Nyheder

Samsung afslører nye Micro RGB-tv med udvidet AI

Samsung præsenterede onsdag den 15. april deres 2026-lineup inden for tv og lyd ved arrangementet Inside Samsung i Frankfurt. Centralt for lanceringen står en ny skærmteknologi kaldet Micro RGB, der afløser traditionel hvid bagbelysning og farvefiltre. Teknologien benytter i stedet individuelt styrede røde, grønne og blå LED’er, som hver især er mindre end 100 mikrometer. Ifølge producenten muliggør dette en farvedækning på 100 % af BT.2020-standarden. Den nye Micro RGB-serie lander på det europæiske marked i maj og lanceres i størrelserne 55, 65, 75, 85 og 100 tommer samt en ny 130-tommer topmodel. Disse supplerer en tidligere introduceret model på 115 tommer. Billed- og lydbehandling styres af den såkaldte Micro RGB AI Engine, der optimerer indholdet frame-for-frame i realtid ved at styre lysstyrke, kontrast og skyggedetaljer. Hos Samsung handler innovation aldrig kun om, hvad der er nyt – det handler om konstant at udfordre os selv for at levere de bedste seeroplevelser, uanset hvor og hvad du ser. Benjamin Braun, Chief Marketing Officer for Samsung Europe. Samsung har de seneste 20 år ledet tv-markedet med en udfordrermentalitet. Den tilgang fortsætter i dag. Ved Inside Samsung The First Look Europe er vi stolte af at introducere Micro RGB og en ny bølge af AI-dreven innovation til det europæiske marked, som skubber grænserne for, hvad folk forventer af et tv. Charlie Bae, Director of Product Business Management for TV & Sound Devices hos Samsung Europe Kunstig intelligens og refleksionsfri OLED Samsungs 2026-modeller inkluderer desuden softwarelaget Vision AI Companion, som bliver tilgængeligt på …. (læs mere her)
Gadgets

DJI lancerer Osmo Pocket 4 med 1-tomme sensor

Torsdag præsenterede kameraproducenten DJI deres nyeste tilføjelse til udvalget af håndholdte gimbalkameraer i form af Osmo Pocket 4. Kameraet er en hardwaremæssig videreudvikling af serien med et primært fokus på opgraderet sensorteknologi og udvidede betjeningsmuligheder. Kameraet er udstyret med en 1″ CMOS-sensor med en f/2.0-blænde, 10-bit D-Log og en dynamisk rækkevidde på 14 stops. Enheden understøtter videooptagelse i 4K-opløsning med op til 240 billeder i sekundet, hvilket gør det muligt at optage i slowmotion uden at gå på kompromis med opløsningen. Selve objektivet giver mulighed for 1x og 2x lossless zoom samt op til 4x digital zoom. Billedstabiliseringen foregår mekanisk via en tre-akset gimbal, og kameraet benytter DJI’s sporingsteknologi, ActiveTrack 7.0, til automatisk at holde fokus på motiver i bevægelse. Nye knapper og trådløst lys Fysisk byder Osmo Pocket 4 på en række nye betjeningselementer. Enheden er blevet udstyret med en dedikeret zoomknap, en programmérbar preset-knap samt et 5D-joystick. Som noget nyt til Pocket-serien lancerer DJI også et “attachable fill light”, som er en trådløs lyskilde, der kan monteres for at give ekstra belysning. På softwaresiden er der integreret funktioner direkte i kameraet, herunder Slow Shutter Video, Film Tone og In-Camera Beautify. En af de mere markante opgraderinger er tilføjelsen af over 100 GB indbygget lagerplads. Ifølge DJI understøtter enheden lynhurtig dataoverførsel med hastigheder op til 800 MB/s. Batteriet leverer op til 240 minutters optagetid, og understøtter hurtigopladning, som kan lade enheden fra 0 til 80 % på 18 minutter. Lydmæssigt er kameraet udstyret med en indbygget mikrofon, men det …. (læs mere her)
Gadgets

BenQ lancerer ny 27-tommer 5K-skærm til Mac-brugere

Skærmproducenten BenQ udvider i dag sit sortiment med MA270S, som er udviklet specifikt til brugere af nyere Mac-computere som MacBook Pro, MacBook Air, Mac Studio og Mac mini. Modellen byder på en opløsning på 5120 × 2880 pixels (5K) fordelt på 27 tommer, hvilket giver en pixeltæthed på omkring 218 PPI. Panelet er af typen Nano Gloss, som kombinerer en antirefleks-behandling med understøttelse af 99% af P3-farverummet for at sikre høj farvenøjagtighed til grafisk arbejde, foto og video. Direkte macOS-integration MA270S er designet til at arbejde sammen med macOS, så funktioner som skærmens lysstyrke og lydniveau kan styres direkte fra brugerens Mac-tastatur. Selve tilslutningen foregår via Thunderbolt 4. Det gør det muligt at overføre billede og data samt levere op til 96 W strøm til opladning af en bærbar computer gennem ét enkelt kabel. Skærmen har desuden ekstra USB-porte til tilslutning af tilbehør og understøtter daisy-chain, så flere skærme kan serieforbindes. Rent ergonomisk er skærmen udstyret med en stander, der kan justeres i højden, vippes, drejes og roteres, så den kan tilpasses den enkelte arbejdsstation. Hos BenQ arbejder vi målrettet på at gøre avanceret displayteknologi enkel, tilgængelig og inspirerende, uanset behov. Med MA270S ønsker vi at give Mac-brugere en skærm, der både matcher Mac-oplevelsen visuelt og gør det nemt at udvide arbejdspladsen med ét kabel. Jeffrey Hsieh, Director og Head of the Consumer Line of Business hos BenQ. BenQ MA270S er tilgængelig via udvalgte forhandlere og har en vejledende pris på 7.795 kr.
Nyheder

Nu kan MobilePay bruges til identifikation over telefonen

Når kunder ringer til tele- og forsikringsselskaber, bliver de traditionelt bedt om at oplyse personlige data for at bekræfte deres identitet. Denne metode udgør i dag en stigende sikkerhedsrisiko på grund af lækkede personoplysninger og fremkomsten af kunstig intelligens, som kan bruges til at klone stemmer. For at imødegå den trussel lancerer den danske identitetsvirksomhed Idura nu en ny softwareløsning. Den gør det muligt for virksomheder at verificere kunders identitet direkte via MobilePay eller MitID under et igangværende telefonopkald. Notifikation direkte på telefonen Vælger kunden at bruge MobilePay, sender virksomheden en notifikation til telefonen, hvorefter godkendelsen sker i appen. MobilePay benyttes i forvejen af omkring 4.700.000 danskere. Hver dag bruger tusindvis af danskere MobilePay, fordi det er en enkel og nem måde at betale. Vi har valgt at stille Mobilepay til rådighed for Sikker Samtale, fordi MobilePay er en tryg måde at identificere sig på.Sikkerheden er høj i MobilePay og det er umuligt for kriminelle at foregive at være en MobilePay-bruger uden at have kontrol over både telefonen og brugeren. Derfor giver det god mening, at MobilePay også kan bruges til at bekræfte sin identitet, når man taler med en virksomhed. Jeanette Hertzumfra, landechef, MobilePay. MitID uden notifikationer Det er også muligt at benytte MitID, hvilket vil fungere som den foretrukne metode i situationer med forhøjede sikkerhedskrav, eksempelvis ved lånegodkendelser. I modsætning til MobilePay benytter MitID af sikkerhedsmæssige årsager ikke push-notifikationer. Det er et bevidst valg for at forhindre, at brugere uforvarende godkender en anmodning uden for en relevant samtale. …. (læs mere her)