Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Studerende opfinder cover med iPhone airbag

Stort set alle, der har en mobil, har på et eller andet tidspunkt oplevet at tabe telefonen. Enten ryger den ud af hænderne, smutter ud af lommen eller falder ned fra bordet. Uanset hvad, så føles det som nogle lange sekunder, når man skynder sig hen for at tjekke, om skærmen har overlevet. Selv om der findes et masser af covers og panserglas, der kan beskytte telefonen, så var det åben bart ikke nok for Philip Frenzel. Han er studerende ved Aalen Universitetet i Tyskland, og efter selv at have smadret et par mobiler, gik han i gang med at arbejde på sit AD cover (måske Anti Drop, men vi ved det ikke). Han har lavet alt selv og efter fire års arbejde på projektet, er prototypen nu klar Små støddæmpere stopper faldet Coveret er udstyret med sensorer, der registrerer, når mobilen bliver tabt. Så skyder coveret små støddæmpere ud af hjørnerne, og de dæmper faldet så meget, at telefonen og især skærmen overlever. Da der er tale om en prototype, som Philip Frenzel har bygget med hjælp fra loddekolbe og 3D-printer, er det nok ikke et cover, der kommer i masseproduktion lige foreløbig. Heldigvis, for pæn er den ikke ligefrem. Men ideen er spændende, og hvis nogen kan finde en effektiv måde at redde mobilskærmen på, så er det da værd at holde øje med. For ærlig talt er der da ikke noget mere trist end at se en vanvittig dyr mobil med smadret skærm.  
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Scan dine nye kontakter på LinkedIn

LinkedIn vil gerne være det ultimative sociale netværk, når det gælder professionelle kontakter. Derfor vil de også gerne gøre det så let så muligt at tilføje nye kontakter, når man ikke lige sidder foran computeren. For indimellem går det stærkt, når man er til konferencer, salgsmøder eller networking events, og så kan det godt være en anelse svært at få gemt alle visitkort. Og der er altid nogen, som af en eller anden grund er netop er løbet tør for visitkort lige inden elle runder den store event, og så er man tvunget til at skrive deres kontaktinfo ned. Med den opdaterede app bliver det altså muligt at undgå besværet. Fremover skal man bare gå ind app’en og enten vise sin egen QR-kode eller scanne koden hos sin nye kontakt. Når man gør det, hopper app’en automatisk over til den nye kontakts profil, så man kan tilføje vedkommende til sit LinkedIn kartotek. Brug til personlig markedsføring QR-koden ligger i app’en, og her kan man også vælge at gemme den som jpg-fil, så den kan bruges andre steder. Så kan man for eksempel bruge den som en del af sin personlige markedsføring til brochurer, på hjemmesiden eller på sit cv. Den nye funktion er rullet ud og findes i app’en til både iOS og Android. Man åbner app’en, finder startsiden og trykker på det lille QR-logo på søgelinjen øverst på skærmen. Så kan man vælge enten at scanne eller blive scannet. Det er ret nemt og fungerer hurtigt.
Nyheder fra gl. site

Buede skærme til gamerne

Gamere får fremover mulighed for at få en fornemmelse af at være endnu tættere på deres spil med AOCs nye G1 serie. Skærmproducenten kommer med tre nye skærme, der alle har buede skærme. Den buede skærm giver en bred betragtningsvinkel på 178°, og det betyder ifølge producenten, at man som gamer føler sig endnu tættere på oplevelserne i spillet. G1 serien kommer i tre størrelser:  23.6” (59,94 cm), 27” (68,58 cm) og 31.5” (80,01 cm). De understøtter alle fuld HD-opløsning på 1.920 x 1.080. Hurtig skærm med ”Dial Point” Ud over det buede design har AOC udstyret skærmene med topfart for at sikre, at de kan følge med de mest krævende spil. Alle tre modeller er udstyret med AMD’s FreeSync teknologi, der synkroniserer GPU’en med skærmen, så billederne vises så snart de er klar, hvilket reducerer input-lag og de rystelser, der skabes af V-Sync. Og så har skærmene en opdateringshastighed på 144 Hz og responstid på 1ms. Gamere, der vil skyde præcist, har ind imellem markeret centrum af skærmen med en tusch eller et klistermærke. Den funktion er nu indbygget i skærmen. AOC’s “Dial Point” hjælper FPS-spillere med at placere sigtekornet, så de lettere kan sigte bedre i spillene. C24G1 på 23,6 tommer og C27G1 på 27 tommer vil være tilgængeligt til juli 2018 med en vejledende salgspris på henholdsvis 1.479 kr. og 1.849 kr. Den store 32 tommer C32G1 kommer til august 2018 til en vejledende salgspris på 3.069 kr.
Guides

15 smarte apps, der hjælper dig med at holde styr på forretningen

Værktøjer til at forbedre team kommunikation: Tipi – er et forholdsvist nyt værktøj til at kommunikere som team. Det understøtter en såkaldt asynkron kommunikationsmodel, fordi der her er mindre behov for at man svarer hinanden med det samme. Det øger effektiviteten, fordi alle ved, hvad der foregår og sikrer, at holde udnytter tiden og ressourcerne optimalt. Nogle af de vigtigste features er en chat-funktion, private og offentlige foldere og nem integration med e-mail. Denne app har også en god feedback funktion, der hjælper med at fyre op under holdets motivation. Den findes til Android, iOS, Windows, Mac OS, Linux og i en online version. Den findes både som gratis app og som månedligt abonnement til ca. 32 kr. (4.99 dollars) pr medarbejder. Slack – er et meget udbredt værktøj til kommunikation i teams. Det giver mulighed for øjeblikkelig kommunikation i teams. Samtidig kan man via app’en sikre højt humør på holdet med den integrerede Giphy (GIF’er i massevis). Der er dog også nogle brugere, der mener, at app’en er lidt vanedannende, så man kommer til at bruge for meget tid på hyggesnak og katte-GIF’er i stedet for arbejde. Så brug den med omtanke. Slack findes i en gratis version og to abonnementer til ca. 50 kr. Og 90 kr. pr måned alt efter behov. Den findes til Android, iOS, Windows, Mac OS og i en web-version. Join.Me – er en brugervenlig løsning til brugere, der vil holde online møder enten med lyd eller vieo. Skype er stadigvæk et godt værktøj, men hvis man …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Synkroniser din Philips Hue belysning til spil, musik og film

Firmaet Signify, der står bag Philips Lighting, har lanceret en ny app, der gør det muligt at synkronisere lyset fra Philips Hue med din underholdning på computeren. Deres nye Philips Hue Sync app findes til Windows 10 og macOS Sierra. Vilde lyseffekter Det har også tidligere været muligt at forbinde sine Philips Hue pærer trådløst med Philips Ambilight fjernsyn og på den måde få hele belysningen til at skifte farve i takt med det, der foregår på fladskærmen. Den mulighed rykker nu over på computeren og bliver samtidig udvidet, så det ikke kun er film, men også musik og spil, der får vilde lyseffekter med Philips Hue. Så når lyset skifter på din computerskærm, sørger Philips Hue sync for at bade hele lokalet med passende passende lyseffekter. Det vil ifølge Signify give en helt ny oplevelse af dybde, når hele lokalet lyser op f.eks. ved eksplosioner på skærmen. Disko dasko til festen Vi forestiller os, at det kan give helt nye muligheder, når man for eksempel holder fest. For så kan man bare styre musikken fra sin computer, og så får man ellers et festligt lysshow i alverdens farver med Philips Hue Sync. Så vidt vi ved, kan man tilslutte op til 50 Hue pærer på samme tid, så der er pludselig rig mulighed for at skabe sin helt egen disko dasko stemning til festen. Philips Hue Sync er gratis tilgængelig nu og kan hentes her: Meethue.com