De to rygter der har verseret i branchen er om bedre video og ikke mindst om Bluetooth 5.0 i den nye HTC U11 mobil.
HTC har lige udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller at rygterne om en markant forbedret videooplevelse, og understøttelse for Bluetooth 5.0 er sande. Men der er en sjov lille krølle på halen.
Dels er de to rygter helt uden sammenhæng. De hænger på ingen måde sammen. Faktisk så har U11 allerede mulighed for at understøtte Bluetooth 5.0, der skal ingen firmwareopdatering til for at sikre det. Men noget mangler, nemlig at Android understøtter den version af Bluetooth.
Den nyeste version af Android (7.X, aka Android Nougat), understøtter nemlig ikke Bluetooth 5.0, men det skulle Android 8.X (der også kaldes for Android O) har den understøttelse.
Så HTC U11 er klart til Bluetooth 5.0 så snart Android er der. Så langt så godt – endnu er der ingen dato for, hvornår vi kan forvente Android O, så hvornår Bluetooth 5.0 kommer til din smartphone er et godt spørgsmål.
Men hvad U11 vil få når den nye firmwareopdatering dukker op, er understøttelse for Full HD videooptagelse i 60 fps. Når den nye firmware er installeret får brugerne muligheden for at skifte mellem 30 fps og 60 fps ved videooptagelser, når Full HD video vælges ved videooptagelser.
Opdateringen dukker op i Q3, hvilket er lige rundt om hjørnet.