Business

Online-travlhed kan betyde at julepakker ikke kommer frem i tide

Forbrugerne giver stadig netbutikker i Norden masser at lave. Det viser nye data fra Salesforce Shopping Index, hvor det fremgår, at omsætningen i nordiske netbutikker steg med hele 33% i 3. kvartal fra juli-september sammenlignet samme med periode sidste år. Den kraftige stigning kommer ovenpå en i forvejen rekordhøj vækst i e-handlen under nedlukningen i foråret, hvor forbrugerne fra april-juni handlede for 43 % mere end samme periode sidste år – den største stigning i indeksets historie. Med så stor en vækst to kvartaler i træk tyder alt på, at coronapandemien har haft permanente konsekvenser for danskernes lyst til at handle på nettet frem for i de fysiske butikker. Med de vækstrater, vi i øjeblikket ser for e-handel både herhjemme og i udlandet, er der ingen tvivl om, at coronarestriktionerne har ændret danskernes indkøbsvaner for altid. På mange måder var tendensen der allerede, men med nedlukningen tog vores brug af digital shopping et kvantespring fem år frem i tiden, der også vil få stor betydning for den kommende julehandel. Lars Grønkjær, ansvarlig for Salesforces e-handelsløsninger i Norden og Benelux Problemer med levering Den eksplosive vækst i nethandlen har dog også en potentiel bagside. Med de seneste to kvartalers markante vækst og udsigten til en digital julehandel, der i år vil slå alle rekorder, forudser Salesforce og Lars Grønkjær, at der med stor sandsynlighed vil opstå flaskehalse på leveringsfronten. Det betyder, at mange julegaver kan strande hos fragtfirmaerne og potentielt ikke vil være at finde under træet juleaften: Med boomet i …. (læs mere her)
Business

Huawei gør klar til 5,5G

Grænserne skal udfordres og helst skubbes. Det er den holdning som CEO David Wang fra Huawei har til telekommunikationsindustrien. Kineserne er allerede klar med en plan om at bringe 5G op til næste evolution, 5,5G. Det sker mens det meste af verden stadig er ved at udrulle 5G, og mens de fleste af os stadig er glade for overhovedet at få et godt 4G-signal i baghaven. Men David Wang mener at udrulningen af 5G går så stærkt, at det er nu der skal smedes, hvis momentet skal fastholdes. Han ser at enheder der understøtter 5G bliver stadig billigere og mere udbredt, og i Kina er 60% af alle nye smartphones der sælges, klar til 5G. Landet mod øst har pr. 200.000 5G-abonnenter, og selvom det måske ikke lyder af meget, så fortæller David Wang til internetmediet Mobile World Live, at det nu er det rigtige tidspunkt at tænke på at opgradere teknologien til næste version, nemlig 5,5G. Det lyder måske ambitiøst allerede at tænke på næste skridt, når vi endnu ikke for alvor er kommet i gang med 5G. Men han pointerer at der var mange små skridt fra 3G til 4G inden vi for alvor så et generationsskifte der. Han siger at det kan tage mellem fem og otte år at udvikle en nye mobil standard. Og nu krystalkuglen er fremme, så fortæller David Wang også, at han forventer at 6G vil dukke op helt som planlagt i 2030. Det er også vigtigt at den næste teknologi ikke kommer …. (læs mere her)
Business

Skoler og universiteter er populære mål for direktørsvindel

Amerikanske skoler og universiteter er i hackernes søgelys, hvor særligt direktørsvindel er et udbredt fænomen. Her udgiver hackere sig for at være ens chef eller kollega, og ifølge et nyt studie er uddannelsesinstitutioner ramt ekstra hårdt. En forklaring er, at coronakrisen og fjernarbejde påvirker hverdagen på de amerikanske skoler og universiteter. Cyberkriminelle udnytter især, at administrationerne sender flere mails end normalt.  Tidligere studier har vist, at direktørsvindel udgør under 10 pct. af alle spear phishing-angreb. Men nu viser et nyt studie fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, at direktørsvindel faktisk udgør hele 25 pct. af det samlede antal spear phishing-angreb.  Tilbage i august blev personnumre hacket fra Aalborg Universitet. Her anslog direktøren, at målet var at få dyb adgang til universitets netværk for at kunne afpresse institutionen for penge. Denne type svindel er generelt meget lukrativ, og hackerne udvikler konstant deres metoder for at undgå at blive opdaget. Coronakrisen har gjort, at medarbejdere generelt sænker paraderne og er mere tilbøjelige til at sende personfølsomme oplysninger til ondsindede aktører. Direktørsvindel vinder frem, fordi hackerne udnytter modtagerens samfundssind. Peter Gustafsson, ansvarlig for Barracuda Networks i Norden Mange mails sendes fra stjålne konti Studiet viser også, at hackerne misbruger interne mailkonti ved hvert fjerde angreb på tværs af sektorer. Men for uddannelsessektoren er tallet markant højere. Hele 57 pct. af angrebene udføres via stjålne interne mails.  Uddannelsessektoren er meget udsat, når det gælder stjålne mailkonti. En mail, der ser ud til at komme fra en kollega, får naturligvis modtageren til at sænke paraderne. Men faktisk …. (læs mere her)
Business

Mere fokus på forksning i kunstig intelligens

Mandag den 8. februar 2021 slår Aarhus Universitet officielt dørene op til IbrAIn – et nyt ingeniør- og neurovidenskabeligt forskningscenter, der, som det første i Danmark, har til formål at udvikle nye grænsefladeteknologier til hjernen, styret af ny kunstig intelligens (AI) hardware. Centret bliver en del af det allerede eksisterende forskningsnetværk NeuroCampus Aarhus (NCA), der i dag samler verdensførende forskning i neurovidenskab fra Aarhus Universitet (AU) og Dansk NeuroforskningsCenter (DNC) ved Aarhus Universitetshospital (AUH). IbrAIn får hjemme i det nyoprettede Institut for Elektro- og Computerteknologi under forskningsgruppen Integrated Nanoelectronics og samler hjerneforskere fra AU og AUH. Centret understøtter Aarhus Universitets strategi og vision om at være internationalt ledende inden for den neurovidenskabelige forskning. IbrAIn-centret giver en stærk strategisk forbindelse mellem universitetets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, og det tekniske fakultet. Det er et perfekt eksempel på AU’s førende, tværfaglige forskning inden for neurovidenskab, og det viser de tekniske videnskaber fra deres bedste side – nemlig, hvordan vi udvikler næstegenerations teknologier i synergi med andre discipliner i vores bestræbelser på at gøre en forskel for samfundet. Eskild Holm Nielsen, dekan for Det Tekniske Fakultet ved Aarhus Universitet Det nye center bliver ledet af lektor Farshad Moradi, der i dag leder Integrated Nanoelectronics og ICElab, som er forskningsgruppens laboratorium. Gruppen er blandt pionererne inden for design af integrerede kredsløb til biomedicin og udvikler næste generations teknologier til drastisk at mindske energiforbruget til integreret elektronik. Gruppen gennemfører i øjeblikket flere Horizon 2020-finansierede projekter inden for hjerneinspireret databehandling, hukommelsesdesign, biomedicin og energihøstende teknologier. Eksempelvis fører teamet …. (læs mere her)
Business

Danskerne mangler opbakning til hjemmearbejde

En begrænsning af den sociale kontakt og periodevist hjemmearbejde har vist sig at være vigtige elementer til at kontrollere og begrænse smitten af Covid-19 i Danmark. Derfor kan det undre, at mange danskere oplever modstand fra deres arbejdsgivere i forhold til netop af arbejde fra privaten. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget på vegne af softwarevirksomheden Citrix. Ifølge undersøgelsen føler 16,5 procent af danskerne med mulighed for at arbejde hjemmefra, at de ikke har ledelsens fulde opbakning til at lade arbejdet foregå fra hjemmet. Resultatet undrer Anette Vainer, landechef i Citrix Danmark, som har taget initiativ til undersøgelsen. Vi var på forhånd klar over, at det primært er de største virksomheder, som er tilhængere af fleksibelt arbejde, mens de små og mellemstore virksomheder i højere grad er skeptiske over for at lade de ansatte selv bestemme, om de arbejder fra kontoret eller hjemme. Alligevel er det for mig overraskende, at hver sjette dansker oplever modstand fra deres arbejdsgivere i forhold til at få lov til at arbejde hjemmefra i en situation, hvor en global pandemi kræver det. Undersøgelsen viser med stor tydelighed, at mange danske virksomheder ikke stoler på deres medarbejderes evne til at arbejde effektivt fra hjemmet, og at de holder fast i ideen om, at arbejde foregår et bestemt sted i et bestemt tidsrum. Det paradoksale er, at den fleksible arbejdsplads rummer potentialet til at få medarbejderne til at arbejde både mere produktivt og mere sikkert, hvilket i høj grad er i virksomhedernes interesse. …. (læs mere her)