Nyheder fra gl. site

Kommende Nokia-mobiler skal produceres i Europa

Langt hovedparten af alle de smartphones vi omgiver os med produceres i dag i Kina, og det betyder at der er en vis klimabelastning ved at fragte de færdige mobiler til Europa og for den sags skyld, USA. Men det vil HMD Global, der står bag Nokia-mobilerne, nu ændre på. De har lige annonceret, at de trækker produktionen af deres 5G-smartphones hjem til Europa, hvilket – ifølge dem selv – de skulle være de første til at gøre. De fortæller at de blandt andet gør det for at have data og produkter der er lagret og produceret i Europa, og samtidig får de også lettere ved at have fokus på en mere miljøvenlig produktion. HMD Global fortæller at deres nye fabrik i Europa er en reaktion på de skiftende behov hos Enterprise-kunder, og at den nye Nokia XR21 er den første smartphone, som produceres på de europæiske fabrikker. Fabrikken sikrer også, at HMD kan sikre, at data opbevares sikkert i EU. De fortæller at alle forbruger- og virksomhedsdata fra smartphones fremstillet af HMD, bliver lagret og behandlet på HMD’s servere i Finland (hvilket har været en realitet siden 2019). Så fremover kan HMD Global love, at deres kunder nu får en smartphone, hvor både hardware, software og data bliver produceret og gemt i EU, og derfor aldrig bliver sendt til USA aller Asien.
Nyheder fra gl. site

Ny firkantet robotstøvsuger ser dagens lys

Traditionelle robotstøvsugere er runde, og det giver visse udfordringer, for det kan være rigtig svært at komme helt ud i hjørnerne og få alt støvet med derfra. Men den nye firkantede Deebot X2 Omni lover at klare opgaven. Ecovacs har udstyret den med 60% mere sugestyrke, og den er designet til at være lav (9,5cm), så den kan komme ind under stole og sofaer. Ecovacs fortæller også, at robotten har fået udviklet hovedbørsten for at gøre den mere effektiv og præcis. Robotstøvsugeren kommer med en alt-i-en-rengøringsstation med en selvrensende funktion, der sikrer en fuldautomatisk rengøring af stationen. Rengøringsstationen har indbygget en 55-graders teknologi til varmtvandsmoppevask, hvilket skulle sikre at moppen bliver gjort godt og grundigt rent, hvorefter den tørres med varm luft. Samtidig er basen så også en tømningsstation der tømmer robotten for det den har suget op, og sammen med en for vandbeholder i basen, behøver brugeren ikke bekymre sig ret meget om robotten i hverdagen. Deebot X2 Omni er udstyret med nye algoritmer der gør at robotten finder og undgår forhindringer når den arbejder. Robotten skulle lande i butikkerne i dag, og får en pris på omkring 10.000 kroner.
Nyheder fra gl. site

Danskerne er vilde med iPhone

Det er ingen hemmelighed at danskerne er vilde med Apples iPhones. På trods af at der findes en lang række smartphones på markedet, så går forbrugerne målrettet efter iPhones – også de nyeste og dyreste modeller. Hos Telia er de to mest solgte modeller i september således befolket af ikke mindre end 7 iPhone-modeller, mens Samsung får 3 modeller ind på listen. 1 Apple iPhone 15 Pro 2 Apple iPhone 14 3 Samsung Galaxy S23 4 Apple iPhone 15 Pro Max 5 Samsung Galaxy S23 Ultra 6 Samsung Galaxy A54 7 Apple iPhone 15 8 Apple iPhone 14 Pro 9 Apple iPhone 13 10 Apple iPhone 14 Pro Max (kilde: Telia) Telia har forresten også et ‘genbrugsprogram’, hvor folk kan aflevere gamle mobiler og få kontante rabatter når de køber nyt udstyr. Her dominerer Apple også listen. 1 Apple iPhone 11 2 Apple iPhone 12 3 Apple iPhone 11 Pro 4 Apple iPhone 12 Pro 5 Samsung Galaxy S21 (Kilde: Telia) Det er helt samme billede vi ser hos mobilselskabet 3, der i september også så deres salgstal totalt domineret af iPhone – ikke mindst de nye. På deres top 10 var der ikke mindre end 8 iPhone-modeller og 2 Samsung-mobiler. 1 iPhone 15 Pro 2 iPhone 15 Pro Max 3 iPhone 15 4 iPhone 14 5 iPhone 13 6 iPhone 14 Pro 7 Samsung Galaxy S23 Ultra 8 Samsung Galaxy S23 9 iPhone SE 3rd gen 10 iPhone 13 mini (Kilde: 3)
Gadgets

Xiaomi lancerer nye smarte ure

De to nye smarte ure fra Xiaomi er Watch 2 Pro og Smart Band 8, der begge har brugernes sundhed for øje. Watch 2 Pro er det første smartwatch fra Xiaomi der ikke har deres eget OS, men som drives af Google Wear OS. Dermed får brugerne adgang til et stort udvalg af apps, herunder Google Wallet, Google Maps og Google Assistent, sammen med en række fitness apps. Uret er drevet af Snapdragon W5+ Gen 1, som skulle sikre at alle der bruger uret mens de motionerer, kan være sikre på at løbeturen måles med endnu højere præcision end tidligere takket være satellitnavigation med dobbelt båndbredde. Samtidig har uret over 150 sportsindstillinger, så brugerne kan få et godt overblik over træning, daglige resultater og søvnkvalitet. Skærmen er en 1,43″ AMOLED-skærm, kronen er drejelig og i kronen er der også en genvejsknap, som skulle gøre det let at indstille hurtig adgang til favoritfunktionerne. Prisen bliver på omkring 2.000 kroner når det rammer markedet senere i år. Det andet produkt er Smart Band 8, der er et dedikeret træningsarmbånd, og som ligeledes har over 150 sportsindstillinger. Til løberne er der også en ny ‘Pebble Mode’, hvor man kan fastgøre båndet til snørebåndet for at få en mere detaljeret analyse af løbeturen med hensyn til stil og form. Smart Band 8 kan måle blodets iltning og puls i løbet af dagen, overvåge søvn og nu kan det så også holde styr på menstruationscyklussen. Batteriet er på 190 mAh og lover at brugeren kan …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Microsoft lancerer virtuel asssitent baseret på AI

Den kommende opdatering til Windows har, ifølge Microsoft, over 150 nye AI-funktioner og nye AI-assistenter kaldet copilots. De skulle kunne hjælpe med til at løse komplekse opgaver på arbejdet, i skolen eller hjemme. Microsoft fortæller at det er tanken at de nye copilots kan hjælpe med opgaver så som at skrive et dokument, lave en præsentation, opsummere et møde eller booke en rejse med familien. Så det er snart ikke nødvendigt at vi selv kan skrive, tænker os om eller finde ud af, hvordan familien skal komme på ferie. I en pressemeddelelse fortæller Microsoft at den første version af copilot kommer gratis med næste opdatering af Windows 11, og at den vil være at finde på tværs af søgemaskinen Bing, Browseren Edge og Microsoft 365, senere på året. Copilot bruger informationer fra nettet, kombineret med brugernes egne data og aktuelle pc-aktivitet, til at gøre hverdagen og arbejdslivet lettere, smartere og mere produktivt (helt uden brugeren behøver blive smartere eller mere arbejdsom). Microsoft lover at brugernes privatliv og personlige data er beskyttet, og fortæller at copilot kan bruges både som en selvstændig app eller aktiveres i Bing eller Edge. Microsoft er også på vej med Microsoft 365 Chat, en intelligent, virtuel assistent, som både kan scanne emails, møde-resumeer, chatbeskeder, dokumenter, datatabeller og informationer fra internettet, for at forstå den enkelte bruger, deres arbejdsmønstre, prioriteter og organisation. Den assistent skulle kunne hjælpe med til at løse komplekse opgaver såsom at planlægge et projekt, udarbejde en rapport eller facilitere en workshop. App’en Designer …. (læs mere her)