Business

Nyt dansk værktøj skal sikre virksomheder mod hackere

Mere end halvdelen af danske virksomheder blev udsat for en eller flere sikkerhedshændelser i 2019. Det viser undersøgelsen “Cybercrime Survey 2019” fra den danske revisions- og konsulentvirksomhed PwC, som hvert år gør status over cyberkriminalitet i Danmark. Ifølge undersøgelsen, som er baseret på svar fra 325 virksomhedsledere, it-chefer og danske specialister, tæller ofrene for cyberkriminalitet både store, internationale virksomheder som A.P. Møller Mærsk og William Demant, og de helt små samt mellemstore virksomheder. Blandt andre stod regntøjsproducenten Rains for skud, da de i sommeren 2020 mistede knap 7 millioner danske kroner som følge af et hackerangreb. Nyt værktøj Nu skal et nyt værktøj i form af webplatformen www.sikkerpånettet.dk gøre det lettere for danske virksomheder at teste og øge sikkerheden på deres hjemmeside og mailserver. Bag værktøjet står DK Hostmaster sammen med Dansk Erhverv, Dansk Industri, Center for Cybersikkerhed, Rådet for Digital Sikkerhed, e-mærket, Sundhedsdatastyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, PwC og Erhvervsstyrelsen. Med det nye værktøj er det ikke længere tidskrævende og omkostningstungt for virksomheder at styrke IT-sikkerheden. Ved at besøge sikkerpånettet.dk er det nemt at teste den nuværende sikkerhed på ens hjemmeside. Værktøjet fortæller, om der er mangler i sikkerheden – og i så fald hvilke. Efter testen modtager man en grundig vejledning i, hvad der skal gøres for at rette op på manglerne, så man har overblik og nemmere kan tage ansvar for sin IT-sikkerhed. Med den her platform har det aldrig været nemmere for virksomheder at tage ansvar. Så vi håber virkelig, at der er mange virksomheder, der vil gøre …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Vi giver selv hackeren vores oplysninger

Hackerne har travlt, og vi har travlt med at brokke os over, at de får fat i vores oplysninger. Men i høj grad så giver vi selv de oplysninger fra os – eller om ikke andet, så gør vi det meget let for hackeren at få fat i de oplysninger. Sikkerhedsfirmaet Bitdefender har kigget lidt nærmere på, hvordan det kan være det er så let for dem cyberkriminelle at få fat i de oplysninger, og det hele starter som regel på de sociale medier. Du har oprettet en profil på Facebook, LinkedIn eller andre sociale medier, hvor du frivilligt har skrevet dit navn, hvad du arbejder med, og hvad du er uddannet som. Samtidig viser du, hvem der er dine venner og kolleger, ja måske endda hvem du lever sammen med. På KRAK eller De Gule Sider kan man finde din privatadresse, og gennem 118 kan man finde alle de telefonnumre, der er registrerede i dit navn. Det er altså en anselig mængde oplysninger, man kan finde om lige præcis dig, som du muligvis selv har gjort tilgængelige på nettet eller ikke har bedt om at få fjernet. Forestil dig nu, at en hacker leder efter nye ofre, og det skal være så let som muligt at udføre et angreb – går vedkommende mon efter den person, der næsten er usynlig på nettet, eller den person der dagligt deler sin hverdag med hele verden? Jo bedre en hacker kan lære dig at kende, desto større er vedkommendes chancer for at …. (læs mere her)
Business

Microsoft er hackernes nye yndlingsbrand

Microsoft er det brand, som ondsindede hackere oftest udgiver sig for at være fra, når de forsørger at lokke personlige informationer ud af de intetanende ofre. Det viser den seneste Brand Phishing-rapport over tredje kvartal i 2020 fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, som netop er blevet offentliggjort. I denne periode blev Microsoft brugt i hele 19% af phishing-angrebene, hvilket får it-giganten til at springe fra en femte plads i andet kvartal til en solid førsteplads i tredje kvartal. Vi kan se, at hackerne primært udgiver sig for at være fra nogle af de teknologivirksomheder, som mange personer benytter i deres hverdag. I næsten hvert femte phishing-angreb benyttede de cyberkriminelle Microsoft som afsender, fordi de ved, at mange benytter virksomhedens produkter, når de arbejder fra hjemmekontoret. Derfor modtager mange brugere phishing-mails, der omhandler gendannelse af deres Office 365-password. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point i Danmark Selvom det oftest er teknologivirksomhedernes brands, der misbruges af hackerne, viser rapporten, at også transportfirmaet DHL ligger helt i toppen. Det er overraskende, at DHL’s brand bliver benyttet så kraftigt i tredje kvartal. I kvartalet inden var de ikke engang i top-10. Det tyder på, at de cyberkriminelle udnytter, at flere og flere shopper online frem for i fysiske butikker. Derfor skal man som forbruger være opmærksom på, om det rent faktisk er en legitim besked, man har modtaget, inden man åbner den. Niels Zimmer Poulsen Top-10 over brands der bliver benyttet i …. (læs mere her)
Business

Kaspersky afdækker nye teknikker til avanceret industrispionage

Kaspersky har netop opdaget en sjælden APT, der siden 2018 har sneget sig uden om virusscannere og som er målrettet bestemte industrivirksomheder. MontysThree, som de har døbt den, er en APT, der ved hjælp af phishing og steganografi (en teknik, hvormed man skjuler at data overhoved findes, som regel ved at forklæde dem som en anden type data) har fået adgang til interne, fortrolige dokumenter. Industrispionage er normalt forbeholdt diplomater, politikere og andre embedsmænd, da de ligger inde med fortrolige eller politisk følsomme oplysninger. Langt mere sjældent er den målrettede industrispionage, hvor der stjæles informationer fra konkurrenter for at opnå fordele på markedet. Det er, hvad industrivirksomheder kan frygte med ny malware. Som et hvert angreb, kan det have ødelæggende konsekvenser for virksomheden. Sofistikerede og amatøragtige TTPs For at udføre sin spionage implementerer MontysThree et malware-program bestående af fire moduler. Den første spredes ved hjælp af RAR SFX-filer (selvudpakkende filer), der indeholder navne relateret til medarbejdernes kontaktlister, teknisk dokumentation og medicinske analyseresultater, for at narre medarbejdere til at downloade filerne, altså klassisk phishing. For at undgå at ryge i antivirus-skanneren bruger malwaren en kendt teknik kaldet steganografi. Steganografi bruges til at skjule det faktum, at data udveksles. I tilfælde af MontysThree er den vigtigste ondsindede last forklædt som en bitmap-fil (et format til lagring af digitale billeder). Hvis den rigtige kommando indtastes, bruges en skræddersyet algoritme til at dekryptere indholdet fra pixel-arrayet og køre den ondsindede virus. Går efter Microsoft og Adobe Acrobat-dokumenter Den målrettede malware skanner derefter virksomhedens lokale …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Botnet bliver lejet ud som en legitim anonymiserings-service

Eksperter hos cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender har fundet tegn på, at botnettet Interplanetary Storm bliver solgt som en proxy-netværks-service på internettet. Proxy-infrastrukturen kan bruges til at anonymisere brugerne af det på nettet og lader til at være udviklet med henblik på at blive lejet ud som en service, som bagmændene kan tjene penge på. Anonymiserings-service En proxy-server bruges normalt, og helt legitimt, til at tilgå internettet med en anden IP-adresse end brugerens egen. Det kan have en række brugbare fordele, hvoraf én af dem er anonymisering på internettet. Det er denne anonymisering som hackerne bag Interplanetary Storm lader til at leje ud. Forskellen er blot, at proxy-serverne i det udlejede produkt er deres botnet, som består af en lang række hackede UNIX-baserede enheder, hvoraf langt størstedelen af dem er Android-enheder. Dette har bagmændene opnået ved at udvikle deres botnet til at angribe og inficere UNIX-baserede systemer, der kører internetvendte SSH-servere med svage legitimationsoplysninger eller ikke-sikrede ADB-servere. Når enhederne er blevet inficeret med Interplanetary Storm, bliver de en del af botnettet, hvorefter de selv begynder at scanne internettet og inficere andre enheder. Inficerede enheder verden over Ud fra beviserne mener Bitdefenders eksperter at de inficerede enheder i botnettet består af routere, NAS-enheder, UHD-modtagere, multi-purpose boards og mikrocontrollere (såsom Raspberry Pi), der muligvis hører til IoT-enheder. Interplanetary Storm har inficeret enheder over hele kloden, men størstedelen er at finde i Asien. Dog er de nordiske lande også blevet ramt: de fleste inficerede enheder findes i Sverige (351), mens Bitdefender har fundet 21 her i …. (læs mere her)