Canon udvider deres serien af XA kompakte 4K camcordere

Tre nye 4K UHD camcordere er lige blevet lanceret af Canon. Det er de professionelle XA55, XA50 og XA40 der nu ser dagens lys, og Canon siger at de lanceres på grund af en stigende efterspørgesl på 4K UHD-produktioner

XA55 og XA50 er 4K UHD camcordere med en 1.0-type sensor, Dual Pixel CMOS AF samt 15x optisk zoom. XA55 modellen byder desuden på 3G-SDI udgang. XA40 er en ultrakompakt 4K UHD camcorder med en 1/2.3-type sensor og 20x optisk zoom.

XA55, XA50 og XA40 er alle velegnet til 4K UHD- og HD-produktion med Over Sampling HD processing, hvilket gør det muligt at drage nytte af avanceret Full HD optagelse, samtidig med at de nye camcordere byder på en række professionelle funktioner. Med de nye modellers lette og kompakte design og et attraktivt prisniveau, er de en interessant udvidelse af XA-familien, der henvender sig til professionelle brugere inden for nyheds- og dokumentarproduktion, lige som det er en camcordertype, der er efterspurgt til produktion af indhold blandt virksomheder.

Avanceret 4K UHD produktion

XA55 og XA50 er de første modeller i XA-serien forsynet med en 1.0-type CMOS sensor samt Canons egen Dual Pixel Autofocus teknologi. De har et Canon 4K objektiv med 15x optisk zoom, som sammen med Super UD linseelementerne (Ultra-Low Dispersion) leverer optagelser med flotte og mættede farver samt en smuk og blød bokeheffekt. Brændvidden spænder fra 25.5 mm. til 382.5 mm., hvilket stort set dækker ethvert behov. Funktionen Advanced Full HD Imaging er mulig takket være Canons DIGIC DV6 processor samt Over Sampling HD processing, mens den kraftfulde 5-aksede billedstabilisering eliminerer rystelser ved håndholdte optagelser.

Et lynhurtigt og præcist autofokus i 80 procent af billedfeltet – både vertikalt og horisontalt – er muligt takket være Dual Pixel CMOS AF. Funktionerne Face Detection AF, Face Priority AF, Face Only AF samt intuitiv Touch Tracking via LCD-skærmen gør det nemmere at indstille fokus under optagelser. Dual Pixel Focus Guiden sørger derudover for et grafisk brugerinterface, der assisterer ved manuel fokusering, så der altid kan opnås et optimalt resultat uanset valg af funktion.

XA55 og XA50 brugere kan endvidere eksperimentere med multi-format optagelser, der understøtter XF-AVC og MP4 optagelser op til 4K UHD 25P til SD kort, Slow & Fast Motion optagelse med en maksimal hastighed på 1200x i både 4K og Full HD. De to SD-enheder kan indstilles til Relay og backup optagelse. XA55 og XA50 er også særdeles økonomiske i strømforbrug og kan klare mere end to timers kontinuerlig optagelse.

Flotte optagelser er dog ikke meget værd uden ordentlig lyd. Derfor er camcorderne forsynet med en indgang for lineær PCM 4-kanals audio samt to XLR-terminaler, mens 3G-SDI terminalen på XA55 leverer output i Full HD med 4:2:2 10-bit signal.

Fleksibel og kompakt

Med en vægt på blot 730 gram (huset alene) er XA40 en af de mest portable og kompakte 4K UHD blandt de professionelle camcordere på markedet. Gennem kombinationen af en 4K UHD 1/2.3” type CMOS-sensor samt en DIGIC DV6 billedeprocessor er brugeren altid sikret en maksimal kvalitet af krystalklare 4K UHD optagelser og overlegne Full HD optagelser med Over Sampling HD processing. Camcorderne støtter også optagelse i MP4 UHD 150 Mbps med 25P og Full HD 35 Mbps/17Mbps med 50P/25P, mens uafbrudt Slow og Fast Motion optagelse er mulig i både UHD og Full HD med en maksimal hastighed på 1200x.

Med 20x optisk zoom, der starter ved en vidvinkel brændvidde på 29.3 mm., er der høj grad af fleksibilitet, og den 5-aksede billedstabilisation eliminerer effektivt rystelser. Opbygningen af 3D real-time objektivet sikrer hurtigt samt lydløst zoom og reagerer øjeblikkeligt på brugerens ønsker.

En infrarød indstilling gør det muligt at filme i mørke, og den 3.0” store LCD touch skærm giver intuitivt kontrol over alle funktioner. Af andre fordele kan nævnes to SD kortporte til Backup og Relay optagelse samt support for lineær PCM 4-kanals lyd med indbygget stereomikrofon og to XLR-terminaler.

Nøglefunktioner XA55/XA50:

  • Højkvalitets 4K UHD camcorder med 1.0-type CMOS sensor og Wide Dynamic Range
  • Overlegen Full HD billedkvalitet med Over Sampling HD processing
  • 5 mm. vidvinkel 15x optisk zoom med 5-akset billedstabilisation
  • Dual Pixel CMOS AF med Face Detection og Touch Tracking
  • Support til 4K UHD 25P XF-AVC/MP4 optagelse til SD kort samt Slow & Fast motion i 4K og Full HD.
  • Andre professionelle funktioner er Infrarød indstilling, to XLR inputs med lineær PCM 4-channel lyd og 3G-SDI (kun XA55).

Nøglefunktioner XA40:

  • Ultrakompakt 4K UHD camcorder med 1/2.3-type CMOS sensor og overlegen Full HD med Over Sampling HD Processing.
  • Vidvinkel 20x optisk zoom med 5-akset billedstabilisering.
  • Slow og Fast Motion i både UHD og Full HD.
  • Infrarød indstilling som gør det muligt at filme i mørke
  • Letvægtshus (730 gram) fyldt med professionelle funktioner inklusiv to XLR inputs med lineær PCM 4-kanals audio.

Vejl. priser:

  • XA55: 16.928 kr. ekskl moms
  • XA50: 13.800 kr. ekskl moms
  • XA40: 10.664 kr. ekskl moms

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?