Business

Dell lancerer nye pc’er til den hybride arbejdsdag

Det er serien af Latitude og Precision computere der får en række ny tilføjelser. Dell oplyser at deres fokus har været på nye samarbejdsmuligheder og god ydeevne der kan styrke den hybride arbejdsplads. Laptoppen Latitude 9330 er, ifølge Dell, skabt til hybridarbejde og byder på en lang række samarbejds-, tilslutnings- og privatlivsfunktioner i en 2-i-1-formfaktor. Det er den første 13”-enhed i 9000-serien og er med sin 16:10 InfinityEdge-skærm desuden den tyndeste enhed i Latitude-porteføljen. Pc’en skule være verdens første bærbare pc, der kommer med et pegefelt til samarbejde, som både giver hurtig adgang til mikrofon, video, skærmdeling og chat under Zoom-møder. Når mødet slutter, deaktiveres ikonerne og pegefeltet gendannes. Desuden kommer Latitude 9330 med et FHD-kamera med separate RGB- og IR-kameraer samt støjreduktion. Den nye Precision 7670 skulle komme med en fantastisk skærmoplevelse, der ikke går på kompromis med ydeevnen. Alt sammen i en 16”-formfaktor, der kommer med to chassismuligheder (Thin og Performance), hvilket lover fleksibilitet i både skalerbarhed og konfiguration. Precision 7770 er, ifølge Dell, verdens mest kraftfulde 17” mobile workstation og leverer den højeste skalerbarhed på tværs af Precision-serien, alt imens den giver den samme ydeevne som en desktop, når du er på farten. Pris og tilgængelighed Latitude 9330 bliver tilgængelig fra juni. Prisen bliver offentliggjort på et senere tidspunkt. Precision 7670 og Precision 7770 bliver tilgængelige senere på året. Priserne bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
Business

Hybride arbejdspladser gør os glade

Medarbejdere der fuldt ud selv kan bestemme, hvor de arbejder fra, er mere glade i deres job – alligevel er det kun hver femte der på nuværende tidspunkt har den frihed. Og selvom 63 % af alle medarbejdere foretrækker hybridarbejde, er det ifølge Jabra’s 2022-udgave af Hybrid Ways of Working Global Report kun 45 %, der har lov til fleksibelt at dele deres tid mellem hjemmet og kontoret. Rapporten, der er udført blandt 2.800 vidensarbejdere i seks lande verden over, ser nærmere på medarbejdernes følelser og motivation i forhold til det fysiske arbejdssted i denne nye tid med hybridarbejde. Medarbejderne siger, at det at kunne bestemme, hvor og hvornår de arbejder, har en positiv indvirkning på deres velvære, lykke og produktivitetsniveau. Da hybridarbejdet er nødvendigt for, at vi kan genopbygge det fysiske arbejdsrum, er arbejdsgivere nødt til at re-tænke deres arbejdsmodeller for at sikre effektivt samarbejde og medarbejdertilfredshed. Kontoret – ikke kun et fysisk rum Grundet den nye hybride arbejdsform re-designer mange organisationer lige nu deres kontorer med henblik på at skabe de bedste betingelser for samarbejde. Jabra-rapporten viser imidlertid, at man i denne proces bør gøre sig nogle overvejelser, som række udover det fysiske rum. Uanset hvilket arbejde man bestrider, er der et stort ønske om at have et dedikeret og personligt rum på kontoret. Næsten fire ud af ti medarbejdere siger, at de vil føle mindre loyalitet og engagement i den virksomhed, de arbejder i, hvis de ikke har en fast plads på kontoret. Derudover viser Jabra’s data, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny ergonomisk mus fra Logitech skal sikre god ergnomi ved computeren

Jeg var personligt vild med Logitech MX Vertical Advanced Ergonomic Mouse, der passer ret godt ind i min spadelignende hånd. Men blandt andet min kone har klaget over, at den er alt for stor og dermed ikke behageligt at bruge. Det forsøger Logitech nu at rette op på med Lift, deres nye vertikale ergonomiske mus. Lift er den nyeste tilføjelse til deres Ergo-serie, hvor de ønsker at adressere velvære og videnskabelig tilgang til produktdesign. Lift Vetical Ergonomic-musen, som det fulde navner, skulle derfor være udformet med udgangspunkt i brugertest, og interne test hos producenten. Designet er kompakt, musen har fået bløde gummigreb og støtte til tommelfingeren, for at musen bliver så behagelig som muligt at bruge. Logitech selv skriver at “det 57 graders lodrette design giver højre- og venstrehåndede brugere et afslappet greb og fjerner presset fra håndleddet, mens det fremmer en mere naturlig underarmsstilling hele dagen.” Det betyder dog ikke at musen kan bruges lige vel af både højre- og venstrehåndede. Men at den ene farve, grafit, kommer i begge versioner i Nordamerika og Europa. Lift fungerer trådløst med både Windows, MacOS, Linus, Chrome OS, iPadOS og Android-systemer via Bluetooth LE, eller Logi Bolt USB-modtageren. Musen skulle være i handlen allerede nu, og prisen ligger omkring 600 kroner, alt efter hvor du køber den – og aktuelle tilbud naturligvis.
Nyheder fra gl. site

AI bruges stadig mere i kampen mod cybertrusler

Antallet af cybertrusler er eksploderet under pandemien. Således har 72 procent af danske virksomheder oplevet et stigende antal e-mailtrusler i løbet af det seneste år – og for at imødekomme truslerne tyr stadig flere virksomheder til kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML). Globalt bruger 46 procent af de adspurgte virksomheder i dag de to teknologier, der både kan hjælpe med at opdage og håndtere trusler såsom malware, spam, zero-day exploits og angreb ved hjælp af social engineering. Det er en stigning på 8 procentpoint i forhold til sidste år. Når det kommer til Danmark, viser undersøgelsen, at hele 52 procent af de adspurgte virksomheder bruger teknologierne, mens 42 procent forventer at gøre brug af teknologierne inden for det kommende år. Cyberkriminelle udnytter klassiske adfærdsmønstre, psykologi og teknologi til at gøre deres angreb sværere at identificere og forhindre. Kunstig intelligens er blevet et effektivt modsvar for virksomheder, da det kan spotte trusler og angreb tidligt ud fra eksempelvis stavefejl, mistænkelige vedhæftninger og ved at analysere forholdet mellem afsender og modtager; fx ved at se på, om afsenderen har været i kontakt med nogen i organisationen før, eller om mailen kommer ud af det blå. Nogle cyberkriminelle bruger også deepfakes, og her kan kunstig intelligens opdage de falske videoer ved at analysere billeder og lyd. Teknologien kan betegnes som virksomheders første forsvarslinje, der fanger uregelmæssigheder hurtigere og mere effektivt end mennesker. Elaine Lee, dataforsker i Mimecasts Cybergraph-team Udviklingen går langsommere end ventet Sammenlignet med tilsvarende undersøgelse fra sidste år er det tydeligt, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

To tredjedele af verdens mobiltelefoner kan være ramt af alvorligt sikkerhedshul

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har opdaget et alvorligt sikkerhedshul i Android-telefoner, der benytter chipset fra de to producenter Qualcomm og Mediatek. Sikkerhedshullet kan udnyttes af cyberkriminelle til at få adgang til brugernes billeder og film samt mulighed for at optage fra mobiltelefonens kamera – uden brugerens viden. Ifølge analytikerne hos Check Point Research er over 66 pct. af alle mobiltelefoner i verden, herunder fra kendte mobilproducenter som Samsung, OnePlus og Google, ramt af sikkerhedshullet. Sikkerhedshullet er fundet i lyd-dekoderen i de to producenters chipset, der behandler lydformatet ALAC, der blev udviklet for over 11 år siden.  Vi har at gøre med et meget alvorligt sikkerhedshul. Dels fordi omfanget er meget stort, når man tænker på, at de rammer to tredjedele af alle mobiltelefoner i verden. Men i høj grad desværre også, fordi det har vist sig skræmmende let for en hacker at få adgang til brugernes personlige videoer og billeder ved at udnytte dette sikkerhedshul. Desuden har vores analytiker også opdaget, at det er muligt for cyberkriminelle at spionerer gennem kameraerne i brugernes telefoner, hvilket jo ikke er særlig betryggende. Efter vores analytikere opdagede sikkerhedshullet, henvendte vi os straks til MediaTek og Qualcomm, der har lukket hullet i de nyeste opdateringer. Det er dog brugeres eget ansvar at sikre, at man altid har opdateret sin Android-telefon med den seneste software, hvilket vi naturligvis opfordre alle til at gøre.  Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies …. (læs mere her)