Gold

TEST: Sennheiser Accentum Plus – fedt headset, super lyd

Lige så længe jeg kan huske har jeg været vild med Sennheisers over-ear-headsets, lige fra deres MB-serie. Nu har jeg så haft deres nyeste, Accentum Plus, til test, og det viser virkelig tænder. Headsettet leverer en fed lyd – muligvis noget af det bedste jeg længe har oplevet. Accentum Plus er et over-ear-headset, og selvom in-ear-headsets er kommet rigtig langt rent kvalitetsmæssigt, så er og blive over-ear-headsets generelt bare bedre til at gengive den gode musik. Designet af headsettet er lige som jeg foretrækker det, diskret og funktionelt. Der er kun en fysisk knap, tænd/sluk og så er den højre ørekop berøringsfølsom, så du blandt andet kan skrue op og ned for lyden, samt skippe et nummer frem og tilbage, bare ved at lade fingeren glide op og ned, eller frem og tilbage. Skøn lille detalje, som jeg længe har været vild med i Sennheisers headsets. På komfort siden er headsettet også helt i top. Jeg bruger skærmbriller, og selv når jeg havde dem på, kunne jeg bruge Accentum Plus i timevis, uden at blive irriteret, træt i hovedet eller blive så varm på ørene at jeg måtte have headsettet af. På samme måde er bøjlen der sidder hen over hovedet belagt med et meget komfortabelt materiale, og når man er skaldet som jeg, så er det rigtig rart. Opsætning og app Det var let at komme i gang med headsettet. Sennheisers app, Smart Control, finder let headsettet og guidede mig igennem installationsprocessen. Den app sikrede også at headsettet blev …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Aura Studio 4 – fed højttaler med indbygget lysshow

Jeg har efterhånden set rigtig mange højttalere i min tid som gadget-tester. Men Aura Studio 4 har uden sammenligning, det mest spændende design jeg nogensinde har set. På en eller anden måde så kan jeg ikke lade være med at tænke på et terrarium, selvom det faktisk slet ikke er fair. Højttaleren har en stor rund base, og ovenpå er der et røgfarvet, og gennemsigtigt, låg af en sags plast. Det udgør en form for kuppel, eller dome om du vil. Inde i denne kuppel er der nærmest en form for bakke, eller som Harman Kardon selv skriver er der 324 krystaller i bunden af kuplen i et såkaldt parametrisk design. Disse krystaller oplyses af lys i forskellige farver og mønstre, og det giver en virkelig fed effekt når højttaleren spiller. Designet betyder dog også, at du ikke bør placere højttaleren hvor som helst, for den skal være en del af rummets indretning – den fortjener en fremtrædende plads, en plads for der er strøm, for højttaleren kan helt naturligvis ikke køre på batteri. Jeg er vild med designet, og de effekter lyset giver i højttalerens kuppen. Det giver en skøn stemning og effekter. Jeg tvivler på at den vil vække lykke til en fest, men til hyggeaftenen hjemme vil den give en fed stemning. Simpel betjening og brug Der er ikke det store der skal til før højttaleren kan bruges. Den sluttes til strøm og så skal du bare lige trykke på bluetooth-knappen på basen. Herefter finder du højttaleren …. (læs mere her)
Gold

TEST: Motorola edge 40 neo er en skøn og prisvenlig mobil – med enkelte problemer

For nyligt testede jeg Motorola edge 40, og mobilen formåede virkelig at imponere mig i test. Både med design, funktioner og kamera. Nu har jeg så haft efterfølgeren til test, Motorola edge 40 neo, og den viste sig hurtigt at være et meget spændende bekendtskab. Men, spoiler, der var også elementer ved den der bare ikke var helt på plads. Rent designmæssigt minder den rigtig meget om forgængeren. Den har en skærm på 6,55″ og en såkaldt endless-edge-skærm, der runder pænt ud over kanten. Herudover er den udstyret med vegansk læder på bagsiden, og det har en masse fordele. Blandt andet gør den mobilen meget behagelig at holde i hånden, og den glider ikke rundt på bordet når du lægger den fra dig. Samtidig kommer den – som forgængeren – i en række forskellige Pantone-farver, og alt i alt giver det den et fedt, flot og elegant design. Herudover minder den meget om forgængeren, også med placering og antal af objektiver på bagsiden. Skærmteknologien er en såkaldt AMOLED-skærm, hvilket Motorola selv kalder for pOLED. Jeg er vild med den høje opløsning på 2.400 x 1.080, og det er virkelig en fornøjelse at se film og billeder på den. Samtidig har Motorolaa formået at gøre mobilen vandtæt, og med en IP68 rating betyder det, at du faktisk kan tage mobilen med ud og bade – det giver nogle helt unikke muligheder for den kreative fotograf. Kameraet overrasker Men træerne vokser ikke ind i himlen, for nu var det så tid til …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Roborock robotter imponerer med støvsugning og gulvvask

Ved første øjekast ligner de to støvsugerrobotter fra Roborock alle andre på markdet. Det er runde, de har sensorer over alt og den samme toplåge til at tømme støvbeholderen med. Men så stopper lighederne, for mig altså, også. For begge robotter har en ret stor basestation, og her blive robotternes støvbeholder automatisk tømt, så du slipper for det. De to robotter jeg har haft kørende er Roborock Q5 Pro+ og Roborock Q Revo. Den første betegner producenten selv som en ‘entry’-model mens den sidste er en topmodel, der da også har et par funktioner som du ikke finder hos Q5 Pro+. Jeg skal lige starte med at sige, at Q5 Pro+ også findes i en Pro-version (uden +), som ikke har automatisk tømning i basestationen. Jeg vil også godt lige sige med det samme, at Q Revo ikke alene støvsuger, den vasker også gulv. Mere om det lige om lidt. Let at komme i gang De første roser skal lyde til udpakning og opsætning af de to robotstøvsugere. Selvom det er store enheder – basen fylder ret meget i højden – så er det let at komme i gang. Det er minimalt hvor meget du skal samle før du er i gang, og vejledningen er trykt på et stort papstykke der dækker toppen af kassen. Den fungerer samtidig som udpakningsvejledning. Med robotterne sat på plads i stuen, var næste trin at forbinde dem til app’en, og det gik ligeledes let og hurtigt. Robotterne blev hurtigt fundet og koblet på husets …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Yeti GX – lækker bordmikrofon til streameren

Det er blevet stadig mere populært at streame direkte foran computeren, enten når man gamer og gerne vil vise andre hvad man laver, eller når man vil kommentere noget man har set på internettet. Det er også blevet mere almindeligt at lave forskelligt indhold til sociale medier, og uanset hvordan man skaber indhold, så er lyd essentielt, for dårlig lyd kan få de fleste til at klikke væk hurtigere end en politiker bliver syg når han ender i en møgsag i folketingen. Yeti GX fra Logitech G er en mikrofon der er rettet mod de indholdsskabere der ønsker god lyd til deres videoer, men som ikke vil have en lydmixer stående, eller bruge timevis med programmer som Adobe Audition foran sig for at skaffe den gode lyd. Yeti GX er en usb-mikrofon, hvilket vil sige at den passer direkte ind i din computer, både pc og Mac. Personligt foretrækker jeg en XLR-mkrofon, men den ville ikke passe i en laptop, så jeg forstår godt at Logitech har valgt at gøre det til en usb-mikrofon. Det er hurtigt at komme i gang med at bruge Yeti GX, slut den til computeren og den kan bruges med det samme. Men du er så også begrænset en anelse, for de fleste af de virkelig fede funktioner finder du i G Hub, den software der kan styre de fleste af Logitechs enheder. På mikrofonen har du tre muligheder, nemlig gain, lås gain og mute. Det hjul der styrer gain lyser op i tre forskellige …. (læs mere her)