Trådløst lydsystem til hjemmet – nu også med farver

Det nye Philips TV & Sound Wireless Homesystem streamer over wifi og spiller også farver

Nu er Philips klar med et nyt trådløst system med højttalere der også kan spille farver, det som Philips kalder for Ambilight.

Philips TV & Sound Wireless Home System betjenes via den nye Philips Sound app med DTS Play-Fi – specielt designet til at få Philips’ TV & audio-produkter til nemt at fungere sammen.

Anlægget er baseret på teknologien fra DTS Play-Fi; en platform, som gør det muligt at streame high-quality audio fra TV og mobile enheder til højtalere rundt om i hjemmet.

TP Vision lagde tidligere i år ud med at lancere DTS Play-Fi i Android TV og i flere soundbarer og nu udvides så med dette trådløse musiksystem. Og så skal det tilføjes, at det er muligt at opdatere Philips Android TV fra 2019 med DTS Play-Fi.

Trådløs audio i det trådløse hjem

Philips TV & Sound Wireless Home System har to højtalere: den lodrette W6205 og den større og vandrette W6505.  

Begge højtalere er i et europæisk design med mørkegråt, akustisk transparent stof om højtaleren med en ultratynd, minimalistisk metaltop, hvor betjenings-knapperne sidder.

W6205 har en kuppelformet diskanthøjtaler og en 3.5” bashøjtaler suppleret med to passive basenheder som udnytter Philips’ unikke, patenterede wOOx-ophæng, som giver den maksimale basoplevelse – og lyden leveres med 40 watt.

Musikken præsenteres med en klar, detaljerig diskant og en præcis bas. Audiooplevelsen kan endda løftes yderligere ved at tilføje en ekstra W6205-højtaler, så de sammen leverer stereolyd.

Fleksibilitet på mange områder

Udover at fungere med DTS Play-Fi, så kan W6205 og W6505 også bruges trådløs via Bluetooth, Google Chromecast og Apple Airplay 2. Begge højtalere har også Spotify Connect samt adgang til alle førende streamingtjenester via Philips Sound app med DTS Play-Fi.

Håndfri betjening er der også til begge højtalere, som arbejder med Amazon Alexa og Google Assistant og med talestyring via Siri når det handler om iOS-enheder.

En ekstra feature er, at der er indbygget LED-lys i begge højtalere, og det kan forbindes til Philips TV’s Ambilight-baggrundsbelysning. Højtalerne kan sende de samme farver ud i rummet, som TV’et sender op på bagvæggen og på den måde bliver Ambilight-effekten spredt ud i rummet på en spændende måde.

Vejledende udsalgspris: Philips W6205 1.999 kr. – Philips W6505 2.499 kr.

Kommentar til artiklen?