Nyheder fra gl. site

Ny VR-teknologi gør det muligt at træde ind i dokumenternes verden

PDF’en er førende, når det kommer til digitale dokumenter, og der findes i dag milliarder af PDF-dokumenter på computere verden over. Men tænk, hvis man i stedet for at læse dokumentet på skærmen kunne træde ind i det? Adobe har gjort dette tankeeksperiment til virkelighed i et nyt demoprojekt og udviklet en prototype på en PDF/VR-oplevelse. Projektet er første skud på stammen inden for næste generation af læseoplevelser, der igen rykker grænserne for, hvordan man kan interagere med digitalt indhold. ”VR-teknologien giver helt nye muligheder for at skabe digitale oplevelser for brugerne. Et konkret eksempel kunne være et dansk rejsebureau, der i stedet for at fortælle sine kunder om en potentiel feriedestination, simpelthen kunne tage dem med derhen og vise dem rundt i kvarteret,” forklarer Jes Schuym, nordisk kommunikationschef hos Adobe. Universitetsstuderende spiller afgørende rolle i udviklingen Adobe Research, der hele tiden undersøger og tester ny teknologi, står bag det nye PDF/VR projekt. Med på projektet har også været en tidligere praktikant i Adobe Research, Laurel Warrell, der studerer computer human interaction ved universitetet Georgia Tech i Atlanta. Helt konkret fungerer PDF/VR-oplevelsen sådan, at brugerne tager VR-briller på og kommer ind i et mørkt rum med en række store PDF’er foran sig. Her kan de så frit vælge, hvilke billeder i PDF’en de vil undersøge nærmere, og med ét klik hopper de ind i billedet og kan bevæge sig rundt og læse tekster på samme tid.
Nyheder fra gl. site

Augmented reality til din smartphone

Kan du huske Google Cardboard? De 3D-briller som Google fremstillede en pap-version af, og som ikke kostede ret meget. Det var en rigtig spændende måde at introducere 3D til alle på. Nu er der så kommet et Kickstarterprojekt der forsøger at gøre Google kunsten efter, men med augmented reality. Aryzon er ligeledes fremstillet en en pap (sådan ser det da ud på videoen), og når du lægger din smartphone ned i den, kan du bruge den til at overlægge 3D-billeder på det du kigger på. Der står endnu ikke så meget om projektet på Kickstarter, men der er en video der viser projektet (du kan se den herunder), der viser hvordan Aryzon virker. Har du lyst til at blive backer på projektet, så er det stadig muligt. De søger efter 25.000 dollars, men har endnu kun nået 13.613 dollars. Du kan læse mere om Aryzon her.
Nyheder fra gl. site

Populære medieafspillere sætter 200 millioner brugere i fare

Check Point Software Technologies har netop opdaget en ny angrebsmetode, der er en trussel for de mere end 200 millioner brugere, der benytter sig af populære medieafspillere som VLC, Popcorn Time, Kodi (XBMC) og Stremio. Angrebene foregår ved, at hackerne udvikler undertekster med ondsindet kode, som downloades af intetanende brugere, der potentielt kan give de it-kriminelle fuld kontrol over alle typer af enheder, som benytter sig af den sårbare medieafspiller. ”Forsyningskæden for undertekster er kompleks med over 25 forskellige formater i brug, som alle har unikke funktioner og egenskaber. Underteksternes fragmenterede økosystem og begrænsede sikkerhed betyder, at de indeholder flere sårbarheder, som gør dem til et attraktivt mål for hackere”, siger Omri Herscovici, leder af Check Points research team. ”Med afsløringen i dag står det nu klart, at det er muligt for hackere at udvikle undertekster med ondsindet kode, som automatisk kan blive spredt til mange millioner enheder på en gang, hvor sikkerhedssoftwaren omgås, og dermed giver en tredjepart fuld kontrol over den inficerede enhed og den data, der ligger på den.” Check Points hold af sikkerhedseksperter har fundet sårbarhederne i fire af de mest populære mediaafspillere i brug i dag: VLC, Kodi, Popcorn Time og Stremio. Ved at udnytte sårbarhederne på disse platforme, er hackere i stand til at benytte de ondsindede undertekstfiler til at overtage de enheder, der afspiller mediet. Undertekster for film og tv-serier bliver udviklet af et bredt udsnit af undertekstforfattere og uploadet til forskellige onlinedatabaser som Opensubtitles.org, hvor de bliver indekseret og rangeret. Ved at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Når motorcykler og biler taler sammen

Årets første varme dage markerer starten på motorcykelsæsonen – og desværre et stigende antal trafikulykker. Motorcyklister er blandt de mest udsatte trafikanter med 18 gange større risiko for at blive dræbt i en ulykke end bilister. Sidste år var der næsten 30.000 motorcykelulykker alene i Tyskland, og ca. 600 af disse kostede menneskeliv. En af hovedårsagerne er, at motorcyklisterne ofte bliver overset i trafikken – både i vejkryds og ved overhaling. Det ønsker Bosch at gøre noget ved. Med sine partnere Autotalks, Cohda Wireless og Ducati har Bosch udviklet en smart prototypeløsning. Vi lader motorcykler og biler tale sammen for at skabe en digital beskyttelsesskærm for motorcyklister, siger Dirk Hoheisel fra ledelsen hos Bosch. Det er målet at forhindre de farlige situationer i overhovedet at opstå. Connectivity kan forhindre næsten 1/3 af motorcykelulykkerne Ifølge skøn fra Bosch’s ulykkesforskning kan motorcykel-til-bil-kommunikation forhindre næsten en tredjedel af motorcykelulykkerne. Med sikkerhedssystemer som ABS og motorcycle stability control har Bosch allerede gjort det markant mere sikkert at køre på motorcykel. Ved at forbinde motorcyklerne går vi et skridt videre rent sikkerhedsmæssigt, siger Hoheisel. Sådan fungerer det: op til 10 gange pr. sekund udveksler køretøjer inden for en radius af adskillige hundrede meter informationer om køretøjstyper, hastighed, position og kørselsretning. Længe inden bilisterne eller deres køretøjers sensorer registrerer en motorcykel, informerer denne teknologi om, at en motorcykel nærmer sig, hvilket giver dem mulighed for at anvende en mere defensiv kørselsstrategi. Fx opstår der typisk farlige situationer, når en motorcykel nærmer sig en bil bagfra på …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny Surface Pro kommer til Danmark

Tirsdag den 23. maj præsenterede Microsoft i Shanghai en ny laptop, Surface Pro, som forener alsidighed og mobilitet i et let og raffineret design. Danske brugere kan forudbestille den fra dags dato til levering 15. juni. Den nye Surface Pro har fået et gennemgribende re-design, der har øget ydeevnen og tilført 50 procent ekstra batteritid i forhold til Surface Pro 4 med i alt 13,5 timers batteritid. Alt er blevet strømlinet og forfinet – fra de blødere, runde kanter, til kameraerne, der er skabt, så de yndefuldt går i et med skærmkanten. Surface Pro måler 8,5 mm. i bredden og vejer 0,76 kilo, hvilket gør den lettere end tasken, den opbevares i. Samtidig bringer den ydeevnen fra en 7. generations Intel Core-processor ned i et spinkelt, stilrent design. Tastaturet Signature Type Cover leverer høj kvalitet, mens afstanden på 1,3 millimeter mellem tasterne gør det muligt at skrive hurtigt og præcist. Et trackpad af glas med femfingers multi-touch-funktioner muliggør den største præcision, mens hele tastaturet er pakket ind i et blødt og holdbart Alcantara-stof, der understøtter det flotte design og giver god støtte til håndfladerne. Den nye Surface Pro vil også være tilgængelig med 4G LTE senere på året. Den mest alsidige Surface Surface Pro er ikke kun en dynamisk laptop, men også et mobilt kreativt studie, som med en 12,3 tommer PixelSense-touchskærm understøtter Surface Dial og den nye Surface Pen. Den nye Surface Pen er dobbelt så præcis som forgængeren med mulighed for at tegne og skrive hurtigt og flydende …. (læs mere her)