Gadgets

Nyt harddiskværktøj fra Sandberg

Det kan være kompliceret skulle få data ud fra en harddisk eller SSD. Det vil normalt kræve at den bliver monteret i en computer, og med laptoppen som det foretrukne arbejdsredskab kan det være sin sag at klare den operation. Men nu har danske Sandberg lanceret et værktøj der kan hjælpe til med det, nemlig deres USB 3.2 Cloner and Dock for M2 + NVMe + SATA – en dejligt mundret navn ikke sandt. Men det er faktisk en rigtig spændende gadget. Ved at montere den i en usb-a- eller usb-c-port, kan man tilslutte forskellige diske direkte i Cloneren, uden brug af skruetrækkere, uden at skulle skille kabinettet på computeren ad og uden at skulle ind i indmaden af din computer. Der kan tilsluttes to diske samtidig i Cloneren, og hvis du samtidig tilslutter den til en computer kan du både læse og skrive fra begge enheder, fortæller Sandberg i deres pressemeddelelse. Hvis du omvendt ikke tilslutter den til en computer, kan den bruges – via et indbygget cloningsprogram – at lave en komplet kopi af indholdet fra den ene disk til den anden. Den understøtter 2,5″ og 3,5″ SATA harddiske og SSD’er, samt NVMe, M.2 og M Key. Den kan også tilkobles en mobil eller tablet via usb-c, og derved få adgang til indholdet på en harddisk herfra. I teorien kan der opnås overførselshastigheder på op til 10Gbps, men igen – det er klart teoretiske hastigheder.
Nyheder fra gl. site

Så er Medion også klar med AI-laptops

På CES lancerede Medion, der nu er ejet af Lenovo, deres nye laptop, Medion E15443, der er baseret på Intel Core Ultra-processorteknologien, og som ifølge Medion selv gør brug af ‘state-of-the-art’ kunstig intelligensredskaber. Laptoppen dukker op i butikkerne i løbet af januar, og skulle vise, hvordan AI vil blive implementeret i laptops både til hjemmet, arbejde og på farten. Den nye processor understøtter mere end 100 forskellige AI-applikationer, og skulle samtidig være mindre energikrævende. Medion E15443 understøtter også Intel Arc Graphics, som også bruger AI-teknologi, og skulle sikre masser af gpu-ydelse. Specifikationerne som Medion har oplyst er:
Nyheder fra gl. site

Refurbed lancerer første danske partnerskab på telefoni

Den digitale markedsplads for genanvendt elektronik, Refurbed, arbejder for at gøre danskernes elektronikforbrug mere cirkulært, og nu tager virksomheden endnu et skridt i klimakampen i form af et nyt samarbejde med det danske teleselskab, GreenSpeak. GreenSpeak, der blev tildelt en Gazelle-pris af Børsen i 2022, donerer hele virksomhedens overskud til grønne organisationer som f.eks. Den Danske Naturfond, og i skrivende stund har GreenSpeak doneret mere end tre millioner kroner. Med det nye partnerskab får teleudbyderens kunder mulighed for at købe genanvendte smartphones fra Refurbed direkte fra virksomhedens hjemmeside.    Samarbejdet med GreenSpeak er Refurbeds første danske partnerskab inden for telefoni, og ifølge Refurbeds danske talsperson, Emma Jefelt, er samarbejdet en god nyhed for den klimabevidste forbruger:   Det mere klimavenlige elektronikvalg skal være mindst lige så tilgængeligt som køb af ny elektronik, og samarbejdet med GreenSpeak er netop et skridt i den retning. Vi er meget begejstrede for at kunne give danskerne endnu en mulighed for at købe genanvendte smartphones, der sparer miljøet for helt op til 91% CO2. Og at det lige netop er hos GreenSpeak giver så meget mening, fordi vi deler samme vision på den grønne agenda. Samarbejdet er en win-win-situation – både for klimaet og for danskerne. Emma Jefelt, Refurbed Danmark Hos GreenSpeak er begejstringen for samarbejdet også stor, og ifølge Mads Tofthøj Rasmussen, CEO hos GreenSpeak, er muligheden for at tage et bedre valg for klimaet afgørende, når vi skal tage vare på de naturlige ressourcer. I GreenSpeak stræber vi altid efter at give vores …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Flyvende elbil lanceres under CES

Land Aircraft Carrier er en flyvende bil som XPENG AEROHT, et datterselskab til elbilsproducenten XPENG, lige har lanceret på CES. Den modulære elbil/flyver skulle allerede stå klar til de såkaldte pre-order i fjerde kvartal af 2024 og skulle kunne leveres til kunder i fjerde kvartal 2025. Bilen har et todelt design der kan skift mellem at kunne køre på landevejen og få flyve. Køretøjet kan lette vertikalt og udføre såkaldt low-altitude flyvning. Ifølge XPENG AEROHT skal køretøjet både kunne bruges personligt og til offentlig transporter så som redningsoperationer og lignende. Producenten selv fortæller, at med det nye køretøj er fremtidens transportmiddel landet. Det er ikke længere et koncept men virkelighed. Det endelig design er endnu underudvikling men her og nu er det et futuristisk, cyber-mekanisk design med skarpe linjer og noget der kunne minde om en blanding af et månekøretøj og Teslas Cybertruck.
Nyheder fra gl. site

Polestar og Google samarbejder om ny bilteknologi

Polestar fortsætter sit strategiske partnerskab med Google. Under CES 2024 præsenterede de nyeste innovationer til biler med indbygget Google, herunder nye funktioner der er tilgængelige i Polestar 2. Google er en af vores vigtigste teknologipartnere. Siden lanceringen af Polestar 2 for over tre år siden, har vi set Android Automotive OS-systemet udvikle sig og vokse med en lang række nye apps og funktioner, der er blevet introduceret. Vores stærke samarbejde fortsætter med nye funktioner til Polestar-ejere, som også berige både Polestar 3 og Polestar 4 i løbet af dette år. Thomas Ingenlath, CEO for Polestar. Del planlagt rute direkte fra mobil til bil Google introducerer en ny funktion, der giver brugerne mulighed for at planlægge ture på Google Maps på deres Android- eller iOS-enhed og blot sende den planlagte rute til deres Polestar 2, hvor Google Maps er indbygget. Funktionen bliver udrullet i øjeblikket. Browsing i Polestar med Google Chrome Polestar var tidligt ude med at implementere internetbrowsing i deres biler og lancerede Vivaldi-browseren til Polestar 2 i 2021. Nu er Chrome-browseren begyndt at blive udrullet i beta-version til Polestar 2, hvilket giver føreren en velkendt og brugervenlig browsing-oplevelse, som kan bruges, når bilen holder stille.