spectre x360
Laptops

TEST: HP Spectre X360 13” – elegant men tung hybrid laptop

Jeg er dybt afhængig af min laptop, når jeg rejer rundt i verden har jeg den altid med, og den skal både have hestekræfter nok til at kunne trække mine vanlige applikationer, og så skal den også have en skærm der er værd at se film på (for helt ærligt – hvem ser ikke Netflix og HBO når vi rejser?). Men den skal også have en størrelse der gør skærmen interessant og så skal vægten ned. Spectre X360 13” fra HP opfylder rigtig mange af de krav, og også et par stykker mere som jeg ikke lige har nævnt i indledningen. Den har et pænt slankt design, og der er ingen tvivl i mit sind om, at den er blevet inspireret af MacBook Air. Man kan altid diskutere design, men personligt så mener jeg at den har et flot og elegant design, og selvom den er en anelse tykkere end en MacBook Air, så kan den stadig snildt ligge i en taske uden at fylde nævneværdigt op. Men, og her er så et af de punkter hvor jeg synes den skuffer lidt, den er alt for tung. Maskinen har en skærm på ’kun’ 13”, hvilket faktisk er fint nok til en rejselaptop – ikke mindst fordi skærmen faktisk er ganske fortrinlig (mere om det senere). Men når vægten så når lige over 1,3kg uden strømforsyning, så er det bare for tungt. Faktisk så snød den mig ret meget da jeg så den første gang. Den elegante finish og tynde design …. (læs mere her)
Lenovo Yoga 910
Bronze

TEST: Yoga 910 – når design og elegance går op i en højere enhed

Vi har leget med Lenovos Yoga 910, en super tynd hybrid laptop, der på flere punkter har formået at imponere redaktionen. Som en ægte hybrid åbner den problemfrit 360 grader op, og som en god laptop har den et skønt tastatur. Men det der i vores verden virkelig gør Yoga 910 til noget særligt er to ting – dels den elegante design, dels dens fantastiske skærm. Den er designet som en ultra-tynd laptop, der med sine 14,3 mm i højden, let er en af de tyndeste laptops vi længe har testet. Samtidig så har den en skærm på 13,9” og en opløsning på 3.840 x 2.140, hvilket er ikke mindre end imponerende. Faktisk så er opløsningen så høj, at det kræver rigtig gode øjne at se tekst og ikoner på skærmen. Men øjne der er yngre end vores ville klart nyde den høje opløsning. Fordelen ved den høje opløsning er dog, at når du ser film, billeder, præsentationer, grafik og lignende, så står alt knivskarpt. Det er også værd at huske på, at skærmen er berøringsfølsom, men det har altså ikke kostet noget på klarheden eller skarpheden af skærmen – det kan dog være det sker over tid, når du får fedtet skærmen til med dine fingre. Væk med strømstik Som vi ser det med stadig flere nye pc’er, så har Lenovo afskaffet et dedikeret strømstrik, og bruger i stedet usb-c-porten, som der for resten er to af på laptoppen. Den har også et enkelt usb 3-stik og et mini-jack-stik …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Acer Spin 7, dyr og elegant hybrid

Lad os starte med det samme med at sige, at wauw-faktoren er i orden når det kommer til den lille Spin 7 fra Acer. Med en tykkelse på knapt 11mm og en vægt der stopper på 1,26kg er det faktisk en ret lille maskine. Samtidig er vi helt vilde med overfladen der i den sorte farve, giver et meget elegant udseende, og Acer skal også have ros for udseende når vi åbner låget og kigger på den som helhed. Godt tastatur med en meget stor, aflang, mouse pad, og det hele virker bare flot og elegant. Vi skal også lige rose hængslerne, som er specielt vigtige på en laptop, hvor låget kan svinge 360 grader rundt. De er utrolig solide, og det er med til at give maskinen en robusthed, som nogle gange forsvinder når laptoppen skal være så lille som tilfældet er her. Lidt om Spin 7 Hvis du ikke har gættet det allerede, så er Spion 7 en laptop i hybrid-klassen. Hvilket vil sige, at den har flere forskellige tilstande den kan fungere i. Der er den traditionelle laptop-mode, hvor Windows fungerer som du kender det fra andre laptops. Men den kan også stå i det såkaldte ’tent mode’, hvor den danner et omvendt V, og så kan du bruge den til præsentationer. Eller den kan klappes helt sammen med skærmen udad, og så går den over i tablet-mode. Her er det måske lige værd at bemærke, at både tent-mode og tablet-mode rent OS-mæssigt er det samme – …. (læs mere her)
Swift 7
Laptops

TEST: Ultratynde Swift 7 udfordrer MacBook

Hvis du gerne vil have en laptop der næsten intet vejer og som virkelig er tynd, så skulle du måske overveje at kigge efter den nye Swift 7 fra Acer. Det er den tyndeste 13,1” laptop vi til dato har set, og selvom vægten er en anelse højere end MacBook Pro 13, så er det ikke så meget at du tænker nærmere over det. Hvad der er værd at være opmærksom på, er at prisen er markant mindre. Med en pris på lige omkring 8.000 kroner er den meget billigere end hvis du skulle ud og købe en MacBook. Men når vi alligevel ikke sidder med armene i vejret efter at have leget med Swift 7, så er det fordi den ikke helt lever op til det potentiale vi havde forventet. På godt og ondt Når man tager en MacBook i brug, så er man ikke i tvivl om, at byggekvaliteten er i top. Men den samme robusthed fornemmer man ikke helt med Swift 7. Specielt hængslerne som skærmen sidder fast med, er vi en anelse urolige for. De kunne godt have været bedre. Tastaturet er ligeledes noget der giver os anledning til at ønske mere. For selvom det faktisk er meget behageligt at arbejde på, så mangler vi baggrundsbelysning. Det kan være en udfordring at ramme de små funktionstaster, hvis der ikke er godt oplyst i lokalet, og hvis du ikke skriver med 10-fingersystemet, så kræver det at du sidder et sted med godt lys ned på tasterne. Det …. (læs mere her)
MacBook Pro 15"
Editors choice

TEST: Flot evolution af MacBook

[mp_row] [mp_span col=”12″] [mp_text] Med den nye MacBook Pro 15” har Apple gjort det samme som de har gjort med alle deres produkter i gennem de sidste par år. De har taget en vinder og forbedret den på nogle få, men vigtige områder. Ikke en revolution, men en smart og god evolution. På MacBook Pro 15” finder vi derfor blandt andet ting som Touch ID, Touch Bar, forbedret lyd og en markant forbedret skærm. Der er mange andre ændringer i den nye MacBook, men disse er de mest markante. Det er dog ikke de eneste vi kommer til at kigge på, men de er umiddelbart de største nyheder. Elegant design Det første der springer i øjnene ved den nye MacBook er størrelsen. Apple har virkelig arbejdet med dimensionerne og fået vægten ned på 1,83 kg og tykkelsen ned på kun 15,5 mm. Så allerede inden vi åbnede låget var vi glade for designet, og den glæde fortsatte da vi åbnede låget. Om end skærmen ikke er kantløs, så kører Apple skærmen meget tæt på kanten, og koblet sammen med den nye retinaskærm med en opløsning på ikke mindre end 2.880 x 1.800 er det en meget elegant laptop. Det elegante indtryk fortsætter når man kigger på selve tastaturområdet. Tasterne minder umiddelbart om de traditionelle (hvilket snyder lidt, men mere om det senere), pegepladen er blevet markant større, faktisk to gange så stor som tidligere modeller, og så understøtter den naturligvis Force Touch. Men det helt store clue er den nye …. (læs mere her)