Guides

Sikker juleshopping

Vi har dårligt overstået Black Friday, eller Black Week/Weekend, før vi skal til at juleshoppe. Og i Corona-pandemiens hellige navn, vil meget af den ske online. Men det betyder også, at der er masser af cyberkriminelle der forsøger at lokke dig ind på falske netbutikker. Det kan dog være svært at spotte en falsk netbutik, da it-kriminelle bliver bedre og bedre til at efterligne og forfalske hjemmesider. De gør alt i deres magt for at frarøve folk deres kortoplysninger. Hav god tid når du bestiller dine julegaver online, så du undgår at lave forhastede køb på hjemmesider, du ikke har handlet på før. Tjek virksomhedens baggrund og andre brugeres anmeldelser, inden du trykker på betal. Støder du på et tilbud, der næsten er for godt til at være sandt, er det det ofte også. Vær kritisk og gå efter din mavefornemmelse IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech356 Fra AnyTech365 har Tech-Test fået en række række råd til, hvordan du kommer sikkert gennem årets julegaveindkøb. 1. Tast selv hjemmesiden ind i browseren Undgå at klikke dig ind på gode tilbud hverken på annoncer på de sociale medier eller tilsendte links i din e-mail for at komme ind på en netbutik. Brug i stedet adressefeltet i din internetbrowser, hvor du selv kan taste hjemmesiden ind. På den måde undgår du at klikke på et inficeret link, der fører dig til en falsk hjemmeside.  2. Tjek virksomhedens kontaktoplysninger Vær opmærksom på falske netbutikker, der hverken oplyser adresse, CVR- eller telefonnummer. Tag også …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Undgå at blive snydt af cyberkriminelle på Black Friday

Onlinehandlen er steget markant under coronakrisen, og derfor vil der med al sandsynlighed blive slået rekorder på og omkring Black Friday i år. Ifølge FDIH blev der i 2019 købt for over 750 millioner kr. over nettet på Black Friday, og det gør ganske enkelt dagen til en aldeles lukrativ mulighed for cyberkriminelle. Derfor må vi også forvente, at der kommer til at være en del forsøg på at snyde forbrugerne, fortæller Bitdefenders sikkerhedsekspert, Liviu Arsene: Cyberkriminelle er lige så meget ude efter gode tilbud, som forbrugerne er. Forskellen er bare, at for de kriminelle er det gode tilbud alle de muligheder, der opstår på en dag som Black Friday. Der er mange penge, der skifter hænder, særlige tilbud sendes ud via mail, tilbuddene er tidsbegrænsede, hvilket gør folk mere impulsive i deres handlinger. Så set fra en cyberkriminels synspunkt, så er tiden omkring Black Friday nærmest et rent tag-selv-bord af muligheder for at snyde folk for deres penge. Liviu Arsene, sikkerhedsekspert hos Bitdefender For godt til at være sandt Selvom nettet nærmest flyder over med gode tilbud, så er det vigtigt at holde hovedet koldt, forklarer Liviu Arsene: Det hele går lidt stærkere på Black Friday, da en del også køber deres julegaver på samme tid til en god pris. Og med et tikkende ur hængende over hovedet i form af de tids- eller mængdebegrænsede tilbud, så vil nogle desværre ende med at kaste god digital sikkerhed overbord for at nå det hele. Så det vigtigste råd er at …. (læs mere her)
Ingen billede
Business

Sådan ser et APT-hackerangreb ud

APT-grupper er nogle af de mest kompetente hackere i verden. Nogle af grupperne udfører deres kriminelle gerninger for profit, mens andre er statssponsorerede og angriber med et politisk motiv. Bitdefenders eksperter holder hele tiden øje med grupperne og deres ofre overalt på kloden, og efterforsker angreb for at opnå mere viden om de yderst kompetente grupper. Det er sådan en efterforskning, Bitdefender giver et indblik i her. Beviser indsamlet af Bitdefenders eksperter viser, at et angreb blev indledt mod en sydøstasiatisk regering i november 2018. Beviserne er indsamlet fra ofrets computere og en række af dem peger på, at det var en kinesisk APT-gruppe, der stod bag angrebet. En bagdør der giver fri adgang Eksperterne kan ud fra beviserne se, at det første af hackernes værktøjer, Chinoxy, dukker op på ofrets systemer i november 2018. Der er ingen beviser for, hvordan hackerne har fået adgang, men da Chinoxy er en trojansk hest, er det ikke usandsynligt, at det er sket gennem et phishing-angreb, hvor det er lykkedes APT-gruppen at franarre en person sine loginoplysninger, uden at vedkommende har opdaget det. Det kunne eksempelvis ske ved, at hackerne sendte en mail til personen med et link til en loginside til systemerne, der ligner den ægte vare. Forskellen er blot, at det er hackernes side, hvor de kan læse det brugernavn og kodeord, der bliver tastet ind. Personen ville derefter få enten en troværdig fejlmeddelelse og blive sendt videre til den rigtige loginside, eller med de indtastede oplysninger blive sendt videre og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Facebook-svindel: Klik ikke på dette link

Facebook scams, eller Facebook-svindel, kært barn har mange navne. Uanset hvilket er det dog vigtigt, at du passer godt og grundigt på, hvad du klikker på, på det sociale medie. AnyTech365 har sendt os en historie fra det virkelige liv om et svindelnummer på Facebook, og den deler vi med dig her. AnyTech 365 kommer også med et par gode råd til, hvordan du sikrer din Facebook-konto: Et svindelnummer på Facebook gjorde Tove forskrækket, da hun opdagede, at nogen havde logget på hendes Facebook-profil et sted i København. Svindelnummeret, som Tove blev udsat for, har floreret på Facebook i godt et års tid, hvor tekstens indhold har varieret. I det falske Facebook-opslag er der et billede af skuespiller Mads Mikkelsen sammen med en positiv saldo på en bankkonto. Den tilhørende tekst fortæller, at skuespilleren afslører, hvordan alle danskere kan tjene en ekstra månedslån, og at det ikke er nødvendigt at være en teknisk person for at kunne tjene en masse penge.   Bagmændenes formål er at få så mange Facebook-brugere som muligt til at klikke på det falske link, som leder til en svindelside, hvor de kan opsnappe personlige oplysninger.    Da Tove først kontaktede os og fortalte om den uheldige situation, var hun frustreret og ikke helt klar over, hvad hun skulle stille op. Vi bad hende om at ændre sit password til Facebook, og også til hendes e-mail, der er tilknyttet Facebook-profiler. it-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech365 Uheldigvis brugte hun det samme kodeord til flere forskellige …. (læs mere her)
Business

Tre ud af fire medarbejdere svækker virksomhedens it-sikkerhed

Vi bruger vores firmacomputere til meget mere end at svare på arbejdsrelaterede e-mails og udfylde forretningskritiske dokumenter og regneark. Faktisk bruger hele 73 procent den computer, arbejdsgiveren stiller til rådighed, til både underholdning og praktiske, private ærinder. Det viser en ny global undersøgelse, som Censuswide har foretaget på vegne af it-sikkerhedsfirmaet Mimecast. Konsekvensen af den personlige brug er, at virksomheder i stigende grad bliver sårbare over for cyberangreb. I medarbejdernes personlige e-mailindbakker kan virksomheden fx ikke indføre samme strikse sikkerhedsprocedurer som medarbejdernes firmamail, og det øger risikoen for cyberangreb. Fænomenet er bestemt ikke nyt, men 60 procent af de adspurgte svarer, at de bruger firmacomputeren i personligt øjemed oftere end tidligere. Og det er særligt slemt i disse måneder, hvor mange arbejder hjemme og er koblet på trådløse netværk, som ikke er lige så sikre som virksomhedens. Eftersom manges hjem fungerer som kontorer, klasseværelser og bolig, er det ikke en overraskelse, at medarbejdere bruger enheder udleveret af deres arbejdsgiver til personligt brug. Det åbner dog for nye muligheder for it-kriminelle, der kan angribe organisationerne flere steder end tidligere. Samtidig har vi set en stor stigning i antallet af angreb i år. Alene i årets tre første måneder steg antallet med 33 procent, så det er noget, vi skal tage meget alvorligt. Niels Frederiksen, dansk landechef i Mimecast. Vi tjekker mails og netbank For de fleste af os er det særligt besøg i den private e-mailindbakke (47 procent) og internethandel (35 procent), som sker på firmacomputeren, viser undersøgelsen. Og det er …. (læs mere her)