Editors choice

TEST: Fed pizzaovn til haven

Jeg har testet Ooni Karu 16 multi-fuel pizza oven, der som navnet siger kan arbejde med flere forskellige brændetyper, nærmere bestemt gas, træ og trækul. Jeg har før testet deres Ooni Koda 16 – en pizzaovn til gas, og jeg var virkelig begejstret for den. Men nu var turen så kommet til at prøve at lave pizza med brænde, og Ooni Karu 16 var ovnen der skulle vise om det var lige så godt, og ikke mindst enkelt. Denne pizzaovn kommer i en kæmpestor kasse med mange små kasser i, og et par enkelte store. For ovnen skal nemlig samles først, og lige da jeg så pakkerne og vejledningen var det meget overvældende. Jeg var faktisk ret nervøs for om det skulle vise sig at være svært. Men det viste sig hurtigt, at hvis jeg bare fulgte vejledningen, der forresten var meget let at forstå, så gik det let og hurtigt. Jeg stod god nok tilbage med masser af pap, men det var ikke specielt besværligt at få samlet ovnen. Skorstenen skulle sættes på plads, glaslågen skulle påsættes, det indbyggede termometer skulle monteres og batterier sættes i, pizzasten skulle sættes på plads og lågen til trækammeret monteres. Der var også mulighed for at installere en gasbrænder (der fulgte med), men da hele ideen for mig var at bruge brænde, så undlod jeg den del. Men jeg kan da lige sige, at den blev monteret der, hvor brændet ellers ville være. Det tog mig ikke meget mere end små 15 minutter …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: EPICBOOM, lækker, men dog ikke episk, lyd

Det er ikke første gang Ultimate Ears leverer en mobil højttaler der holder til lidt af hvert. Faktisk har de en hel serie af BOOM-højttalere. EPICBOOM er den nyeste, og absolut største, i serien, og den er en ret lækker højttaler på mange områder. På designsiden adskiller den sig ikke specielt meget fra de andre BOOM-højttalere. Den er dog blevet markant større og i stedet for at være rund så er den mere fladtrykt. Men når den bare står på bordet kan den ved første øjekast godt lige minde om de tidligere modeller. Den har samme type overflade, og den har det kendte plus- og minus-tegn på forsiden, og de bruges – naturligvis – til at skrue op og ned for lyden. En lille advarsel – man har en tendens til at trykke på plus-tegnet når man flytter på den, og hvis den spille musik samtidig, så skruer man markant op med lyden. Herudover er der en fastgjort strop på bagsiden, man kan løfte højttaleren i. Den har en magnet fastgjort i stroppen, som hægter sig fast på højttaleren, så den ikke bare blaffer rundt når den ikke bruges. EPICBOOM er fremstillet af 100% genanvendt polyesterstof og mindst 59% genanvendt plast for at give nyt liv til udtjent plast fra forbrugerelektronik. Papiremballagen til EPICBOOM kommer fra FSC™-certificerede skove og andre kontrollerede kilder. I toppen af højttaleren er der en række betjeningsknapper, hvor du kan tænde og slukke højttaleren, sætte den i bluetooth-parringstilstand, starte og stoppe musikken og tænde for deres …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: La Specialista Maestro brygger skøn cold brew

Kaffe skal være varm ikke sandt? Forkert – kold kaffe kan være fantastisk. På globalt plan har Starbuck f.eks. næsten 60% af deres menukort som kolde drikke. Ikke mindst er Cold Brew blevet meget populær, men det er også en kaffevariant der kan tage op mod 12 timer at lave hjemme. Men den opdaterede version af De’Longhis semiautomatiske hjemme-espressomaskine, La Specialista Maestro, har fået en opdatering og kan nu lave Cold Brew kafffe på omkring 5 minutter. Jeg har tidligere testet La Specialista Maestro, i en udgave uden Cold Brew-funktionen, og var ret begejstret for den, og nu har jeg så haft mulighed for at teste den opdaterede version. Det viste sig så ret hurtigt, at det ikke kun tilførslen af Cold Brew der var nyt – De’Longhi har opgraderet maskinen på et par andre området – og det har om muligt gjort endnu bedre. Inden jeg kigger nærmere på de specielle ‘kolde’ funktioner maskinen har fået, så lad mig lige fortælle lidt mere om, hvad maskinen faktisk er for en sag. La Specialista Maestro er ikke nogen stor maskine, den står fint på bordet, og indeholder alt det du har brug for til at lave frisk kaffe. Maskinen er dejlig let at bruge med et hav af funktioner. Du skal dog lige være klar til at bruge lidt tid på at indstille finhedsgraden på kaffekværnen og mængden af kværnet kaffe du vil have ned i portafiltret. Det tager et par forsøg, og her er der lige en ting jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Elite 8 Active – et fedt træningsheadset, men bassen dominerer for meget

For ikke så længe siden lancerede Jabra to helt nye headsets, Elite 10 og Elite 8 Active. Førstnævnte testede jeg for nyligt, og nu er turen så kommet til Elite 8 Active. Læs testen af Elite 10 her. Som jeg allerede har nævnt skulle headsettet være verdens mest hårdføre headset, det hævder Jabra da, og jeg har absolut ingen grund til at tro at det er forkert. Faktisk oplyser de at headsettet er testet i henhold til US Military Standard for hårdfør elektronik, (810H), og at den test omfatter alt lige fra høj fugtighed og høje temperaturer til regn og højder. Headsettet er fuldstændigt vandtæt ned til 1,5 meter vand med en IP68-klassificering. Derudover er headsettet testet med Highly Accelerated Corrosion Testing (HACT), og den test kræver, at ørepropperne består 11 testcyklusser inklusiv 2 timer i 40 graders varme med en luftfugtighed på 93%, 15-minutters test med sprøjt af saltvand og 15-minutters varmetørringstest ved 40 grader, for at bevise, hvor meget de kan modstå. Så langt så godt, jeg har prøvet at kaste dem ned i vand og lytte til dem derefter, det var absolut intet problem. Headsettet er helt sikkert rigeligt holdbart til at jeg kan træne med den uden problemer. Installation (næsten) problemløs Headsettet understøtter let installation, hvor man bare vælger det i app’en, og så burde det være klaret. Men helt så let går det altså ikke her. Knappen ‘Pair’ åbner bare en tom dialogboks, men heldigvis beder headsettet mig, om at åbne Bluetooth-menuen og finde headsettet …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Galaxy Tab S9+ – imponerer over hele linjen

Skal du have toppen af poppen når det kommer til tablets, så er det ikke til at komme udenom Samsungs topmodeller. Det gælder ikke mindst deres nye Galaxy Tab S9+ som jeg har testet et stykke tid. Alt lige fra design, skærm og vægt til medfølgende S Pen, kreative muligheder og ikke mindst pris ligger i den høje ende. Noget af det første der slog mig da jeg modtog tabletten til test, var størrelsen – eller rettere tykkelsen. For pokker tage mig, Samsung har gjort den tynd. Med en tykkelse på kun 5,7mm er det uden tvivl den tyndeste tablet jeg endnu har arbejdet på, og jeg frygtede faktisk i begyndelsen, at det skulle få den til at føles mindre robust. Men det er ikke tilfældet – den føles fuldt ud lige så robust som tidligere modeller. Vægten ligger på 581 gram (for WiFi-versionen) og 586 gram (for 5G-versionen), hvilket gør at den er oplagt at tage med når du skal ud. Omend jeg klart vil anbefale at man bruger et cover til den. For selvom Samsung siger at de har fremstillet den af materiale der er svært at ridse, så er der ingen grund til at tage chancen, slet ikke med en tablet til denne pris. Hvad jeg dog ikke helt kan forstår er at Samsung har beholdt en relativ stor kant/bezel rundt om skærmen. Jeg ved at de sagtens kan lave skærme med mindre kant, og jeg synes at en tablet til så høj en pris som denne, …. (læs mere her)