Mobiltest

Fungerer genbrugsmobiler?

Jeg har lige testet konceptet Swappie. Du ved – der hvor man bestiller en restaureret iPhone og får den leveret ‘som ny’. Det var en overraskende oplevelse på mange måder, og et kan du se meget mere om i videoen herunder. Men hvad siger du? Har du prøvet Swappie? Kunne du finde på det? Kom endelig med din mening.
Editors choice

TEST: Her er verdens bedste smartphone

Apple har lige lanceret deres nye serie af iPhone 13-smartphones, og jeg har testet topmodellen, iPhone 13 Pro Max, og det er på alle måder en imponerende mobil – lige fra design, over skærm og ydelse til kamerasystemet. Ja selv batteriet er blevet markant forbedret – hvilket også var til trængt. Eneste minus der for alvor er ved denne smartphone er prisen, for det er stadig en af de dyreste mobiler du kan finde i dag. Apple har, igen, lavet en lang række opdateringer på alle punkter i mobilen, dog ikke på det visuelle design. Her skal du være lidt af en detektiv for at se forskellen mellem sidste års 12 Pro Max og 13 Pro Max-modellen. Faktisk er det kun kameraobjektiverne der er blevet en anelse større, men det er også det eneste du for alvor kan se. Apple har dog valgt at opgradere på materialesiden, og det ses tydeligt. Rustfri stål danner kanterne og der keramiske skjold skulle være blevet endnu mere modstandsdygtigt overfor ridser og andre skader. Den er også certificeret IP68, så den tåler en del vand, så du kan roligt tage den med ud i badeværelset, hvis du vil høre lidt musik mens du vasker håret. Når jeg sammenligner med 12’eren, så er det tydeligt at mobilen er blevet en anelse mere elegant at se på, men det er altså i det helt små, og noget du kun vil få øje på, hvis du virkelig kigger grundigt efter – og har en 12’er at sammenligne …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Imponerende foldbar smartphone

Jeg har virkelig haft svært ved ikke at forelske mig i den nye foldbare smartphone fra Samsung, Galaxy Fold3 5G. Men det er primært de mange spændende muligheder som den fede skærm giver der gør mobilen interessant – for på mange andre områder er den absolut ikke helt oppe på det niveau jeg gerne så. Så lad mig starte med en disclaimer – jeg har ikke kørt benchmarks på denne mobil, jeg har konstateret om de apps der giver mening at køre på den, bliver afviklet fornuftigt og ikke tager en krig at loade. Min test har koncentreret sig om de muligheder skærmen giver, og så har jeg også lige luret lidt på, hvad kameraet kan. Skærm med masser af muligheder Det er naturligvis på skærmen at det største fokus helt naturligt ligger i denne test, for når det kommer til andre elementer som fx kamera, så er det ikke her den skiller sig ud fra flokken. Men det en helt anden sang vi skal synge når det kommer til skærmen, for den er godt nok fed – og her snakker jeg om den foldbare skærm. Skærmen på forsiden kommer jeg til om lidt. Galaxy Fold3 5G åbner op til en skærm på 7,6″, hvilket er tæt på at være sammen størrelse som mange af de mindre tablets er. Det vil sige at du effektivt set har både en tablet og en smartphone i lommen. Det er svært ikke at blive ret begejstret over det. For ikke alene kan jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Superfed foldbar smartphone

Jeg har altid været vild med klapmobiler. Jeg husker min første Razr-mobil, tynd og elegant, let at have i lommen, let at åbne og lukke – jeg har savnet den lige siden. Den nyeste version af Samsungs foldbare klaptelefon, Flip3, har dog rigtig mange af netop de egenskaber jeg var så vild med, og samtidig har Samsung formået at smide en lang række fede funktioner ned i mobilen, der netop udnytter klapfunktionen. Jeg starter lige med klapfunktionen, som jeg er vild med. Når jeg klapper Flip3 op tager jeg automatisk et opkald, og når jeg klapper den samme, så afslutter jeg opkaldet. Fed funktion. En lille detalje dog – hvor de oprindelige klapmobiler kunne åbnes og lukkes med en hånd, så er det ikke muligt med Flip3. Jeg har store hænder, men det kræver stadig to hænder at åbne og lukke den – lidt surt. Men jeg er stadig vild med, at mobilen er så lille når den er klappet sammen, at den uden problemer kan ligge i lommen, og at den forvandler sig til en fuld størrelse smartphone på 6,7″ når du folder den ud. En flot skærm – og så … Skærmen på Flip3 har faktisk en ret fed AMOLED-skærm med en opløsning på 2.640 x 1.080 på den store skærm. Den lille på forsiden er noget mindre, 1,9″ og med en opløsning på 260 x 512. Den lille skærm er faktisk ret fed, du kan bruge den til forskellige widgets, hvor du kan se tiden, temperaturen, beskeder …. (læs mere her)
Mobiltest

TEST: OnePlus Nord CE 5G overrasker ikke

Hvis du ikke går så meget op i de tekniske detaljer, eller stille de store krav til hastighed eller til billedkvalitet, så er OnePlus Nord CE 5G en ganske fin smartphone. Du kan købe denne mobil for mellem 2.600 og 3.200 kroner alt efter, hvor meget plads du vil have i den, og til den pris får du præcist det du kan forvente til den pris. OnePlus selv siger at de med denne mobil har fokus på kamera, skærm og batteri, så det er naturligvis de områder jeg også har valgt at fokusere på. Men jeg har nu også valgt at kigge lidt på design, for uanset hvad, så er det førsteindtrykket når du pakker den ud og skal bruge den. Så lad mig starte der – med design. Og her gør de det ganske godt, de kære kinesere. Mobilen ligger godt i hånden og jeg kan rigtig godt lide den isblå farve, som min testmobil havde. Men så stopper det også lidt der. For OnePlus har erstattet glasbagsiden med plastik, naturligvis for at skære i prisen. Men det mærkes, og det tager markant fra det eksklusive indtryk. Skærmen er en 6,43″ fluid AMOLED-skærm på 90 Hz og en opløsning på 2.400 x 1.080 pixels. Samtidig går den næsten til kant, og det øger så det eksklusive udseende. Men præcist hvad OnePlus har gjort ved overfladen ved jeg ikke rigtigt, men den bliver langt mere fedtet og beskidt end andre mobiler jeg lige har haft i hænderne, og det frustrerer …. (læs mere her)