Ingen billede
Gadgets

TEST af 100 % trådløse træningsheadsets: JBL vs SACKit

Træningsheadsettet skal efter min mening være behageligt at have på, når pulsen skal op – det må være topprioriteten for producenten. Hvad hjælper verdens bedste lydkvalitet, hvis headsettet irriterer dig efter få minutter og dermed forstyrrer træningen? Derfor lægger jeg hovedvægten på komforten, når jeg ser nærmere på to forholdsvis billige, 100 % trådløse headsets, der er beregnet til motion, men selvfølgelig spiller lyd og funktioner også en rolle. ROCKit er første generation af 100 % trådløse hovedtelefoner fra den danske producent, SACKit. Her er tale om en god debut, men forvent en række børnesygdomme. JBL er en erfaren spiller på markedet, men debuterer også med deres første, ægte trådløse træningsheadset, men JBL har et større research- og designteam end SACKit, og det kan jeg mærke på helhedsindtrykket af Peak Endurance, der på designfronten skiller sig ud fra den brede mængde af true wireless øretelefoner. Empty attachment or post type not equal ‘attachment’ Design og funktioner SACKit promoverer ROCKit som et træningsheadset, der også sagtens kan bruges til almindelig musiknydelse. Headsettet har øredutter i tre forskellige størrelser, hvilket gør, at der er en stor sandsynlighed for, at øretelefonerne sidder godt i dine ører. Jeg oplever en god pasform, som forhindrer headsettet i at falde ud, når jeg løber. Til gengæld oplever jeg, at øretelefonernes hårde plastikmateriale begynder at generere mine ører efter godt 30 minutters uafbrudt anvendelse. Endurance Peak fra JBL markedsføres som et robust træningsheadset til få penge. Prisskiltet på kr. 899 er yderst rimeligt taget komfort og funktioner …. (læs mere her)
Hardware

TEST: Styrken i SteelSeries Apex 7 er kvalitet og ikke innovation

Nye udgivelser betyder ikke nødvendigvis nytænkning – eller sågar at producenten har haft øje for standardfunktioner. Da jeg testede Apex M750 sidste år, sad jeg med et ganske udmærket gaming-tastatur, som havde fået indbygget syret RGB-belysning, der gav et fedt og variabelt lysshow, men her stoppede festen på grund af fraværet af reel nytænkning og enkelte standardfunktioner. Jeg savnede mest en USB passthrough-port. Et år senere og Apex 7 er på gaden i en solid ramme af aluminium af samme kvalitet som bruges til fly, mens de mekaniske taster er leveret af SteelSeries selv – og ikke Cherry. Jeg tester Apex 7 med SteelSeries Red Switches, der er lineære og holder til 50 millioner tryk. Ellers indeholder Apex 7 samme syret lysshow, men alligevel en nævneværdig opgradering i forhold til Apex M750. For SteelSeries har inkluderet USB passthrough-porten og en OLED-skærm, der fodrer dig med vigtige og mindre vigtige informationer. Og så følger et behageligt håndlæn med i pakken. Måske ikke nytænkning i og med vi har set det hele før, men nu er de samlet i Apex 7, og det gør alligevel noget ved spiloplevelsen.   Funktioner og driver Lysshowet kan konfigureres via SteelSeries Engine-driveren, du kan hente gratis på producentens hjemmeside. RGB-baggrundsbelysningen emmer i forskellige tempi og mønstre efter dit behag, hvis du ellers kan få tastaturet til at makke ret i driveren. Jeg oplevede at skulle bruge en times tid på at ændre lysindstillingerne, hvilket ikke er kutyme! Det tog mig ganske enkelt noget tid at hitte …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Sennheiser CX Sport får ikke helt pulsen op

Et løbeheadset skal hjælpe dig med at få pulsen og humøret i vejret, så du kan komme ud over stepperne og presse dig selv, når du rammer den psykologiske mur. Personligt kan jeg ikke komme ud ad døren, hvis ikke der er musik i ørerne. Et godt Bluetooth-løbeheadset er en letvægter, men kan samtidig modstå sved og regn, mens det formår at pumpe en kraftig bas ind i dine ører. CX Sport fra Sennheiser lever op til de fleste krav, men leverer på enkelte punkter noget ud over det sædvanlige. Starter lovende ud, men… CX Sport kører med A2DP 1.2 og apt-X lydprofilerne, hvilke sikrer en nogenlunde lydkvalitet, som ligger et stykke fra hi-fi, men alt andet ville være mærkeligt i et headset til under kr. 1.000 – vi må huske de realistiske forventninger. Samtidig sikrer apt-X Low Latency profilen, at du kan se videoer på din telefon med headsettet i ørerne, uden at der er forsinkelse på lyden i forhold til billedet. Endelig har Sennheiser inkluderet en mikrofon i headsettets fjernbetjening, og den funker rigtig fint, når jeg befinder mig i vindstille og støjfri omgivelser. Alt sammen til fornuftige penge. Komforten er en blandet landhandel, da ørepropperne sidder behageligt i mine øregange, mens vingerne fastholder dem. Problemet er til gengæld, at kablet har det med at rutsje på min nakke, når jeg løber, hvilket er ubehageligt og skyldes hovedsageligt den mærkelige ‘kasse’ i ledningens venstre side. Jeg erindrer ikke et andet Bluetooth-løbeheadset, som har haft en kasse, der ikke …. (læs mere her)
Ingen billede
Bronze

TEST: SteelSeries Arctis 9X tangerer misinformation, men formår alligevel at imponere

Arctis 9X ER principielt kun udviklet til Xbox One. På æsken står der godt nok med store bogstaver, at Arctis 9X er kompatibelt med Xbox One og Windows 10. Det lyder jo fantastisk, at det trådløse gaming-headset, der er bygget til Microsofts spilkonsol, også er kompatibelt med min Windows 10-PC. Skal jeg have glæde af den trådløse forbindelse, skal jeg dog ud og købe en Xbox Wireless-dongle, hvilket er skrevet med millimeter små bogstaver på siden af emballagen. Og scroller jeg langt ned på SteelSeries’ hjemmeside, står det med meget småt, at kablet mellem PC og headset kun kan smides, hvis den omtalte dongle købes. Hvem går ud og køber sådan en dongle? De facto er Arctis 9X et Xbox One-headset! Så PC-gamere behøver ikke at læse videre. Dernæst er der udfordringen med at hitte ud af, hvilket lydformat, SteelSeries har inkluderet. Er det Dolby Atmos? DTS Headphone: X 2.0? Heller ikke dette nævnes på emballagen. På hjemmesiden nævnes det med to linjer, at der er tale om Windows Sonic Spatial Audio, som angiveligt skulle give mig en sfærisk lyd, der minder om det, vi finder i Atmos eller andre 3D-lydformater. SteelSeries fremhæver, at jeg vil kunne høre alt fra motorstøj til fodslæbende zombier, og selv de mest underfundige lydeffekter vil være tydelige. Lever Arctis 9X op til løfterne? Når jeg sætter Call of Duty: Black Ops 4 på eller Resident Evil, er der rigeligt med motorstøj og zombielyde at arbejde med. Spørgsmålet er så, om headsettet kan gengive lydene, …. (læs mere her)
Ingen billede
Bronze

TEST: Prisbevidst headset til medarbejderen, der er ude og på kontoret

Jabra er aktuelle med en lillesøster til det populære Evolve 75e-headset. Evolve 65e er billigere, men ligesom Evolve 75e henvender det sig til det arbejdende folk, som har brug for et headset, der kan bruges til Skype-opkald, mobilopkald og musiklytning. Dermed vil jeg mene, at du ikke kan forvente en musikoplevelse i hi-fi-kvalitet. Hvad du derimod bør kunne forvente, er et headset med en god lydkvalitet, når det kommer til musik og opkald. Evolve 65e er UC-certificeret, hvilket gør, at du kan tilslutte headsettet din Mac eller PC via USB-transmitteren, og du kan føre klokkeklare samtaler via eksempelvis Skype for Business. Samtidig kan du have headsettet tilsluttet din smartphone via Bluetooth, og du kan veksle mellem opkald på dine enheder. Jabra skriver på deres hjemmeside, at Evolve 65e har op til otte timers taletid og 13 timers musikafspilning på et fuldt opladet batteri, hvormed headsettet klarer sig igennem en arbejdsdag med overarbejde og mange timers musik i ørerne. Batterilevetiden afhænger dog af, hvor meget du vælger at tale i telefon og dine lydindstillinger. Under de to testdage talte jeg cirka tre timer i telefon både inde og ude og lyttede til musik i fire timer – batteriet kom ikke under 50 %. Jabra skriver også, at dette headset giver dig en fantastisk, ensartet lyd og opkaldskvalitet, især når du er uden for kontoret. Her er vindstøj eller dårlig forbindelse ikke noget, du skal bekymre dig om, ifølge den danske producent. Hvad du til gengæld bør være opmærksom på, er hvad …. (læs mere her)