Dell lancerer nye pc’er til den hybride arbejdsdag

Dell Technologies tror på den hybride arbejdsplads, og har lige lanceret en række nye pc'er med masser af hestekræfter og forbedret ydeevne

Det er serien af Latitude og Precision computere der får en række ny tilføjelser. Dell oplyser at deres fokus har været på nye samarbejdsmuligheder og god ydeevne der kan styrke den hybride arbejdsplads.

Laptoppen Latitude 9330 er, ifølge Dell, skabt til hybridarbejde og byder på en lang række samarbejds-, tilslutnings- og privatlivsfunktioner i en 2-i-1-formfaktor. Det er den første 13”-enhed i 9000-serien og er med sin 16:10 InfinityEdge-skærm desuden den tyndeste enhed i Latitude-porteføljen.

Pc’en skule være verdens første bærbare pc, der kommer med et pegefelt til samarbejde, som både giver hurtig adgang til mikrofon, video, skærmdeling og chat under Zoom-møder. Når mødet slutter, deaktiveres ikonerne og pegefeltet gendannes. Desuden kommer Latitude 9330 med et FHD-kamera med separate RGB- og IR-kameraer samt støjreduktion.

Den nye Precision 7670 skulle komme med en fantastisk skærmoplevelse, der ikke går på kompromis med ydeevnen. Alt sammen i en 16”-formfaktor, der kommer med to chassismuligheder (Thin og Performance), hvilket lover fleksibilitet i både skalerbarhed og konfiguration.

Precision 7770 er, ifølge Dell, verdens mest kraftfulde 17” mobile workstation og leverer den højeste skalerbarhed på tværs af Precision-serien, alt imens den giver den samme ydeevne som en desktop, når du er på farten.

Pris og tilgængelighed

  • Latitude 9330 bliver tilgængelig fra juni. Prisen bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Precision 7670 og Precision 7770 bliver tilgængelige senere på året. Priserne bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?