Hardware

SteelSeries-mus vækker undren

Et af de seneste skud på stammen fra SteelSeries er Rival 310 med TrueMove3-sensor, der angiveligt overfører gaming-musens bevægelser direkte til skærmen 1:1. Underforstået, den afstand du rykker musen, rykker cursoren tilsvarende på skærmen. Det er dog ikke helt til at blive klog på i praksis, og søger du at blive klogere ved at klikke ind på SteelSeries’ hjemmeside, sidder du stadig og klør dig i nakken. Billig esports-mus Professionelle gamere er glade for SteelSeries. Og hvorfor skulle de ikke være det? Hardwareproducenten sponsorerer esports-turneringer og teams verden over, mens de trækker på de professionelle gamere, når der skal udvikles grej. Rival 310 er resultatet af sådan et samarbejde. Prisen ligger omkring kr. 549, hvilket betyder meget mus for pengene i den forstand, at du får nogle fornuftige features, men alligevel får du en billig fornemmelse. Musens højre og venstre knapper er lidt løse i det, hvilket gør, du får en vakkelvorn fornemmelse og lyd, når du løfter musen eller bevæger den hurtigt henover musemåtten – knapperne klaprer simpelthen. Museryggen og alle knapperne emmer af billig plastik, men det er kun en fornemmelse, da Rival 310 er lavet af fiberplastik, der kan tåle lidt af hvert. Givet, Rival 310 er en billig mus, der ikke er designet til at være flashy, men den har alligevel en levetid på 50 millioner klik. Fordelen ved, at Rival 310 er lavet af let plastik er, at den ikke vejer noget – det er en ninjamus på listefødder. Min erfaring fortæller mig, at det …. (læs mere her)
Gadgets

Gammel trådløs gaming-mus bliver endnu mere trådløs

Du er tilgivet, hvis du klør dig i nakken, når du kaster dit øje på G903 Wireless Gaming Mouse og G900 Chaos Spectrum. Logitech har ikke ændret synderligt på G903 i forhold til forgængeren, og begge trådløse mus ligner hinanden til forveksling – også hvad angår specs og funktioner. Dog udskiller G903 sig på ét væsentligt punkt; den kan oplades trådløst! Kan du spotte forskellen mellem de to mus? Kan du gætte, hvem jeg er? Der er ikke tale om en genudgivelse af den efterhånden to år gamle G900-mus, selvom de ligner hinanden til forveksling. Prøv at se om du kan se forskel på de to mus. G903 er nærmere en videreudvikling af G900 – om end marginalt. G903 er stort set identisk med forgængeren, når det kommer til specifikationerne. Begge har en opløsning på 200-12.000 dpi, hvilket betyder, at de kan bevæge cursoren hurtigere, end du egentlig har brug for. Reaktionsevnen er den samme ligesom holdbarheden på 50 millioner klik. Endelig har du muligheden for at tilpasse begge til venstrehåndede ved at lade de to knapper i venstre side skifte til højre. Med sine 110 gram er G903 en anelse tungere end G900, og du har muligheden for at smækket et 10 grams blylod i bunden af G903, så den bliver lidt tungere. Hvilken mus er G900 Chaos Spectrum, og hvilken er G903? Kan overleve dit rendezvous med en 12-årig G903 er en skøn mus, hvilket er heldigt, eftersom den er Logitechs flagskib indenfor gaming-mus. Flagskibet er både robust, …. (læs mere her)
Gadgets

PlayStation 4-headset for fuld udblæsning

Langt de fleste gaming-headsets ligner hinanden. Jo, der bliver løbende justeret lidt her og der, men grundlæggende er der tale om et 7.1 surround-headset med enten Dolby Digital eller DTS 71, når du kommer op omkring kr. 1.500. Turtle Beach er aktuelle med deres surround-headset til PlayStation 4, og selvom producenten har lavet enkelte ting anderledes i forhold til de fleste konkurrenter, minder Ear Force Stealth 700 både om sine forgængere og andre gaming-headset indenfor sin genre. Det er der naturligvis ikke noget galt med, hvis du får en god og komfortabel lydoplevelse. Point for forsøget På kassen og på Turtle Beach-hjemmesiden står der med store fede bogstaver, ANC; active noise cancellation. Dejligt er det med et headset til min PlayStation, som lukker alverden lyde og stemmer ude, når jeg gerne vil fortabe mig i mine spil. ANC gør, i teorien, spiloplevelsen så meget bedre, fordi du kan lukke dig inde i spilverdenen. Ingen babygråd, ingen humpende naboer eller bilmotorer – undtagen hvis lydene optræder i spillet. Jeg har ikke oplevet andre gaming-headset til PlayStation 4, der understøtter noise cancellation, hvorfor min initiale begejstring er stor. Tiden får dog alle glæder til at fordampe. Turtle Beach har husket at inkludere ANC-teknologien i Stealth 700. Jeg måtte tjekke efter et par gange. Skal ANC være tændt eller slukket? Jeg har valget – dog må jeg indrømme, at det tog mig noget tid at mærke forskellen. Givet, der kommer et lille sug i ørerne, når jeg aktiverer ANC, men lydene fra omgivelserne …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Nyt SteelSeries-tastatur er far out, man!

Gaming-hardware har i de seneste år ikke udviklet sig synderligt. Mus, headsets og tastaturer minder om hinanden, uanset hvilken producent de stammer fra. Springet fra kabel til trådløs har været den største ”revolution” indenfor de sidste 4-5 år. Nu har flere producenter set lyset, heriblandt SteelSeries, som er hoppet på det syrede RGB-trip. Fed, men distraherende gimmick Apex M750 understøtter en ny lysteknologi, som SteelSeries kalder for Prism. Navnet dækker over, at spiltastaturet kan lyse op i alle tænkelige farver på måder, der leder tankerne over på en hippie på syretrip i 70erne. Henter du SteelSeries Engine-driveren, kan du ændre lysopsætningen på 12 forskellige måder – fra rolige blink til outreret lysshow, hvor hver enkelt tasts LED-lampe blinker fuldkomment uhæmmet. Prism-funktionen leverer et fantastisk lysshow, der oven i købet kan tilpasses bestemte spil. Apex M750 lyser bestemte farver på en bestemt måde, hvis du eksempelvis er ved at løbe tør for ammunition eller er døden nær. Prism sørger også for, at tasten jeg trykker på skifter farve i forhold til de øvrige taster, og der sendes en bølge af variabelt lys igennem rækken af taster, når jeg eksempelvis trykker på W. Ydermere kan baggrundsbelysningen i Apex M750 samarbejde med lyset i andre SteelSeries-enheder, som understøtter Prism. Jeg må ærligt indrømme, at min initiale skepsis overfor Prism er sendt i skammekrogen, fordi funktionen giver spiltastaturet en æstetisk dimension, som jeg ikke har set i andre lignende tastaturer. Prism er en smuk gimmick. Og der er tale om en gimmick, eftersom Prism ikke …. (læs mere her)
Gadgets

Roccats lysshow skuffer!

På sociale medier, i pressemeddelelser og på Roccats egne hjemmeside bliver Kone AIMO-musen hyldet som en revolution. Har den tyske gaming-hardwareproducent opfundet en banebrydende teknologi, som kan øge dine konkurrencefordele i skydespil eller MOBA-spil? Nej, er det korte svar, men AIMO-lysshowet er da meget kønt ud. Flot lys, ingen revolution AIMO-lysteknologien bliver af Roccat beskrevet som en intelligent og banebrydende ny feature, fordi AIMO gør, at Kone-musen kan lyse på forskellige måder, med forskellige farver på samme tid. Ja, det er der ingen andre gaming-mus, så vidt jeg er orienteret, som kan. Scrollhjulet og de to striber på museryggen lyser pænt op i skrappe og flotte farver. Jep, kønt! Hvad kan jeg ellers sige om denne revolutionerende teknologi? Jeg vifter med en fakkel, mens jeg kalder til stordemonstration mod mishandling af skovsnegle. Folk trækker på skuldrene, går hjem, stiller høtyven udenfor hoveddøren og finder nathuen frem. AIMO gør absolut ingenting for at forbedre mine konkurrenceevne, når jeg spiller Heroes of the Storm, Overwatch eller andre skydespil og MOBA-spil. Jeg kan simpelthen ikke komme i revolutionsstemning, kære Roccat. Jeg har testet AIMO i mange spilsessioner, og teknologien gør intet for mig.   Opdateret Kone-mus Hvad kan man ellers fortælle om Kone AIMO-musen? Den minder meget om de øvrige Kone-mus, som Roccat har udgivet igennem årene. Det er ikke en kritik, udover manglen af brugbar nytænkning, men et kompliment, da Kone-musene altid har været lækre og behagelige at spille med. Kone Aimo viderefører denne tradition – med enkelte forskelle. Venstre side har …. (læs mere her)