Nyheder fra gl. site

Elon Musk lover at lave pickup-biler

Tesla har lige lanceret deres nye elektriske lastbil og en andengeneration Roadster, og på Twitter har Elon Musk spurgt fans om, hvordan Tesla yderligere kan forbedre deres produkter. Der var en mængde forslag, og jeg ville nødigt være Elon Musk og skulle læse igennem alle de svar han fik, og han svarede faktisk på en del af dem. Ikke mindst der hvor han blev spurgt om ikke Tesla ville lave en pickup. Elon Musk svarede: ”I promise that we will make a pickup truck right after Model Y. Have had the core design/engineering elements in my mind for almost 5 years. Am dying to build it.” Størrelsen skulle blive sammenlignelig med Fords amerikanske F-150-model, men han forventer at der vil komme en masse helt nye funktioner i den. Faktisk er det ikke helt så overraskende at Elon Musk lover en pickup, for da han tilbage i november lancerede den elektriske lastbil, viste han også et billede af en elektrisk pickup, baseret på den samme arkitektur som lastbilen, og i hans ’Master Plan, part Deux’ tilbage i 2016 beskrev han Teslas planer om at udvikle en ny slags pickup. Timingen er dog ikke rigtigt noget som den gode Elon Musk har været klar til at komme frem med. Men da Tesla Model Y lovet i omkring 2020, og pickup’en skulle komme efter Model Y, så er der stadig ret lang tid til vi kommer til at se en Tesla pickup.
Nyheder fra gl. site

Amazon satser på forbundne enheder

Amazon har længe satset på hardware, og deres Amazon Alexa har de vist at de virkelig går IoT-vejen. Nu har de så opkøbt det lille opstartsfirma Blink, der blev startet i 2014. Blink udvikler forbundne Wifi-sikkerhedskameraer og her for nyligt også en video-dørklokke. Firmaet startede via en crowdfundingkampagne og skaffede over 1 million dollars til deres trådløse hjemmeovervågningssystem. Amazon har allerede adskillige produkter til det forbundne hjem, blandt andet deres Cloud Cam og Amazon Key som du kan bruge til at åbne dit hjem til fragtfolk der kommer med pakker. Så hvorfor dog købe Blink kunne man spørge. Ifølge Tech Crunch kan Blink levere en ekspertise i at udvikle forbundne, trådløse enheder til hjemmeovervågning og sikkerhed, som sikrer let installation og som kører på standardbatterier. F.eks. så kører Blinks dørklokke på to AA-batterier og skulle virke i omkring to år ved regelmæssig brug. Der er ingen tvivl om, at Amazon er interesseret i at få en større bid af markedet for enheder til det forbundne  hjem, ikke mindst fordi de har haft en stor succes med deres Alexa-produkt. Tech Crunch mener at de bør får firmaer som Nest til at blive bekymrede, og om det sker vil fremtiden komme til at vise.
Nest produkter
Gadgets

TEST af Nest: Hjemmeovervågning der snakker sammen

Tidligere på året lancerede det lille Google startup-firma, Nest, deres produkter (eller nogle få af dem) i Danmark. Jeg har kigget på produkterne, to forskellige indendørs overvågningskameraer, et udendørskamera og en røg/CO2-måler. De fire Nest-produkter der har været forbi testbænken er: Nest Cam Outdoor, Nest Cam IQ Indoor, Nest Cam Indoor og Nets Protect, og fælles for alle er et super flot design, solidt, pænt og meget diskret. Så når det kommer til udseendet er det intet at udsætte på Nests produkter. Jeg har ikke tænkt mig at gå ind på opsætningen af samtlige produkter, for faktisk så fungerer den på nøjagtig samme møde. Du henter app’en til din Android eller iOS’enhed og følger vejledningen der. Du skal have en (gratis) konto hos Nest, hvor dine produkter registreres, hvor du kan tilgå dem uden din smartphone og hvor du faktisk kan indstille dine kameraer mere præcist end på din smartphone. Nest Protect Nem opsætning, fed app Du bliver guided igennem tilslutningen til dit netværk, og når du kommer til enhed to, tre osv, så skal du faktisk ikke rigtigt andet end bare sikre dig at mindst en enhed er tændt. Nest-produkterne snakker sammen og danner deres eget netværk, og udveksler den nødvendige information for at koble dem på dit wifi. Det er måske værd at bemærke, at når du sætter røg/CO2-alarmerne op, så tester de også lige lyden, og har du hund så smid den ud, for det er godt nok en høj lyd der kommer der. Hvis du, som …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Det streamede vi juleaften

I anledning af at årets juledage nærmer sig deres afslutning offentliggør Spotify listen over de musiknumre, danskerne lyttede mest til juleaften i år. Wham! med Last Christmas var det foretrukne soundtrack til julestegen, risalamanden og gaverne, mens Mariah Carey med All I Want for Christmas indtog andenpladsen, og Shakin’ Stevens med Merry Christmas Everyone kan bryste sig med en tredjeplads. Og her er de så – de 10 mest spillede numre juleaften: Wham! – Last Christmas Mariah Carey – All I Want for Christmas Is You Shakin’ Stevens – Merry Christmas Everyone Burhan G – Tinka Chris Rea – Driving Home For Christmas Juice, S.O.A.P., Christina, Remee – Let Love Be Love Mads Langer – I En Stjerneregn Af Sne Mc Einar – Jul Det’ Cool Michael Bublé – It’s Beginning To Look A Lot Like Christmas Ariana Grande – Santa Tell Me Men hvad med dig? Hvad lyttede du til juleaften? Du må meget gerne smide din playliste herunder i kommentarsporet.
Guides

Sådan beskytter du din nye smartphone eller tablet

Danskerne er tossede med smartphones og tablets, og TDC Group har ifølge F-Secure, oplevet en stigning i salget på omkring 25% før jul. Det er fedt nok, men det betyder også nye mål for de cyberkriminelle. Derfor skal du få sikret din mobile enhed, for vi kommer snart til at se masser af nye angreb – ikke mindst af den type der lige har været i omløb på Facebook Messenger. Erik Andersen, sikkerhedsekspert fra F-Secure kommer her med en række gode råd til sikkerhed på din smartphone. Det gode ved disse råd er, at det ikke bare handler om at installere et sikkerhedsprodukt – noget du slet ikke kan på en iPhone eller iPad – men om at tænke dig om når du bruger den nye mobile gadget. Download kun anerkendte apps fra de officielle app-butikker Apples App Store og Google Play Store er din bedste mulighed for at finde og downloade sikre apps af høj kvalitet til din iPhone eller Android-telefon. “Upålidelige app-butikker fra tredjepart bør ikke undervurderes, da en betydelig mængde mobil malware stadig kan findes i ondsindede apps. Det er dog altid klogt at huske på, at en lille del af indholdet i App Store og Google Play Store stadig kan være lavet med onde hensigter, da ingen app-butik kan garanteres at være 100% ren,” lyder det fra Erik Andersen. Sikkerhedskopier automatisk data fra din nye enhed Der er forskellige muligheder for automatisk sikkerhedskopiering af de data, der er gemt på din nye telefon eller tablet. Dette …. (læs mere her)