Nyheder fra gl. site

Ny tablet fra Samsung får større skærm

Samsung har lige lanceret deres nyeste tablet, Galaxy Tab A8, og den får en skærm på 10,5″ og et billedformat på 16:10, hvilket burde gør det til en fornøjelse at se film på den nye tablet. Samtidig har Samsung udstyret den med fire Dolby Atmos-højttalere, hvilket lover godt for lydoplevelsen uanset om du hører musik, eller streamer film. Samsung fortæller, at de har smidt lidt flere hestekræfter ned i den nye tablet, og at den derfor skulle kunne yde 10% bedre en forgængeren. Den kommer med lagringsløsninger der starter ved 32GB, og så kan den udbygges med op til 1TB via microSD-kort, og når det kommer til arbejdshukommelse, så fås A8 i versioner med 3 eller 4GB. Batteriet er på 7.040 mAh og understøtter hurtigopladning på 15W. Om det så er nok til en hel arbejdsdag må komme an på en prøve. Samsung har smidt et par andre funktioner ned i A8, nemlig deres Kids-funktion, som lover interaktivt og pædagogisk indhold med forældrekontrol til små børn. Herudover så understøtter Tab A8 at der kører to apps samtidig side om side, og det er blevet muligt at tilføje et pop-up-vindue med et andet program gennem Multi-Active Windows. Det betyder f.eks. at du kan chatte med en kammerat i et vindue, tage noter og se en præsentation på samme tid. Prisen starter, ifølge Samsung, på 2.000 krone – alt efter modellen – og den kommer i tre forskellige farver, Grey, silver og Pink Gold, når den rammer markedet til januar.
Nyheder fra gl. site

Nyt værktøj til de kreative

Vi er mange der dagligt skaber indhold til sociale medier, hjemmesider eller anden digital brug. Men det kan være en udfordring at få skabt et fedt udtryk, en god effekt eller bare få ideen til de sjove layout. Her kommer Adobe så til hjælp nu med den nye app, Creative Cloud Express, der samler en række fede funktioner og skabeloner fra deres store flagskibsprodukter, så som Photoshop, Illustrator og Premiere Pro. App’en indeholder tusindvis af skabeloner som der er direkte adgang til, der er 20.000 forskellige skrifttyper at vælge imellem og du får adgang til 175 millioner licenserede Adobe Stock-billeder (som du dog skal betale for at bruge). Det er dog ikke blot flade skabeloner der kan fyldes ud. Creative Cloud Express er baseret på samme teknologi der ligger bag Photoshop, Premiere og Acrobat – nemlig den AI de kalder for Adobe Sensei, og det skulle gøre det let at arbejde med skabelonerne. App’en indeholder blandt andet skabeloner til Facebookopslag, Instagram-historier, YouTube-mini-ikoner, kollager, indbydelser og meget mere. Men det er gjort let at finde de forskellige typer af skabeloner, for Adobe har inddelt dem i kategorier, og et klik bringer dig hurtigt ned til netop de skabeloner du vil kigge igennem. Nogle af funktionerne Adobe Creative Cloud Express indeholder blandt andet: Drag-and-drop-funktioer, der gør det hurtigt at tilpasse skabelonerne 20.000 forskellige skrifttyper og 175 millioner Adobe Stock-billeder Avancerede funktioner der gør det let at søg og udforske mulighederne Sammenlægning af videoer, omdannelse til GIF-filer og PDF-konvertering Ensartethed på tværst af …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Danskerne vil have større tv-skærme

Danskerne har over de seneste år fået øjnene op for de store tv-skærme. 31,7% af de adspurgte danskere svarer, at deres favoritstørrelse på TV er 50-55”, det er stigning på hele 14 procentpoint siden 2017. Spørger man Kim Gertsen, som er TV/AV ansvarlig i Danmark givet det god mening: De moderne fjernsyn er blevet meget stilrene og med funktioner som ambient mode på Samsung QLED og Art Mode på Samsung The Frame kan danskerne købe skærme på over 50”, som er nemme at få til at blende i hjemmets indretning og som samtidig giver en fantastisk billedkvalitet. Kim Gertsen, TV/AV ansvarlig i Danmark, Samsung Stor, større, bedre Sammenlignes Danmark med resten af de nordiske lande, så kan man se samme stigning mod større tv-skærme. Faktisk ønsker vores naboer endnu større tv end vi gør. I Danmark er det knap 17% af de adspurgte danskere som ønsker et 56-65” tv. Men i Finland er dette tal 19%, 22% i Sverige og hele 25% i Norge. Tendensen til at søge mod større tv’s ses altså i hele Norden og er et udtryk for at store skærme ikke behøver fylde det hele, men godt kan tilpasses til ens personlige stil. Udviklingen af TV og dets design og funktionalitet gør det let at tilpasse til hjemmet, så man nu kan få en stor skærm med 8K teknologi, der nærmest giver en biograflignende oplevelse uden det tager pladsen og fokus for alt andet i ens stue. Michael Dansk, stylist og co-founder af á mon avis …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye muligheder for at få beskeder til at forsvinde i WhatsApp

Digitale beskeder er permanente, det kan godt være at du sletter dem, men normalt så gemmer de sig et eller andet sted, om ikke andet så ligger de på en server og venter på at blive genfundet. Det er en af årsagerne til, at beskedtjenesten, WhatsApp, indførte muligheden for at få beskeder til at fjerne sig selv. Den privatlivsfunktion blev i første omgang sat til syv dage, så du kunne gå et par dage tilbage, hvis der nu var noget vigtigt du skulle huske. Men nu kommer de så med to nye udgaver af selvudslettende beskeder, 24 timer og 90 dage. Dem kan du vælge direkte under indstillinger i WhatsApp, så du har bedre styr over, hvor længe dine beskeder skal ligge i cyberspace. Men samtidig har WhatsApp også indført, at det er lige meget, hvem der sætter den indstilling. Så hvis du har bestemt at beskeder skal blive liggende i 90 dage, men dem du snakker med vælger 7 dage, så er det den indstilling der gælder. Men det bliver også muligt at slukke for beskeder, og der gælder det også, at hvis en person i samtalen vælger at de skal blive – ja så gælder det altså. WhatsApp oplyser at beskeder ikke altid forsvinder som du har forventet, og det kan ske under følgende omstændigheder: Hvis beskeden bliver citeret i et svar Hvis en besked bliver videresendt til en anden person, hvor forsvindende beskeder er slået fra Hvis beskeden er indeholdt i en backup. Beskeden bliver dog slettet …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

F-Secure klar med sikret usb-drev

Vi kender nok bedst firmaet F-Secure for deres sikkerhedssoftware, men nu har de lige lanceret et udb-drev, F-Secure Armory Drive, som F-Secure selv kalder for verdens mindste computer med indbygget sikkerhed. Der er to komponenter der udgør den nye lille usb-stick, dels en firmware der ligger på drevet, dels en iOS-app. Firmwaren tilføjer F-Secure Armory Drive funktionen til usb-drevet, mens iOS-app’en gør at du kan bruge din iPhone til at godkende de krypterede data. For at kunne tilgå det beskyttede indhold på Armory Drive er det nødvendigt at have adgang til brugerens iPhone og det parrede USB-stik. De to komponenter arbejder derfor sammen for at forhindre uautoriseret adgang til data, selv hvis man skulle miste microSD-kortet eller usb-drevet. Systemet forhindrer også eksponering af krypteringsnøglerne til bærbare computere og desktops, hvilket er med til at beskytte indholdet fra ukendte eller kompromitterede computere.  Udover USB-stikkets egenskaber, giver F-Secure Armory Drive følgende fordele: Styring af mange enheder fra én enkelt mobil enhed Fungerer på alle desktops eller laptops uden ekstra drivere eller software Kombinationen af multifaktorautentifikation og komplet diskkryptering beskytter data på mistede eller stjålne enheder Kryptér (AES) et ubegrænset antal microSD-kort, hvilket giver uhindrede sikre lagringkapabiliteter gennem én enhed Krypterede Bluetooth-sessioner forhindrer eksponering af krypteringsnøgler, selv på kompromitterede og ukendte computere