Nyheder fra gl. site

TP-Link lancerer hybridt mesh wi-fi-system med powerline-understøttelse

Kombinationen af dual-band AC1300 wi-fi og AV600 powerline-forbindelse sørger for hurtig og sikkert internet uden forstyrrelser. Powerline backhaul gør det nemlig muligt at transportere data gennem vægge og andre “barrierer” uden at miste styrke, så man på den måde undgår områder med svagt internetsignal. Med Deco P7 kan brugere forbinde mere end 100 forskellige enheder, og ligesom de øvrige produkter i Deco-serien kommer Deco P7 med TP-Link Homecare, der omfatter en række integrerede sikkerhedsfunktioner. På den måde kan familier opnå sikkert internet, der matcher deres behov.  Ingen døde WiFi-zoner Når Deco-enhederne placeres i forskellige rum, arbejder de sammen for at sikre stabilt netværk i hele huset og eliminere områder med svagt signal. Systemet sørger nemlig for, at ens mobil, tablet eller computer altid automatisk kobler sig på den nærmeste Deco-enhed. På den måde undgår man, at forbindelsen forringes, når man bevæger sig fra rum til rum, og man opnår altid maksimal hastighed. Deco P7 understøtter både IEEE 802.11r og 802.11k/v som gør, at forbindelsen kan skifte fra én Deco-enhed til en anden, helt uden at man lægger mærke til det – også under streaming. Mesh wi-fi via powerline Deco P7 er en mesh-router, der understøtter powerline-netværk og dermed sikrer stabilt internet selv gennem tykke vægge. Powerline-teknologi bruger nemlig husets strømkabler til at styrke forbindelsen mellem hjemmets Deco-enheder, og powerline-integreret wi-fi fungerer som link-aggregation og booster båndbreddens rækkevidde. Takket være denne powerline-teknologi kan Deco-enhederne placeres overalt i hjemmet – blot der er en stikkontakt – uden at man behøver at bekymre …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kan du undvære stikkontakten

Panelet består af to sammenhængende dele, der kan lukkes sammen som en stor pung – og kun fylder 1,2 cm i tykkelsen, når det er lukket sammen. Det gør det meget let at transportere, og det er et stort plus for en enhed du f.eks. skal have med på vandreferien. år panelet er foldet ud kan det hænge i solen, for eksempel på en rygsæk eller et festivaltelt. Eller bare på jorden ved siden af picnictæppet. Der er to usb-stik, så man kan lade to mobile enheder op på én gang. En stor lomme på bagsiden giver plads til de to enheder – for eksempel en mobiltelefon og en powerbank. Hele produktet er udført i vandafvisende materiale – men tåler dog ikke en tur under vand. Martin Hollerup, adm. direktør hos Sandberg A/S, siger om produktet: “Vi har selvfølgelig det grønne aspekt med i tankerne, men faktisk tror jeg de fleste vil vælge dette solcellepanel på grund af komforten. Har man god indstråling på panelerne er det en ganske stærk opladning, man kan få ud af det – uanset hvor man er. Trods alt er der sol flere steder end der er stikkontakter.” Der er mere information om produktet og hvor man kan købe det på www.sandberg.it. Min personlige bekymring er, hvorvidt det virkelig kan oplade en smartphone eller powerbank. De solcellepaneler vi har tjekket, kræver næsten 24 timer i solen for at lade noget som helst op, og det er bare ikke godt nok. Men måske er panelet her …. (læs mere her)
Kamera og video

Nyt PowerShot SX740 HS fra Canon har 40x superzoom

PowerShot SX740 HS er et superzoomkamera med ZoomPlus teknologi, der digitalt øger 40x optisk zoom til 80x. Kombinationen af Canons seneste DIGIC 8 processor og den højtydende CMOS sensor sikrer skarpe og farvemættede fotos samt video i høj opløsning på alle tidspunkter af døgnet og uanset, om motivet er tæt på eller gemmer sig i det fjerne. Med 5-akset billedstabilisation og 4K Ultra High Definition opløsning fanger PowerShot SX740 HS alle detaljer. Kameraet kan endvidere optage 4K Ultra High Definition time-lapse materiale, som eksempelvis er perfekt til at forevige en smuk solnedgang, lige som 4K Ultra High Definition motiver kan grabbes som et 8 megapixel stillbillede direkte fra 4K videomaterialet. Canon PowerShot SX740 HS, der kan fås i sort og sølv, er forsynet med lynhurtig autofokusering, som sammen med en hastighed på op til 10 billeder i sekundet sikrer, at intet motiv mistes. At kameraet er velegnet som rejsekamera understreges endvidere af, at det via Canons Camera Connect app er særdeles enkelt forbinde det trådløst til kompatible iOS og Android enheder. Kameraet understøtter Wi-Fi samt always-on Bluetooth, hvorved der er konstant forbindelse til såvel smartphone som tablet. Derved er det enkelt helt trådløst at overføre såvel fotos som video med henblik på publicering på de sociale medier. Endvidere er det muligt at lagre materialet på Canons cloudbaserede Irista platform eller synkronisere med en computer sammen med GPS-data. Canons kraftfulde DIGIC 8 processor er hjernen i kameraet og styrer alle de avancerede kameraindstillinger i PowerShot SX740 HS. Desuden skal nævnes, at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

To nye tablets fra Samsung, Galaxy Tab S4 og Galaxy Tab A 10.5 lanceret

Samsung har lige lanceret Samsung Galaxy Tab S4, en ny avanceret Android-tablet. Designet i glas og metal med det nye Daily Board som sammen med et skræddersyet opladningsstel gør den til et centralt punkt i hjemmet – altid opladt, altid i nærheden. Med mulighed for op til otte forskellige brugere på samme enhed bliver den i høj grad en tablet for hele familien – hvad end det er i hjemmet eller på farten. Når Galaxy Tab S4 er placeret i den skræddersyede opladningsstation, starter Daily Board-funktionen automatisk og viser udvalgte fotoalbum samt tid, dato og vejr. Når tabletten står oprejst i opladningsstationen, fylder den mindre og er konstant opladt. De magnetiske POGO-tilslutninger gør det enkelt at koble tabletten til og fra opladningsstationen. Den nye Galaxy Tab S4 gør det muligt at have op til otte forskellige personlige logins på samme enhed. At kunne dele tabletten mellem hinanden og vide, at personlige login til diverse sociale medier og streamingtjenester gemmes på den specifikke brugerprofil, gør delingen af Galaxy Tab S4 meget enkel og gnidningsløs. Det gør, at du slipper for at skulle logge ind og ud af alle tjenester, hver gang tabletten skifter bruger. Login-processen bliver desuden yderligere forenklet og sikker for hver enkelt bruger, da tabletten har indbygget iris- og ansigtsgenkendelse. Den børnevenlige brugergrænseflade Kids Mode er designet til at gøre læring og underholdning nem, sikker og sjov. Kids Mode tilbyder Kids Browser, Galaxy for Kids og otte børnevenlige apps – herunder LEGO Batman og Ninjago, Toca Boca og BRIO …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei giver Apple baghjul

Huawei har solgt 54,2 millioner smartphones i årets andet kvartal og overhaler dermed Apple. Huawei ligger nu nummer to på listen over verdens største smartphoneproducenter. På trods af, at markedet for smartphones er nedadgående, har Huawei alligevel formået at erobre en rekordhøj andel af smartphonemarkedet på 15,8% – en stigning på hele 43,6% sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser en ny rapport fra IDC. Den nye placering på verdensplan er ikke det eneste, smartphoneproducenten kan glæde sig over. I år rundede Huawei en milepæl i antal solgte enheder på rekordtid. Allerede den 18. juli havde Huawei solgt 100.000.000 enheder på globalt plan i 2018. Det er første gang, at Huawei har solgt så mange enheder på så kort tid. Til sammenligning opnåede Huawei det samme antal solgte enheder den 22. december i 2015, den 14. oktober i 2016 og den 12. september i 2017. En stor del af succesen skyldes Huaweis nye P20-serie. Siden lanceringen af Huaweis nye P20, P20 Lite og P20 Pro den 27. marts er salget af den nye topmodel eksploderet. På bare 30 dage solgte Huawei flere end 100.000 smartphones i P20-serien i Norden samt Central- og Østeuropa. I Danmark blev der solgt dobbelt så mange smartphones i P20-serien inden for de første 15 uger sammenlignet med sidste års P10-serie. Efter første halvår af 2018 er Huaweis markedsandel på det danske smartphonemarked helt oppe på 17%, hvilket er større end smartphoneproducentens globale markedsandel. Huaweis danske markedsandel er steget med 21% sammenlignet med samme periode …. (læs mere her)