Nyheder fra gl. site

Så er Loewe klar med deres nye Bild 4 OLED tv

Bild 4 OLED har eksplosive farver, smukke kontraster og levende, naturlige billeder, selv ved gengivelse af hurtige actionscener. Om det er en sportsbegivenhed, en thriller eller naturudsendelse, så lover Bild 4 OLED tv at give dig krystalklare farver og at du kan se alle detaljer. “Bild 4 er en vigtig del af Loewes portefølje. Den nemme tilgang med ‘one box’-konceptet og den enkle installation skal inspirere endnu flere kunder til at vælge et Loewe TV, og få den perfekte helhedsoplevelse af perfekt billed- og lydgengivelse samt nem og intuitiv betjening,” siger Loewe´s CEO Mark Hüsges i en pressemeddelelse. OLED teknologi giver dig tv i en helt ny dimension På et display, der kun er 4,9 millimeter tykt, frembringer OLED-teknologien krystalklare billeder ved hjælp af selvlysende pixels, kaldet organiske lysdioder. I modsætning til LCD-skærme kræver OLED-skærme ingen baggrundsbelysning, så når en pixel er slukket, er skærmen helt sort. OLED-skærmen kan omstille sig fra at være stærkt oplyst til at være absolut sort på mindre end et mikrosekund. Det giver en betagende naturlig billedvisning. Læg dertil HDR, og Dolby Vision (TM), som giver endnu højere kontrast og et langt bredere spektrum af farver, så får du en billedgengivelse der er endnu mere strålende og endnu mere naturlig end nogensinde før. Loewe Bild 4 OLED lover at giver fantastiske high dynamic range (HDR) billeder med en helt ny dybde og et fantastisk farvespektrum, der giver en ekstremt autentisk gengivelse af selv de mest krævende detaljer. Design Med en Soundbar i elegant Piano Black, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Så er der nyt fra Segway – og på IFA bliver det vist frem

Hver KickScooter benytter en smartphone app, der også leverer også andre spændende funktioner. ES1 – ES1 scooteren har en maksimum hastighed på omkring 20 km/t, med en maksimum rækkevidde på op til 25 km. Derudover har den et LED-digitaldisplay, antibremsesystem og fartpilot. ES2 – ES2 modellen kan opnå en maksimum hastighed på omtrent 25 km/t med en maksimum rækkevidde på op til 25 km. Dens støddæmper garanterer en komfortabel køretur, og de tilpassede baglygter er ikke bare sjove, men tillader også føreren at blive set i svagt lys. Letvægt, sammenfoldelig og med mulighed for opgradering Begge KickScootere er letvægtsscootere og indeholder et one touch sammenklappeligt system. De kan nemt tages med i den offentlige transport eller opbevares i en bil, hvilket tillader føreren både at rejse praktisk eller kun for sjov. Førere har derudover også mulighed for at opgradere begge scootere med et bedre batteri. Dette giver mulighed for at rejse op til 45 km væk – og for ES2-førere bliver det muligt at nå en fart på op til 30 km/t, rejse længere og herudover også kunne klare stejlere skråninger. Ninebot by Segway KickScooters vil være til rådighed i Q4 2017. Her vil også en mere specifik prisfastsættelse blive annonceret. Få mere viden på www.segway.com.
Nyheder fra gl. site

HTC-rygter passer, bedre video og Bluetooth 5.0 på vej

De to rygter der har verseret i branchen er om bedre video og ikke mindst om Bluetooth 5.0 i den nye HTC U11 mobil. HTC har lige udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller at rygterne om en markant forbedret videooplevelse, og understøttelse for Bluetooth 5.0 er sande. Men der er en sjov lille krølle på halen. Dels er de to rygter helt uden sammenhæng. De hænger på ingen måde sammen. Faktisk så har U11 allerede mulighed for at understøtte Bluetooth 5.0, der skal ingen firmwareopdatering til for at sikre det. Men noget mangler, nemlig at Android understøtter den version af Bluetooth. Den nyeste version af Android (7.X, aka Android Nougat), understøtter nemlig ikke Bluetooth 5.0, men det skulle Android 8.X (der også kaldes for Android O) har den understøttelse. Så HTC U11 er klart til Bluetooth 5.0 så snart Android er der. Så langt så godt – endnu er der ingen dato for, hvornår vi kan forvente Android O, så hvornår Bluetooth 5.0 kommer til din smartphone er et godt spørgsmål. Men hvad U11 vil få når den nye firmwareopdatering dukker op, er understøttelse for Full HD videooptagelse i 60 fps. Når den nye firmware er installeret får brugerne muligheden for at skifte mellem 30 fps og 60 fps ved videooptagelser, når Full HD video vælges ved videooptagelser. Opdateringen dukker op i Q3, hvilket er lige rundt om hjørnet.
Nyhedsbrev

Fra sofa til løbesko: Sundhedsgadgets skal vise vejen. Del 1

Overvægt og dovenskab går ofte hånd i hånd. Manglende motivation til at få spændt løbeskoene ligger også højt på listen, når det kommer til årsager til vægtforøgelse. For mit vedkommende er badevægtens nådesløse tal et slag i selvbevidstheden. Har du det ligesom mig, vil du vide, at vægten har en stor betydning for din identitet, men hverdagen med familie og arbejde kommer ofte i vejen for træningen. I stedet går aftenerne med hygge og søde sager – kalorierne flytter ind. Og jo ældre du bliver, jo sværere bliver det at bede kalorierne om at flytte ud igen. Teknologien skal hjælpe mig med at komme i form, da jeg erkender behovet for at opsætte delmål, når det kommer til kondi og udholdenhed – ikke mindst motivationen for at monitorere vægttab. Derfor har jeg samlet en række trænings- og sundhedsgadgets, der i de kommende uger skal forsøge at holde træningsgejsten oppe. Motivationsfaktoren rundt om håndleddet Tre træningsurer er landet på mit skrivebord; Polar M430 (kr. 1.799), TomTom Adventurer (kr. 2.299) og Garmin Forerunner 935 (kr. 4.599). I de næste 6 ugers tid skal urerne vise mig, om jeg løber en distance på kortere tid, hver gang løbeskoene bindes. De skal vise mig, om min puls normaliseres hurtigere med tiden – for alle ure har indbygget pulsmålere, så jeg slipper for brystbælter til pulsmåling. Jeg er sikker på, at de hjælper mig med yderligere delmål, som jeg går på opdagelse i deres funktioner. Alle tre urer har dedikerede apps til iOS og Android, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Let og enkelt at vaske med den nye TwinWash fra LG

Nu lancerer LG Electronics den nye vaskemaskine TwinWash, som giver brugerne mulighed for at spare tid ved at køre to vaskeprogrammer samtidigt. Dette er muligt takket være kombinationen af en stor vaskemaskine og en mini-vaskemaskine – LG Mini Wash – som arbejder uafhængigt af hinanden. Det betyder eksempelvis, at TwinWash kan vaske forskellige typer af tøj på samme tid – for eksempel en maskine med almindeligt tøj og en med lingeri. Vaskemaskinen er også forsynet med LG’s effektive Eco hybrid-tørring, som giver brugerne den ideelle alt-i-en løsning til både vask og tørring. TwinWash kan køre to vaskeprogrammer på samme tid på kun 49 minutter. Den store vaskemaskine i TwinWash er udstyret med en lang række avancerede funktioner såsom TrueSteam og TurboWash for optimal ydeevne. TrueSteam damper tøjet, hvilket eliminerer 99,9 procent af allergener, mens vasketøjet både bliver blødt og rynkefrit. TurboWash minimerer vasketiden ved hjælp af kraftige vandstråler, der hurtigt fordeler vaskemidlet jævnt over tøjet. Takket være teknologien er en fuld skylning blevet unødvendig og dermed sparer TurboWash både på vand og energi. Mini-vaskemaskinen, LG Mini Wash, er perfekt til små eller sarte genstande, der kræver specielle vaskeprogrammer, såsom undertøj eller babytøj eller blot til mindre mængder, såsom træningstøj. TwinWash er også udstyret med Wi-Fi, så brugerne kan styre og overvåge deres vask, uanset hvor de befinder sig. De kan endvidere hente nye vaskeprogrammer, se strømforbruget og løse eventuelle problemer. Pris og tilgængelighed LG TwinWash vil blive lanceret på det danske marked i begyndelsen af september, og vil blive solgt …. (læs mere her)