Gadgets

Virtual reality i god stereo, men er det nok?

RIG 4VR forvirrer mig i begyndelsen. For prisen på headsettet ligger omkring kr. 500, hvilket er rimelig billigt, men leverer headsettet stereolyd eller surround? ”Stereo headset” står der med småt på siden af emballagen. På Plantronics-hjemmesiden står det ikke nævnt om antallet af lydkanaler under produktbeskrivelsen, og det er lidt vildledende, hvis man er på udkig efter et surround-headset, hvor lydbilledet skal matche en PlayStation VR-oplevelse i inkluderende 3D. Men siger man ingenting, har man ikke sagt for meget. Tanken om stereolyd i VR-spil får mig til at rynke lidt på næsen i starten, fordi jeg foretrækker surround sound i mine spil. Surround giver en mere præcis opfattelse af, hvorfra der bliver skudt, og hvem der siger hvad. Jeg kan med andre ord bedre retningsbestemme med surround sound, og det er især vigtigt i skydespil eller i virtual reality spil. Men Plantronics er verdensberømte for deres gode lydprodukter, og det er muligt, at RIG 4VR kan levere en god stereooplevelse, der kan få mig til at glemme behovet for surround. Plug & play Headsettet er nemt at klargøre. Jeg smækker jackstikket i VR-brillens fjernbetjening, og der er lyd i ørekopperne. RIG 4VR har desuden en mikrofonstang, der nemt kan påmonteres, hvis jeg vil chatte med andre. Mere skal der ikke til, før headsettet er klar til brug. Til testen af headsettet bruger jeg Farscape med Aim-controlleren, da skydespillet har mange nuancer og detaljer i lydbilledet, som fortæller mig om fjendens antal, position og andre vigtige informationer. Gameplayet byder ofte på …. (læs mere her)
Hardware

At VR eller ikke at VR: Fra jubeloptimist til skeptiker

Lars Bennetzen og jeg var forleden dag forbi K2 Kommunikation ude i Filmbyen for at lege med HTC Vive. Det er efterhånden et års tid siden, at vi begyndte at beskæftige os med virtual reality. I begyndelsen var jeg jubeloptimist. Jeg elskede teknologien og dens potentiale! For VR kunne gå skridtet videre end det traditionelle spilmedie og placere spilleren midt inde i computerspillets historie – dermed realiserede VR spilmediets ypperste potentiale. Computerspil kan nemlig noget, som ingen andre mainstream former for underholdning kan; nemlig lægge historien i hænderne på gameren, der ikke kun bliver suget ind i gameplayet, men i allerhøjeste grad også har kontrollen over spillets forløb. Bevæger jeg ikke min figur, kan spillet ikke fortsætte historien, og verdens gang nærmer sig en stilstand. Skyder jeg ikke fjenden, bliver jeg selv skudt, hvormed spillet ophører. Jeg bestemmer, og det er mig, der er centrum i den imaginære verden. Samme kontrol findes ikke i fjernsynet, til koncerten eller i teatret – ikke engang i bøger. Du kan ikke trykke på X i bogen, hvorefter en handling udspringer af det valg, du netop har truffet. Denne centralisering af magt, kontrol og inklusion er, hvad gør spilmediet til noget særligt – VR har gjort spiloplevelsen endnu mere særlig. Og dog. VR i dag Jubeloptimist er jeg ikke længere. Jeg styrter ud og investerede i PlayStation VR i efteråret 2016. Fra januar 2017 og frem til juli rører jeg stort set ikke VR-brillerne. Så udgiver Sony spillet Farscape med den futuristiske Aim-gøp, som …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Star Wars Jedi Challenges – sjovt, spændende og medrivende

Jeg skal ellers lige love for at jeg må æde (nogle af) mine ord i mig igen. Jeg har været – og er vel stadig lidt – meget tilbageholdende overfor VR-når det kommer til spil. AR tror jeg måske nok lidt mere på, men stadig har min holdning længe været, at den slags næppe vil blive meget populært på spilområdet. Årsagen er simpel. Det er for dyrt, du bliver totalt isoleret fra omverdenen, det kræver for meget ekstra udstyr og du er typiske begrænset af ledninger mellem headset og pc. Men så kom Lenovo Star Wars Jedi Challenges lige ind fra højre og vendte op og ned på min verdensopfattelse. For det er altså et vildt sjovt spil. Lad mig lige kort forklare. Jedi Challenges er ikke et VR-spil det er et AR-spil, hvilket vil sige, at du ikke bliver fuldkommen isoleret fra omverdenen. Men i stedet bliver spillet (næsten) en del af dine omgivelser. Og her ligger hele forskellen, for du bliver ikke isoleret og det er vildt fedt. Ikke bare lyssværd Spillet, eller skal jeg sige sættet, består af flere enheder. Dels får du (naturligvis) et lyssværd (du kan se min unboxing af sættet her), et headset og en sensor. Selve spillet er en app du installerer på din smartphone. Her skal jeg så lige sige: Inden du render ud og køber sættet, eller ønsker dig det i julegave, så læse lige hvilke mobiler der er godkendt til spillet. Jeg forsøget med to mobiler der ikke var på …. (læs mere her)
Bronze

SteelSeries-classic headset

Mit bekendtskab med SteelSeries går tilbage til midten af 00erne. Dengang var spilhardwareproducenten i danske hænder, og på spilmesserne skinnede den danske iværksætterånd ud af folkene bag SteelSeries. Jeg husker især de første Siberia-headsets, der havde en udtrækkelig mikrofonstang, som alle SteelSeries-headsets er kendte for den dag i dag, og de havde et minimalistisk, men fedt design. Hardwareproducenten var ikke just kendt for innovation, men man leverede godt kram med et fedt udseende. SteelSeries blev berømte for deres lækre produkter, som ikke kun var smukke, men også dejlige at røre ved. Senere blev det danske eventyr opgraderet til et internationalt eventyr, hvilket resulterede i færre nye udgivelser, men ”Steel” var stadig legendariske indenfor den ulmende e-sportskultur. I de senere år har Steel fået skarp konkurrence af Razer, Logitech og andre mærker, og det har ført til, at man endelig er begyndt at sende nye gaming-produkter på markedet med hyppigere frekvens. Udfordringen for Steel er dog, at konkurrenterne oftere tænker i nye baner og funktioner, mens Steel stadig tænker i design og kvalitet til lidt dyrere priser. Man kunne fristes at pege i retningen af B&O, hvor design og kvalitet til høje priser ikke er opskriften på succes i disse dage. Arctis 7-headsettet fortsætter i samme Steel-ånd som altid, og jeg sidder tilbage med spørgsmålet; hvorfor Arctis 7 i stedet for mine trofaste headsets fra Turtle Beach og Logitech Diskretion og stilfuld minimalisme Designet er ikke til at tage fejl af; klassisk Steel-udseende med stil og minimalisme. Hovedbøjlen er af elastisk, …. (læs mere her)