Apps

Google Maps giver nu bløde trafikanter kunstig intelligens

Google har tidligere implementeret AI-modellen Gemini i bilnavigationen, og nu udvides funktionen til også at omfatte cyklister og fodgængere. Udrulningen er netop påbegyndt, og teknologien gør det muligt at interagere med korttjenesten uden fysisk at betjene skærmen. Integrationen betyder, at brugere kan stille spørgsmål til både ruten og omgivelserne via stemmestyring. Systemet trækker på Googles realtidsdata, hvilket gør det muligt for fodgængere at få information om deres lokalområde ved eksempelvis at spørge “hvilket kvarter er jeg i?” eller bede assistenten finde forretninger på ruten. For cyklister er funktionen designet til at øge sikkerheden ved at lade brugeren beholde hænderne på styret. Her kan Gemini svare på spørgsmål om ankomsttider eller kommende møder i kalenderen. Det er ligeledes muligt at diktere beskeder om forsinkelser direkte gennem appen. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark, udtaler om den nye funktion: “Vi ønsker at gøre det så nemt og sikkert som muligt at få tingene gjort, mens man er på farten. Ved at bringe Gemini ind i navigationen for cyklister og fodgængere fjerner vi behovet for at kigge på en skærm, så man i stedet kan være mere til stede i omgivelserne.” Tilgængelighed Den nye Gemini-integration til fodgængere og cyklister er tilgængelig på iOS på verdensplan fra i dag. Funktionen rulles løbende ud til Android-brugere i løbet af februar.
Headsets og højttalere

Sennheiser lancerer to nye hovedtelefoner med USB-C

Den tyske lydspecialist Sennheiser har netop løftet sløret for to nye produkter, der begge har skiftet det analoge stik ud med en moderne digital forbindelse. Det drejer sig om in-ear modellen CX 80U og over-ear hovedtelefonerne HD 400U. Begge modeller benytter USB-C interface, hvilket sikrer en direkte digital signalvej fra afspilleren til ørerne. Ifølge producenten understøtter headsettet digital lyd i opløsningen 24-bit / 96 kHz, hvilket muliggør tabsfri afspilning med lav latenstid. Skiftet til USB-C betyder samtidig, at modellerne er kompatible med langt de fleste moderne platforme, herunder smartphones, tablets og computere med Android, iOS, Windows og MacOS. HD 400U og CX 80U er udviklet til dem, der bare vil tilslutte og lytte – uden besvær og uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Ved at kombinere vores akustiske ekspertise med USB-C’s udbredelse og en integreret fjernbetjening med mikrofon har vi gjort det nemmere end nogensinde at få Sennheiser-lyd ud af de underholdnings- og produktivitetsapps, vi bruger hver eneste dag. Christian Ern, Senior Product Manager hos Sennheiser Fokus på to forskellige behov HD 400U er en videreudvikling af HD 400S og er designet som en lukket hovedtelefon. Konstruktionen sikrer passiv støjisolering, og lydprofilen beskrives som værende fokuseret på en solid basgengivelse. Modellen er designet til transport med et foldbart design og et aftageligt kabel. Den mindre CX 80U er rettet mod brugere, der foretrækker in-ear løsninger. Modellen leveres med ørepropper i tre størrelser for at sikre korrekt pasform og isolering mod omgivende støj. Lydmæssigt lover Sennheiser en balanceret profil, der …. (læs mere her)
Gadgets

Eufy lancerer solcelledrevet overvågningskamera med tre linser

Eufy har udvidet deres portefølje af sikkerhedsprodukter med lanceringen af eufyCam S4. Det nye kamera adskiller sig fra mærkets tidligere modeller ved at integrere tre optiske enheder i én samlet løsning, hvilket skal eliminere blinde vinkler og reducere behovet for at opsætte flere kameraer på samme lokation. Kameraet er tilgængeligt nu og er rettet mod husejere, der ønsker at dække større udendørsarealer som indkørsler og haver. Tre linser arbejder sammen Den tekniske opbygning består af et fastmonteret 4K-kamera, der fungerer som en traditionel overvågningsenhed med fokus på et specifikt område. Dette suppleres af to bevægelige 2K PTZ-linser (Pan-Tilt-Zoom). Samspillet mellem linserne styres af funktionen AI Tracking 2.0. Når systemet registrerer bevægelse via det faste kamera, kan PTZ-linserne automatisk overtage og følge objektet eller personen. Ifølge specifikationerne kan systemet foretage automatisk framing og detaljeret sporing på afstande op til 50 meter. Solenergi og lokal lagring EufyCam S4 er designet til trådløs drift og forsynes med strøm via et aftageligt solpanel på 5,5 W. Producenten oplyser, at én times direkte sollys er tilstrækkeligt til at holde kameraet kørende i et døgn. Solpanelet kan enten sidde direkte på kameraet eller monteres separat, hvis placeringen kræver en anden vinkel i forhold til solen. Der er desuden et udskifteligt genopladeligt batteri indbygget som sikkerhed. En central del af Eufys platform er fraværet af faste månedlige udgifter. Data og optagelser gemmes lokalt i hjemmet, når kameraet benyttes sammen med en HomeBase S380. Billedbehandlingen, herunder ansigtsgenkendelse og identifikation af køretøjer, foretages ligeledes lokalt via Eufys BionicMind AI, …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

JBL lancerer AI-højttaler der fjerner vokal og instrumenter

JBL har netop løftet sløret for en ny produktserie, der kombinerer en bærbar højttaler med en øveforstærker. Navnet er BandBox, og serien adskiller sig fra markedets øvrige produkter ved at integrere kunstig intelligens direkte i hardwaren med henblik på musikudøvelse. Kernen i de nye produkter er teknologien Stem AI. Denne funktion gør det muligt at adskille vokal og instrumenter fra musik, der streames via Bluetooth. I praksis betyder det, at en musiker kan isolere eller fjerne eksempelvis trommer, guitar eller sang fra et originalnummer i realtid. Dette giver mulighed for at bruge det originale track som backingtrack, mens man selv spiller eller synger den manglende del. Funktionen afvikles lokalt på enheden, hvilket eliminerer behovet for cloudløsninger eller internetforbindelse under brug. To modeller til forskellige behov Serien lanceres i to varianter: BandBox Solo og BandBox Trio. BandBox Solo er den mest kompakte løsning, rettet mod solister som singer-songwritere og guitarister. Den er udstyret med en enkelt indgang til guitar eller mikrofon og leverer en effekt på 18 Watt RMS. BandBox Trio er en kraftigere model designet til sammenspil. Den har en indbygget firekanals mixer, der gør det muligt at tilslutte flere instrumenter samtidig. Trio-modellen yder 135 Watt og er udstyret med et udskifteligt batteri, der giver op til 10 timers spilletid. Den har desuden fysiske knapper til lydstyring, så brugeren ikke er afhængig af at betjene alt via en skærm. Begge modeller understøtter JBL ONE-appen, der giver adgang til yderligere funktioner som forstærkermodeller og effekter, herunder phaser, chorus og rumklang. Enhederne …. (læs mere her)
Nyheder

Gamle smartphones i skuffen er millioner værd

Danskernes sparepenge står ikke kun i banken. En betydelig del af formuen ligger gemt væk i rodeskufferne rundt omkring i de danske hjem. Det fremgår af en vurdering fra Swappie, der baserer sig på EU-data og lokale adfærdsundersøgelser. Ifølge opgørelsen sidder danske forbrugere på værdier for millioner af kroner i form af brugt elektronik, der aldrig finder vej tilbage i kredsløbet. Særligt gamle smartphones udgør en stor del af de oversete værdier. Mange beholder den gamle telefon som en backup, af nostalgiske årsager eller fordi de er usikre på, hvordan man korrekt skiller sig af med den. Men ifølge Jeppe Olsen, Country Manager for Swappie i Danmark, er det en strategi, der koster forbrugerne penge. Vi oplever, at mange danskere undervurderer værdien af deres gamle telefon. En iPhone, som bare ligger og samler støv, er i praksis både spild af penge og ressourcer. Når telefonen bliver solgt videre og istandsat, får forbrugeren penge mellem hænderne og samtidig undgår vi, at værdifulde materialer går tabt. Jeppe Olsen, Country Manager for Swappie i Danmark Ventetid æder værdien En central udfordring ved at gemme elektronikken er værditabet. Smartphones falder løbende i pris, og kurven knækker ofte yderligere, når producenterne lancerer nye modeller. Konsekvensen er, at en telefon, der i dag kunne indbringe et par tusinde kr, risikerer at være stort set værdiløs, hvis den bliver liggende i skuffen. Barriererne for videresalg handler ifølge Swappies erfaringer ofte om tvivl vedrørende datasikkerhed samt en usikkerhed om enhedens stand. Mange antager fejlagtigt, at kun fejlfrie telefoner …. (læs mere her)