Synkroniser din Philips Hue belysning til spil, musik og film

Fra i dag kan du nyde eksplosioner, solnedgange og god musik med festligt lysshow fra Philips Hue

Firmaet Signify, der står bag Philips Lighting, har lanceret en ny app, der gør det muligt at synkronisere lyset fra Philips Hue med din underholdning på computeren. Deres nye Philips Hue Sync app findes til Windows 10 og macOS Sierra.

Vilde lyseffekter

Det har også tidligere været muligt at forbinde sine Philips Hue pærer trådløst med Philips Ambilight fjernsyn og på den måde få hele belysningen til at skifte farve i takt med det, der foregår på fladskærmen. Den mulighed rykker nu over på computeren og bliver samtidig udvidet, så det ikke kun er film, men også musik og spil, der får vilde lyseffekter med Philips Hue. Så når lyset skifter på din computerskærm, sørger Philips Hue sync for at bade hele lokalet med passende passende lyseffekter. Det vil ifølge Signify give en helt ny oplevelse af dybde, når hele lokalet lyser op f.eks. ved eksplosioner på skærmen.

Disko dasko til festen

Vi forestiller os, at det kan give helt nye muligheder, når man for eksempel holder fest. For så kan man bare styre musikken fra sin computer, og så får man ellers et festligt lysshow i alverdens farver med Philips Hue Sync. Så vidt vi ved, kan man tilslutte op til 50 Hue pærer på samme tid, så der er pludselig rig mulighed for at skabe sin helt egen disko dasko stemning til festen. Philips Hue Sync er gratis tilgængelig nu og kan hentes her: Meethue.com

Kommentar til artiklen?