OnePlus Pad Lite klar til dansk lancering

OnePlus Pad Lite, en ny prisvenlig tablet, kan snart forudbestilles i Danmark, før den rammer butikkerne midt i august

Foto: OnePlus

Den nye tablet, OnePlus Pad Lite, bliver tilgængelig for forudbestilling fra den 4. august 2025 kl. 10 eksklusivt hos Proshop. Det officielle salg starter den 14. august kl. 10 hos samme forhandler.

OnePlus Pad Lite lanceres i farven Aero Blue og kommer i én konfiguration:

  • 8 GB RAM + 128 GB lagerplads (LTE): 1.999 kr.

Tabletten vejer 530 g og har en tykkelse på 7,39 mm. Den er udstyret med en 11-tommer skærm, der kan vise over 1 milliard farver, samt fire højttalere med Hi-Res Audio og Omnibearing Sound Field-teknologi. Batterikapaciteten er på 9.340 mAh med understøttelse af 33W hurtigopladning.

OnePlus Pad Lite kører OxygenOS 15.0.1 og inkluderer funktioner som Open Canvas til multitasking, Screen Mirroring, Clipboard Sharing, Quick Share til Android og O+ Connect til iOS/iPadOS. Derudover understøtter den Google Kids Space og “børnetilstand”.

OnePlus Pad Lite bliver udelukkende forhandlet hos Proshop.