Editors choice

TEST: Victrix Pro BFG Reloaded – lækker controller til konsollen, eller pc’en

Turtle Beach har mange produkter til gameren, og gaming controller er at af dem. Jeg har haft den nyeste Victrix Pro BFG Reloaded til test, og jeg har været ret glad for den. Ikke mindst fordi den ligger rigtig godt i hånden, men også fordi den kan udvides, omkonfigureres og udstyres med nye knapper. Victrix-controlleren kan bruges både med Xbox, PlayStation og pc, men den version jeg har testet er som udgangspunkt en PS-controller. Der er dog en switch på den, så den kan sættes om til fx. pc. Du kan så ikke bruge den direkte med din PlayStation, for her er Sony smarte nok, det er kun deres controllere der kan parres direkte med konsollen. Men der medfølger en usb-nøgle der skal sættes ind i din PlayStation, og så virker controlleren fortrinligt. Det bringer mig så til designet. Umiddelbart virker Victrix som en mindre controller, eller rettere, de håndtag som du kender fra PS-controlleren er ikke helt så lange. Selve Victrix-controlleren er af stort set samme størrelse og måske en anelse tungere og tykkere. Men når du først har vænnet dig til at bruge den, så ligger den virkelig godt i hånden, og den har en beklædning der gør at den ikke glider eller grebet smutter. Det var så også det jeg fik den i hånden at jeg opdagede at der er langt flere knapper på denne controller end på den traditionelle controller til PlayStation. Knapper der er placeret lige hvor de skal bruges, nemlig ved fingerspidserne af de …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Lifestudio Flex, en fed, flot og god projektor

Indrømmet – jeg er generelt ikke til projektorer. De flyder meget, de leverer ikke verdens bedste billeder og lyden er ikke noget at råbe hurra for. Så mine forventninger var ikke ret høje da jeg fik fat i Lifestudio Flex (EF-72) fra Epson. Men den overraskede med det samme jeg fik gang i den. Ja faktisk så overraskede den allerede da jeg pakkede den ud. Den har nemlig ikke samme, kedelige, formfaktor som jeg ser på så mange andre projektorer. EF-72 er firkantet, placeret på en lille fod og er designet så den har en tydelig kant øverst hvor selve projektoren sidder og er stofbeklædt under. Herudover er toppen på den model jeg havde til test, udstyret med en træ-lignende overflade, og alt i alt har den et fedt design. Det var virkelig en stor fornøjelse at se dette design på en projektor. Men det er jo ikke det vigtigste ved en projektor. Dens opgave er at levere et godt billede på væggen, og gerne en god lyd også. EF-72 kommer med den såkaldte RGB-LED 3LCD-teknologi, der skulle sikre en god kombination af farver og billede, og her lover Epson altså ikke for meget. Men først skulle jeg lige have projektoren installeret, og det gik let, for det gøres via Google, da hele projektoren kører på Google TV. Så jeg havde hurtigt gang i projektoren og fået installeret de apps jeg gerne ville bruge, herunder Netflix og Disney. En af de superfede ting ved EF-72 er, at den automatisk retter …. (læs mere her)
Laptops

TEST: Lenovo Yoga Pro 9i Aura Edition – lækker og tynd laptop

Laptoppen har for længst erstattet den traditionelle desktop, og med god grund. Men selvom min dagligdags værktøj er en laptop, så er jeg ikke altid lige stor fan af dem. Tastaturet er ofte af middelmådelig kvalitet, skærmen leverer semigode billeder og hestekræfterne følger ikke altid med – og så er den fysiske holdbarhed ikke altid den bedste i verden. Men indrømmet – da jeg testede Lenovo Yoga Pro 9i Aura Edition var det en helt anden oplevelse. For det første har den fået et virkelig fedt design. Den er tynd og elegant, den er lavet i et virkelig fedt materiale. Den er lidt svær at åbne, men det er ikke noget der betyder det store. Det næste der er værd at bemærke er tastaturet. Som jeg skrev før, er jeg langt fra altid glad for tastaturet på en laptop, men tastaturet på Lenovo Yoga Pro 9i Aura Edition er fedt at arbejde på. Tasterne er store, har en rigtig fin arbejdsgang og et lækkert anslag. Samtidig har laptoppen et design der gør at den ikke er helt så høj der hvor hænderne kommer til at ligge, hvilket er med til at gøre det mere behageligt at lægge hænderne på den når du arbejder. Naturligvis er det stadig ikke en arbejdsstilling du skal have hele dagen, men du kan sagtens bruge den på rejsen, hos kunden til hjemmearbejdsdagen eller tilsvarende. Super fed skærm Det bringer mig til det der i høj grad definerer en laptop, nemlig skærmen. Yoga Pro 9i Aura …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Pixel Watch 4 viser hvordan et smartwatch skal skrues sammen

Hvis du har en Android smartphone og leder efter et godt smartwatch, så vil jeg virkelig anbefale at du kigger nærmere på Pixel Watch 4. Uret har måske ikke ændret sig meget på designsiden siden sidste års model, men hold da lige op hvor er der sket meget under det polerede ydre. Ikke alene er der kommet to skærmstørrelser (den vi kender på 41mm og så den store på 45mm), der er også kommet et større batteri og så fungerer uret bare bedre og hurtigere end forgængeren. I min test havde jeg fået fast i den store model på 45mm, hvilket passede fint til mit håndled ret størrelsesmæssigt. Det var dejlig let at komme i gang med at bruge uret – ikke mindst fordi jeg testede det sammen med Googles nyeste Pixel Smartphone. På mobilen tilføjes uret i app’en Watch og efter en opdatering af firmware og en enkelt genstart, var jeg uret klar til brug. Den version af uret jeg testede understøttede eSim, hvilket jeg så altid har betragtet som noget pjat – jeg har jo altid min smartphone på mig, så eSim til mit ur er unødvendigt, og i øvrig noget min teleudbyder tager alt for mange penge for. Jeg havde forventet at hardware i uret var opdateret, men ifølge Google selv, er det så samme chipsæt der bruges. Ikke desto mindre afvikler uret apps bedre, og alt fungerer bare lidt mere flydende, om det er bedre kodning i det nye Wear OS eller bare fordi apps er …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Philips 27B2G5601 er både klimavenlig og god at arbejde på

Skærme er skærme, ikke sandt? Det er sådan jeg selv ofte tænker, og ofte er skærme også bare det – en kedelig skærm der viser et mere eller mindre godt billede på skærmen. Jeg har testet skærmen Philips 27B2G5601 og på mange områder lever den op til mine forventninger. Det er en skærm på godt og ondt. Personligt er jeg ikke vild med formatet, jeg foretrækker en buet skærm i bredformat, mens denne skærm er i 4:3-format. Men det er i høj grad et spørgsmål om smag, og det skal ikke komme denne skærm til skade. Lige ud af kassen var der en række ting jeg kom til at holde af ved skærmen. Dels at den var så let at sætte op. Den blev klikket på holderen og selve holderen blev skruet på basen let og hurtigt. Der var dog en anden ting jeg faldt for, nemlig at skærmen kunne drejes så den stod i højformat i holderen – ikke at det er noget jeg personligt bruger, men hvis jeg arbejdede med grafisk arbejde var det en funktion jeg ville sætte pris på. Jeg koblede den til en laptop via HDMI-interfacet, og gik i gang med det vigtigste, nemlig at se, hvordan den var at arbejde på. Umiddelbart var jeg ikke begejstret for billedet, men heldigvis er der en funktion indbygget – smartimage – hvor skærmen kan sættes op til f.eks. spil, film, sparefunktion og mere. Jeg blev ret glad for film-indstillingen, hvor jeg fik et billede med masser af …. (læs mere her)