Sikkerhed Arkiv - Side 44 af 99

Flere og mere avancerede DDoS-angreb

5. november 2021 Lars Bennetzen

Hvor DDoS-angreb tidligere handlede om at skade en virksomhed eller organisation ved at overbelaste og dermed lægge fx hjemmesider, mailservere eller routere ned, så kræver hackerne i dag en løsesum for at stoppe angrebet. En anden udbredt metode er at bruge DDoS-angreb som afledningsmanøvre, der holder it-afdelingerne beskæftiget, mens angriberne arbejder med ransomware eller forsøger at stjæle data. Virksomheder kan i dag være tilbøjelige til at have et for snævert fokus på en type angreb. Men desværre er virkeligheden langt mere kompleks, og det er nødvendigt at arbejde med flere parallelle trusler – og ‘gamle’ angrebsmetoder kan især komme tilbage i ny forklædning. Peter Gustafsson, nordisk chef i Barracuda Networks Kræver ikke et stort botnet De såkaldte Black Storm-angreb er særligt farlige for teleudbydere. Denne type angreb kræver ikke, at angriberen bruger et stort botnet, og de er derfor relativt lette at udføre. I et Black Storm-angreb sender angriberen UDP-forespørgsler (User Datagram Protocol) til mange enheder og servere i et netværk. Anmodningen er “spoofed”, dvs. forklædt, og den ser ud, som om den kommer fra andre enheder på det samme netværk. Black Storm-angreb udløser en slags sneboldeffekt, som med en storm af intern datatrafik hurtigt kan slå en teleudbyder ud. Selv om metoden indtil videre kun er blevet beskrevet i forsøg, bør virksomhederne være forberedt på, at angriberne kan slå til i virkeligheden. Peter Gustafsson, nordisk chef i Barracuda Networks Sundhedssektoren er også et mål. I kølvandet på pandemien har den øgede brug af hjemmearbejde og online tjenester til booking …. (læs mere her)

Hackere stjæler kryptovaluta ved hjælp af Google-annoncer

4. november 2021 Lars Bennetzen

I løbet af den forrige weekend opdagede Check Point Research at cyberkriminelle stjal kryptovaluta til en værdi af mere end 3,2 millioner kroner. De cyberkriminelle havde held med at få adgang til brugernes krypto-wallet, hvor valutaen bliver opbevaret, ved at annoncerer via Google Ads, hvor de udgav sig for at være populære krypto-platforme som f.eks. Phantom App, MetaMask and Pancake Swap. Når en bruger klikkede på annoncen, blev de lokket til at udleverer deres password til deres personlige krypto-wallet, hvorefter de kriminelle havde frit spil til at stjæle brugernes kryptovaluta. “Historisk set har de cyberkriminelle benyttet sig af emails til denne type af phishing, men det lader til, at de nu i højere grad benytter annoncer på Google til at lokke intetanende brugere i fælden. Det er tilsyneladende en ret effektiv måde, da de kriminelle stjal for flere millioner kroner af kryptovaluta på blot få dage. Derfor forventer jeg heller ikke, at det er en tendens, der stopper, men tværtimod bliver mere udbredt. Den nye tendens understreger også, at cyberkriminelle altid finder nye måder at stjæle data og penge. Vi opfordrer derfor alle personer og virksomheder, der har kryptovaluta, til være opmærksomme på url’en i deres browser, når de tilgår krypto-platforme, og helt undgår at klikke på annoncer, der handler om kryptovaluta. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark

25% af danske myndigheder implementerer ikke korrekt e-mailsikkerhed

1. november 2021 Lars Bennetzen

Phishing, hvor cyberkriminelle anvender såkaldt spoofing af e-mailadresser, er fortsat et stort sikkerhedsproblem i dagens samfund. Kort fortalt betyder det, at man sender e-mails, der ser ud til at komme fra en anden adresse, end de gør. Via denne metode forsøger cyberkriminelle at få adgang til følsomme oplysninger – som adgangs oplysninger og bankoplysninger – samt at gennemføre bedrageri. Virksomheder og myndigheder kan beskytte sig mod denne type hændelser ved at implementere DMARC-beskyttelse. Det er en valideringsprotokol, der er designet til at forhindre cyberkriminelle i at bruge virksomhedens domænenavn, og som kontrollerer afsenderens identitet, inden der sendes en meddelelse. Proofpoint har kortlagt 127 danske myndighedsdomæner. 75 % har implementeret det anbefalede niveau i DMARC, kaldet reject. Dette niveau betyder, at alle mistænkelige mails bliver stoppet, inden de når frem til modtageren. 94 % af myndighederne har påbegyndt arbejdet med DMARC – men har ikke nået reject-niveauet. Helt konkret betyder det, at 25 % af de domæner, der er registreret hos de danske myndigheder, helt mangler beskyttelse mod domæne-spoofing. Dette på trods af, at DMARC’s reject-niveau er indeholdt i de tekniske mindstekrav for statslige myndigheder, der blev indført i 2020. I betragtning af at Danmark har lovgivet om dette sikkerhedsniveau for statslige myndigheder, er det bemærkelsesværdigt, at 25 % ikke har det anbefalede niveau. På baggrund af de angreb, der er sket i de senere år, bør myndighederne være særligt opmærksomme. Uden det anbefalede reject-niveau i DMARC-valideringsprotokollen kan cyber kriminelle relativt enkelt spoofe en e-mailadresse, det vil sige sende e-mails, der …. (læs mere her)

Sociale medier øger behov for sikker digital adfærd

28. oktober 2021 Lars Bennetzen

Mere end hver anden dansker (57 pct) mellem 18 og 34 år sætter deres lid til sociale medier, når de vil føle sig forbundet med verden omkring dem, viser en ny undersøgelse fra Kaspersky, der har spurgt 1.001 danskere om deres brug af sociale medier. Her viser undersøgelsen, at danskerne i gennemsnit hver dag bruger 1,5 time på Facebook, 1 time på Instagram og 2 timer på TikTok – mens de mest dedikerede brugere (5 pct) tiktokker derudaf i op til otte timer om dagen. Det er ikke helt skævt at konkludere, at mange er afhængige af sociale medier. Årsagen kan findes i, hvordan brugen af sociale medier får os til at føle. Mere end halvdelen (53 pct) føler sig underholdt og mere end hver tredje (34 pct) føler sig opdateret. Hver tredje dansker (30 pct) mener at sociale medier har en positiv effekt på samfund og politik, mens 24 pct. mener det modsatte. Bagsiden af de sociale medier Hver gang vi scroller gennem de forskellige feeds, deler vi information om os selv, som de sociale medier bruger til at målrette markedsføring til os. Men vi åbner os også for it-kriminelle, der kan bruge vores personlige data til identitetstyveri eller online trolling. Afhængighed af sociale medier kan også have en skadelig effekt på vores mentale sundhed. De fleste danskere er dog opmærksomme på de negative sider ved brug af sociale medier. Næsten to tredjedele (63 pct) har hørt historier om de negative konsekvenser ved brug af sociale medier, og af …. (læs mere her)

DDoS-angreb vokser og bliver mere avancerede

28. oktober 2021 Lars Bennetzen

Hvor DDoS-angreb tidligere handlede om at skade en virksomhed eller organisation ved at overbelaste og dermed lægge fx hjemmesider, mailservere eller routere ned, så kræver hackerne i dag en løsesum for at stoppe angrebet. En anden udbredt metode er at bruge DDoS-angreb som afledningsmanøvre, der holder it-afdelingerne beskæftiget, mens angriberne arbejder med ransomware eller forsøger at stjæle data. Virksomheder kan i dag være tilbøjelige til at have et for snævert fokus på en type angreb. Men desværre er virkeligheden langt mere kompleks, og det er nødvendigt at arbejde med flere parallelle trusler – og ‘gamle’ angrebsmetoder kan især komme tilbage i ny forklædning. Peter Gustafsson, nordisk chef i Barracuda Networks Ny type angreb kræver ikke et stort botnet De såkaldte Black Storm-angreb er særligt farlige for teleudbydere. Denne type angreb kræver ikke, at angriberen bruger et stort botnet, og de er derfor relativt lette at udføre. I et Black Storm-angreb sender angriberen UDP-forespørgsler (User Datagram Protocol) til mange enheder og servere i et netværk. Anmodningen er “spoofed”, dvs. forklædt, og den ser ud, som om den kommer fra andre enheder på det samme netværk. Black Storm-angreb udløser en slags sneboldeffekt, som med en storm af intern datatrafik hurtigt kan slå en teleudbyder ud. Selv om metoden indtil videre kun er blevet beskrevet i forsøg, bør virksomhederne være forberedt på, at angriberne kan slå til i virkeligheden. Peter Gustafsson, nordisk chef i Barracuda Networks Sundhedssektoren er også et mål. I kølvandet på pandemien har den øgede brug af hjemmearbejde og online …. (læs mere her)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev