studio-headset formår ikke at imponere

Det er ikke så længe siden jeg testede over-ear-headsettet HD 480 Pro fra Sennheiser, der ligesom DT 27 Pro er et studioheadset. Så jeg var lige i det rigtige humør til at teste endnu et af slagsen. Jeg ved godt at DT 270 Pro har et par måneder på bagen, men jeg ville alligevel lige give det en tur i testmøllen, for normalt er beyerdynamics et mærke der står for kvalitet, god lyd og ikke mindst produkter der kan leve længe. Som et ægte studieheadset er det kablet og det er forsynet med jack-stik der er guldbelagte – helt som det skal være. Men allerede da jeg tog det på første gang, var der noget der ikke var helt som det burde være. Det er et over-ear-headset, men det er så småt at mine ører faktisk rører ved ørekopperne. Hvis jeg skal sidde en hel dag og lytte til, og redigere, musik, så skal headsettet ikke røre ved mine ører – det irriterer mig i længden, hvilket ikke er specielt godt når jeg sidder og skal vurdere musikken. Herudover så bryder jeg mig bare ikke om over-ear-headset der ikke er robuste. Jeg skal ikke føle at det er et billigt plastik-headset jeg har fat i, og selvom jeg godt ved, at det ikke er tilfældet, så føles DT 270 Pro virkelig som om byggekvaliteten hører til på et langt billigere headset. Det gode er dog, at vægten er lav – kun 194gram – og det er fedt. Specifikationerne er også …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Ergonomien stadig i top hos Ergo K860

Jeg har skrevet det før og jeg gentager det lige igen – der er to essentielle input-enheder til din computer, dit tastatur og din mus, og når man som jeg skriver i timevis hver eneste dag er tastaturet klart det vigtigste af de to. Jeg har i flere år brugt tastaturet Ergo K860 fra Logitech, og faktisk har jeg brugt det så meget at de fleste taster er slidt så meget at jeg ikke kan se hvad der står på dem længere. Jeg har derfor anskaffet mig en ny version af tastaturet, og tænkte at det fortjente endnu en anmeldelse for at se om det stadig er fedt, selv efter 4 år. Du kan forresten læse den gamle anmeldelse her. Selvom tastaturet er nyt, så er der ingen designændringer på det. Det har samme svungne design, der er stadig en håndledsstøtte indbygget og tasterne er stadig placeret i en vinkel der passer med det svungne design. Det er super fedt at mærke, hvordan hænderne bare lægger sig naturligt på tastaturet, og hvordan jeg ikke skal flytte eller vride i hænderne for at nå samtlige taster. For fire år siden skrev jeg: “Når først du har vænnet dig til at skrive på det, så er det næsten umuligt at gå tilbage til et traditionelt tastatur.” Det står jeg ved den dag i dag – det er en super fed følelse at arbejde på K860, men det er stadig også et krav at du kan skrive 10-fingersystem, for ellers så er det …. (læs mere her)
Gadgets

Ny e-læser fra Boox kombinerer Android og stylus

E-læser-producenten Boox har i dag lanceret anden generation af deres kompakte model, Go 6. Enheden byder på en seks tommer stor ePaper-skærm med en opløsning på 300 PPI og vejer omkring 160 gram, hvilket placerer den i den lette ende af markedet. Bagsiden af den nye model har fået et redesign med taktile riller, der ifølge producenten er inspireret af en rejsekuffert. Skærmen er monokrom og refleksionsfri med et indbygget, justerbart frontlys til brug i mørke omgivelser. Gennem læseappen NeoReader kan brugeren tilpasse skrifttyper og marginer, samt skifte mellem lys og mørk visning. En af de væsentligste opdateringer i den nye generation er, at Go 6 (Gen II) kører på et åbent Android-operativsystem og har Google Play Store integreret fra start. Det giver brugerne mulighed for at installere tredjepartsapps til e-bøger, lydbøger og nyhedsmedier direkte på enheden. Modellen understøtter nu desuden brug af en pen, specifikt Boox’ egen InkSense Plus-stylus. Dermed kan skærmen bruges til at overstrege tekst, skrive noter i margenen af digitale bøger eller benytte den indbyggede Notes-app til håndskrevne lister og idéer. Boox Go 6 (Gen II) fås i farverne Plum, Stone, Shell og Custard. Enheden kan købes hos udvalgte forhandlere til en vejledende pris på 1.399 kr. Tekniske specifikationer
Guides

Undgå smerter ved skrivebordet med fire simple justeringer

Juli er over os, og kalenderen er ofte fyldt med de allersidste deadlines, inden autosvaret aktiveres og ferien for alvor begynder. Selvom store optimeringsprojekter sjældent er i fokus lige nu, er der god grund til at se på selve arbejdspladsen. En global undersøgelse foretaget for Logitech viser nemlig, at mere end halvdelen af alle adspurgte kontoransatte oplever smerter eller ubehag, når arbejdsdagen er slut. Det gælder uanset, om arbejdet foregår på hjemmekontoret eller den faste arbejdsplads. Ubehaget viser sig ofte som tung nakke, spændte skuldre eller stive håndled – gener, der over tid kan blive en uhensigtsmæssig og fast del af hverdagen. Ifølge miljøpsykolog Lily Bernheimer handler et godt arbejdsmiljø dog ikke udelukkende om kontormøblerne. Faktorer som lys, luft og sanselig variation spiller en stor rolle for den mentale klarhed. For at mindske de fysiske belastninger inden sommerferien rammer, kan man med fordel implementere disse fire tiltag: Hæv skærmen op i øjenhøjde En bærbar computer direkte på skrivebordet tvinger ofte hovedet fremad, hvilket belaster nakke og skuldre. Løsningen er at placere skærmen i øjenhøjde ved hjælp af et laptopstativ, en ekstern skærm eller blot en stabel bøger. Hold de helt korte pauser Pauser behøver ikke at være lange for at have en effekt. Det afgørende er at bryde den statiske position i løbet af dagen. Rejs dig op, stræk armene eller hent et glas vand, så kroppen får tiltrængt variation. Tænk på de sanselige arbejdsforhold Skift den skarpe belysning ud med en blødere lampe, åbn et vindue, og skab ro …. (læs mere her)