Gadgets

Swappie udvider sortimentet med istandsatte iPads

Swappie, der er en platform for køb og salg af istandsatte iPhones, har lanceret salget af istandsatte iPads. Målet er at gøre genbrug af teknologi mere udbredt. Ifølge virksomheden er dette et skridt for at bidrage til den cirkulære økonomi. Vi ved, at danskerne er vilde med deres devices – men også at prisen ofte er en barriere. Med vores istandsatte iPads gør vi det nemmere at vælge en løsning, der er mere overkommelig for pengepungen og samtidig bedre for klimaet. Jeppe Olsen, Country Manager for Swappie i Danmark Tekniske specifikationer og garanti Istandsættelsen foregår på Swappies egne faciliteter i Estland. Her gennemgår alle iPads en 52-trins kvalitetskontrol, der blandt andet tester, renser og reparerer produkterne. Der lanceres fem modeller: Priserne ligger mellem 1.699 og 2.999 kr., afhængigt af model og lagerplads. Alle iPads sælges med 24 måneders garanti, 14 dages gratis returret og lokal kundeservice. De istandsatte iPads kan købes på Swappies hjemmeside.
Nyheder

OnePlus Pad Lite klar til dansk lancering

Den nye tablet, OnePlus Pad Lite, bliver tilgængelig for forudbestilling fra den 4. august 2025 kl. 10 eksklusivt hos Proshop. Det officielle salg starter den 14. august kl. 10 hos samme forhandler. OnePlus Pad Lite lanceres i farven Aero Blue og kommer i én konfiguration: Tabletten vejer 530 g og har en tykkelse på 7,39 mm. Den er udstyret med en 11-tommer skærm, der kan vise over 1 milliard farver, samt fire højttalere med Hi-Res Audio og Omnibearing Sound Field-teknologi. Batterikapaciteten er på 9.340 mAh med understøttelse af 33W hurtigopladning. OnePlus Pad Lite kører OxygenOS 15.0.1 og inkluderer funktioner som Open Canvas til multitasking, Screen Mirroring, Clipboard Sharing, Quick Share til Android og O+ Connect til iOS/iPadOS. Derudover understøtter den Google Kids Space og “børnetilstand”. OnePlus Pad Lite bliver udelukkende forhandlet hos Proshop.
Nyhedsbrev

TEST: OnePlus Pad 3 – masser af muskler, men AI-musklerne er lidt slatne

Jeg har de sidste par uger haft fornøjelsen af at have OnePlus Pad 3 i kløerne – eller rettere, i hænderne, for den er godt nok stor! Som testredaktør hos Tech-Test har jeg tryktestet denne tablet i alle mulige scenarier, og der er ingen tvivl om, at der er masser af power under hjelmen. Men lad os dykke ned i, hvad der virker, hvad der ikke virker, og om den er prisen værd. Design og den der “lille” størrelse Førstehåndsindtrykket? Den er stor! Med sine 13,2 tommer er det en ordentlig plade, man sidder med. Og med tastaturcoveret på, som for øvrigt er ganske glimrende med en smart kick-stand (selvom den føles lidt løs i det), bliver den faktisk decideret voldsom. Den er ikke lige til at smide i tasken uden at tænke over det. Vægten på 675 gram er også til at føle, og jeg må indrømme, at den i hverdagen kan føles lidt klodset og tung. Det er ikke en tablet, du bare lige holder i én hånd i længere tid. AI-drømme og den danske virkelighed Nu til elefanterne i rummet: AI-funktionerne. OnePlus slår sig virkelig op på den indbyggede AI, der bygger på Gemini. Og ja, Gemini fungerer, det er der ikke noget at sige til. Men de der smarte, OnePlus-specifikke AI-funktioner, som de reklamerer for, og som lokker på deres hjemmeside? Glem det i Danmark! Jeg har gentagne gange fået beskeder som “sprog understøttes ikke” eller “der opstod timeout for tjenesten”. Det er simpelthen for ringe, …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Galaxy Tab S10 FE og Galaxy S25 Edge imponerer og forvirrer på samme tid

Lad mig starte med den nye smartphone, Galaxy S25 Edge, der på mange områder er en spændende smartphone. For det første er den, uden sammenligning, den tyndeste smartphone jeg nogensinde har testet. Men Samsung har ikke givet køb på kvalitet, robusthed eller eksklusivitet. Mobilen er, hvad Samsung selv kalder, en premium-smartphone – hvilket også ses på prisen som jeg kommer tilbage til senere. En anden ting er med det samme er ret påfaldende er antallet af objektiver. Hvor Samsung tidligere fyldte flere og flere objektiver på bagsiden af kameraet, så er der denne gang kun to objektiver, nemlig et på 200MP og et 12MP vidvinkelkamera. Herudover er der naturligvis også et selfiekamera på 12MP. Det er stadig placeret på samme måde, så designet er i trit med Samsungs eksisterende mobiler. Endelig er der skærmen der er en AMOLED 2X-skærm der understøtter en opløsning på 3.120 x 1.440 pixel og en opdateringshastighed på 120Hz. Skærmen går stort set helt til kant, og det er med til at give mobilen det eksklusive udseende. Men når vi nu snakker om designet, så er jeg nødt til at brokke mig over skærmen evne til at tiltrække fedtfingre. For efter ganske kort tids brug, var skærmen vildt fedtet, og fordi den ofte ligger med slukket – og dermed sort – skærm, ses de meget tydeligt, og det trækker ned i indtrykket af en elegant smartphone. Kamera og AI Samsung er gået all-in når det kommer til AI på denne mobil, det gælder stort set alt …. (læs mere her)
Nyheder

Xiaomi lancerer ny Redmi Pad 2 i Danmark

Redmi Pad 2 er udstyret med en 11-tommer 2.5K-skærm med en pixeltæthed på 274 ppi og en 90Hz AdaptiveSync opdateringshastighed. Skærmen har desuden TÜV Rheinland-certificeringer for Low Blue Light, hvilket skal sikre øjenkomfort. Lydoplevelsen understøttes af et quad-højttalersystem med Dolby Atmos® og Hi-Res Audio. Tabletten kører på Xiaomi HyperOS 2, der tilbyder en integreret oplevelse på tværs af Xiaomi-telefoner og -tablets. Funktioner som “Call sync” gør det muligt at besvare indgående opkald direkte på tabletten, “Network sync” giver adgang til telefonens hotspot med et enkelt tryk, og “Shared clipboard” forenkler kopiering og indsætning mellem enheder. Under motorhjelmen finder man en MediaTek Helio G100-Ultra processor og et 9.000 mAh batteri, som skal levere ydeevne og lang batteritid. Tilbehør omfatter Redmi Smart Pen med en 60Hz opdateringshastighed og lav latenstid, samt et Redmi Pad 2 Cover, der giver 360° beskyttelse og fungerer som justerbar stander. Redmi Pad 2 kan købes hos NetOnNet, Komplett og Proshop. Den er tilgængelig i farverne Graphite Gray og Mint Green. Der tilbydes to konfigurationer: Redmi Pad 2, 4 GB + 128 GB: 1.599 kr Redmi Pad 2, 8 GB + 256 GB: 1.999 kr