Det er en trist udvikling vi oplever for tiden, når unge er så knyttet til deres smartphone, at de faktisk får fysisk ubehag, hvis de ikke er i nærheden af den. Men det er virkeligheden i dagens Danmark, hvor en ny undersøgelse fra Huawei viser, at hele 44% føler sig deciderede utilpasse, hvis de ikke er i nærheden af deres smartphone. Indrømmet – jeg elsker gadgets, jeg omgiver mig af spandevis af dem i hverdagen, og min smartphone er en integreret del af min hverdag, ikke mindst fordi den udgør en dejlig let adgang til min mail og kalender, som er min livsnerve i mit arbejde. Men når det er sagt, så sker det ofte at jeg ikke har min smartphone i nærheden, at jeg må rende og lede efter den når jeg skal til møde, og jeg har aldrig, og jeg gentager aldrig, min mobil med ind i soveværelse når jeg går i seng – den bliver pænt forvist til stuen om natten. Så når jeg læser pressemeddelelsen fra Huawei, hvor de fortæller, hvordan 44% af unge er blevet afhængige (min tolkning) af deres smartphone, så tænker jeg at vi er nødt til at gøre noget for at få slået bremsen i overfor denne triste udvikling. I pressemeddelelsen skriver ekspert i digital adfærd hos unge, Søren Schultz Hansen: ”Det er rigtigt, at mange unge føler sig helt utilpasse uden deres mobiler i nærheden. Jeg tror endda, at, hvis man kiggede isoleret på de 15-25-årige, ville tallet være meget højere.
…. (læs mere her)