Nyheder fra gl. site

Det googlede vi i 2021

Det viser opgørelsen over de søgninger, der er steget mest på Google i året, der gik. Her er ‘EM’, ‘coronatest’ og ‘Christian Eriksen’ de absolutte højdespringere, mens ‘coronapas’ og ‘vaccinationskalender’ følger kort efter. Og 7 af de 10 mest populære hele spørgsmål er relateret til corona. Vi har muligvis lært at leve med virussen, men alligevel kommer vi jo ikke udenom at skulle forholde os til det hele tiden. Det er stadig ‘talk of the town’ hos danskerne, og det aflæses direkte i søgeaktiviteten. Ligesom heldigvis de mere opløftende begivenheder som folkefesten i sommer. Samlet taler vi milliarder af søgninger, og derfor er listerne en rigtig god strømpil på året, der gik. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark Af andre nye tendenser spotter man, at aktier i stigende grad er blevet en folkesport, måske endda med en spekulativ slagside. Især den voldsomt omtalte GME-aktie har fyldt søgefeltet, men andre bobleaktier som AMC og kryptovalutaer som bitcoin lander lige uden for top-10. Og så peger søgetendenserne også i retning af, at sundhedsbølgen i hvert fald ikke er slået igennem alle steder. Højdespringerne i kategorien opskrifter er nemlig hverken spinatsmoothies eller vegetarfrikadeller med quinoa, men derimod: Pølsehorn, lasagne, muffins, marengs, pizzadej, gin hass, brunkager og roulade. Herunder kan du se nogle af de mest googlede emner, personer og mere i 2021. Mest trendende søgninger Spørgsmål Dem, vi sagde farvel til 1 EM Hvem skal jeg stemme på? Albert Dyrlund 2 Coronatest Hvornår er der pressemøde i dag? Prins Philip 3 Christian …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hollandske smarte gadgets kommer til Danmark

Der findes i dag en række smarte produkter på markedet, lige fra smarte belysning, over smarte stikkontakter, smarte videodørklokker og til smarte luftrensere. Men nu kommer der endnu en spiller på det danske marked, Hombli. Det er et hollandsk mærke, der nu byder sig til under parolen om at levere en komplet smart home løsning til danske hjem. Det skotter heller ikke på de rosende ord om Hombli – fra dem selv altså. De skriver blandt andet i deres pressemeddelelse at: Hombli skiller sig ud fra andre udbydere af smarte hjem ved at tilbyde løsninger, der er meget nemme at bruge og installere, meget sikre og pålidelige og fuldt kompatible med andre platforme. Og frem for alt er de overkommelige for alle Hombli pressemeddelelse De skriver at deres produkter og app er kompatible med flere tredjepartsprodukter som Google Home, Siri og Alexa, og at deres produkter giver ægte værdi for pengene. Hombli får dog kamp til stregen, hvis du vil høre min mening, for de vælger at lancere produkter i kategorier, hvor der allerede er nogle meget stærke spillere, nemlig: Ambiance, Energi, Sikkerhed, Sensorer, Luft og Udendørs. Det betyder at de skal kæmpe mod brands som Philips, Ikea, Tado, Arlo, Dyson, Ledvance og tilsvarende producenter. Alle produkter der direkte kan integreres i såvel Google Home, som Siri og Alexa. En fordel som Hombli har i forhold til de andre produkter er, at alle deres produkter kan styres fra samme app, og at de kommer fra samme leverandør. Omvendt så kan …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Mange danske børn har fri adgang til digitale enheder

Bitdefenders seneste undersøgelse blandt 800 danske respondenter viste, at ud af dem, der var forældre, lod 24% deres børn have fuld adgang til computere og mobiltelefoner, mens 22% lod deres børn have fri adgang til tablets. Børn bliver i dag født ind i den digitale tidsalder, og de har fra barnsben adgang til digitale enheder i langt højere grad, end nogle af os voksne havde i vores barndom. Derfor er der også nogle forældre, der har svært ved at følge med i, hvad deres børn foretager sig på nettet, og hvornår det er på tide at sætte ind. Børn er sårbare på internettet Bitdefenders sikkerhedsekspert, Bogdan Botezatu, forklarer, at børn er særligt sårbare på nettet: Vi voksne bliver hele tiden ofre for svindlere, stalkere og andre cyberkriminelle. For børn er farerne endnu større, da de muligvis har endnu sværere ved at forstå, hvornår nogle forsøger at snyde dem, og hvornår de taler sandt. Når vi sender vores børn ud i den fysiske verden, siger vi til dem, at de ikke må tale med fremmede, at de skal følges med deres venner, passe på hinanden, osv. Men når det handler om internettet, er farerne ikke lige så indlysende, hverken for børn eller forældre. Derfor er det vigtigt, at følge med i, hvad dine børn laver og aktivere forældrekontrol på enhederne, uden at det selvfølgelig bliver til overdreven overvågning. Tal i stedet åbent med dit barn om, hvordan internettet både kan bruges til gode ting og onde ting, og at forældrekontrol er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cybersikkerheden i 2022

Ransomware-angreb vil følge os ind i 2022, og kritisk infrastruktur vil fortsat være i skudlinjen. Til gengæld vil vi se en styrket international indsats mod cyberkriminalitet, XDR-platforme bliver det nye sort og cybersikkerheds-helte vil indtage virksomhederne. Sådan lyder budskabet fra Peter Gustafsson, nordisk chef i Barracuda Networks, der her kommer med hans bud på hvilke fem store sikkerhedstemaer, vi kommer til at tale om i 2022.  Ransomware går ingen steder foreløbigRansomware-angreb vil fortsætte – og de bliver mere avancerede og konsekvenserne for virksomhederne større. Fremadrettet vil de it-kriminelle dog møde stærkere modstand i form af nye alliancer mellem regeringer og leverandører, og et tættere internationalt samarbejde vil give it-kriminelle kamp til stregen.  Kritisk infrastruktur er stadig sårbar Kritisk infrastruktur, lige fra finans- til energisektor, er stadig foretrukne angrebsmål. Vi  har især set adskillige angreb rettet mod sygehusvæsenet i en særlig sårbar tid, hvor COVID-19 stadig skaber ringe i vandet. Det er et lysende eksempel på, hvordan kyniske hackere er villige til at udnytte kriser. Fremadrettet bliver det afgørende, at hospitalerne forstår de tre elementer i ransomware-beskyttelse: At undgå læk af persondata, sikre beskyttet adgang til applikationer og hyppig sikkerhedskopiering af data.  Systemer skal arbejde bedre sammen I 2022 bør de it-ansvarlige især have fokus på at styrke opsporing og reaktion på angreb samt at handle konsekvent, når skaden er sket. I den forbindelse kan mange med fordel sikre, at deres systemer taler bedre sammen. I alt for mange virksomheder – store som små – kæmper man med for mange værktøjer og for …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Skullcandy klar med nyt headset med AI

Det nye headset er udstyret med Skullcandys, Skull-iQ Smart Feature-teknologi og helt håndfri betjening – eller mulighed for det. Skullcandy har i et tidligere headset, Push Active, indført deres Skull-iQ teknologi, og nu er den så også kommet med i deres nye Grind Fuel-headset, der som Push Active er et helt trådløst in-ear-headset. Læs testen af Push Active her Med den trådløse teknologi kan du styre Grind Fuel med kommandoer som ‘Spotify’, ‘play’, ‘Volume up’ og meget mere. Personligt er det næppe noget jeg kommer til at bruge, men der skal helt sikkert nok være folk der gerne vil bruge den funktion. Skullcandy lover også at Grind Fuel, som Push Active, løbende bliver smartere og bedre i takt med at Skull-iQ bliver opdateret og tilføjer nye funktioner til headsettet. Herudover er der en funktion i headsettet der gør, at lyden skulle blive tilpasset præcist til din hørelse. Batterilevetiden skulle være på omkring 40 timer, når man tager den strøm der er i etuiet med, det er IP55 sved- og vandresistent. Derudover har Skullcandy indgået et samarbejde med Tile, så du altid kan finde dit headset med Tiles app – hvis det altså er indenfor Bluetooth-rækkevidde. Ellers kan du altid se, hvor du sidst har haft det. Prisen skulle ligge omkring 100 Euro, så et sted mellem 700 og 800 danske kroner er nok et meget fint bud på hvad du skal betale for det. Du kan læse mere om headsettet her.