Nyhedsbrev

TEST: ACCENTUM Wireless skuffer i test

For mig har Sennheiser altid stået for førsteklasses lyd, høj komfort og glimrende udnyttelse af nyeste lydteknologier. Jeg var derfor ret spændt på at teste deres nyeste over-ear-headset, ACCENTUM Wireless, der udmærker sig ved at være markant billigere end jeg kender fra Sennheiser. Når det kommer til design, så minder ACCENTUM Wireless en hel del om tidligere headsets fra Sennheiser, hvilet jeg er glad for – jeg kan godt lide deres design. Men headsettet er lidt mere løst i ørekopperne, hvilket giver en noget løs følelse når man håndterer det. Det undrer mig med de løse ørepuder, ikke mindst fordi der er en dedikeret højre og venstre ørekop, så det er ikke fordi headsettet skal kunne vendes op. Det løse design blev jeg aldrig rigtig gode venner med, det irriterede mig at det virkede ustabilt, ikke mindst fordi headsettet faktisk er konstrueret af gode materialer. Ørekopperne er kun lige præcist store nok til at de kan nå rundt om mine ører, det er ganske fint, det giver stadig fin plads til en 37mm driver. Samtidig danner ørekopperne en god passiv støjreduktion, helt som jeg havde forventet af et headset fra Sennhesier. Samtidig er er den aktive støjreduktion god og effektiv, der er ingen tvivl om at Sennheiser har styr på den del af teknologien. Sennheiser skal have ros for både den og komforten, for jeg kunne have headsettet på i timevis uden at det blev varmt eller irriterende at have det på. Selv når jeg brugte mine skærmbriller var der …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Beosound Emerge – højttaler med boglignende design og fin lyd

Danske Bang & Olufsen er, ikke ufortjent, verdenskendte for deres spændende design, og de har en skøn tilgang til miljøvenlighed og bæredygtighed, som du forresten kan høre mere om i min podcast Tech-Talk Episode 36. En af de ting der gør Beosound Emerge så spændende er, at den har fået en Cradle to Cradle-certificering på bronze-niveau, hvilket er udtryk for at den er produceret på en sikker, cirkulær og ansvarlig måde. Bang & Olufsen har også designet den, så den kan opgraderes når teknologien udvikler sig, så du kan udskifte batteriet hvis det bliver nødvendigt, eller hvis du gerne vil ændre farven på den. En af de ting jeg er helt vild med ved Beosound Emerge er det boglignende design. Den kan let stå i reolen og ligne en bog, der er ikke meget high-end-teknologi over den. Det gør at den er let at placere i din stue, for den passer godt ind de fleste steder. Det eneste du skal være klar til er at trække en strømledning, for naturligvis kan højttaleren ikke fungere uden strøm. Jeg kan godt lide materialerne som Bang & Olufsen har brugt til højttaleren, de er meget eksklusive og får den til at se yderst elegant ud. Selve højttaleren ligger i ‘ryggen’ af højttaleren, men også siderne bliver brugt til at sende lyd ud gennem. Smart design. Toppen af højttaleren har et par touch-funktioner, som jeg dog ikke blev helt gode venner med. Jeg synes det var lidt svært finde ud af, hvordan jeg skruede …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Mikrofonen Alias er en fed gamermikrofon – til Windowsbrugere

Mikrofonen er en vigtig del af manges hverdag, om du laver podcast, videoer, deltager i onlinemøder eller måske streamer når du gamer. Den gode lyd kan være det der gør forskellen på, om folk gider følge med, og den gode mikrofon kan netop sikre det. Jeg har testet den nye Alias-mikrofon fra SteelSeries, og langt hen ad vejen er det faktisk en rigtig fed mikrofon. Det var let at komme i gang med at bruge mikrofonen. Den leveres som en bordmikrofon, monteret i en dæmpet holder. Den leveres dog også med en ekstra holder, så du kan montere den i en boom-arm, hvis du selv har en sådan. Men da den som udgangspunkt er rettet mod gameren, så tænker jeg at den næsten altid vil stå på bordet foran skærmen. Alt jeg skulle gøre for at komme i gang med at bruge den, var at tilslutte det medfølgende usb-kabel til min computer, og så var det som udgangspunkt nok. Men så ikke helt alligevel, for selvom mikrofonen virker fint uden du behøver gøre noget som helst, så har SteelSeries udviklet et stykke software, Sonar for Streamers, og da jeg læste mere om det, var jeg ikke i tvivl om, at det måtte jeg bare installere også. Her stødte jeg så ind i en lille udfordring, for den software fungerer udelukkende til Windows, og jeg er som udgangspunkt Mac-bruger. Jeg kunne sagtens bruge mikrofonen, og fik faktisk nogle rigtig fede optagelser med mikrofonen uden softwaren – og jeg skal nok komme …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

VIDEOTEST: Vi kårer den bedste high-end-smartphone

High-end-smartphones er langt mere end bare en mobil til opkald. De er avancerede kameraer og langt hen ad vejen kan de erstatte traditionelle kameraer. Men hvilken er den bedste af de nye topmodeller der er lanceret i år? Det kigger jeg nærmere på i denne video, og jeg har også kigget på et billigt alternativ til de dyre mobiler – hvis du ikke har lyst til at smide +10.000 kroner efter en smartphone. De fire high-end-smartphones jeg har med i testen finder du i listen herunder, med link til de fulde test her på sitet naturligvis. Du finder også linket til den billige smartphone jeg har med i testen. Jeg vil også rigtig gerne høre din mening og kommentar, så kom med din holdning – jeg vil rigtig gerne høre fra dig.
Editors choice

TEST: Soundgear Sense er et fedt open-ear-headset

Jeg har ikke haft den største glæde af open-ear-headsets, når det kommer til musikkvalitet altså. Det er fedt nok at man kan høre omverdenen, det har sine helt egne kvaliteter. Men når jeg putter et headset på, så vil jeg altså gerne høre god musik. Så mine forventninger var ikke de højeste da jeg modtog Soundgear Sense til test fra JBL. Men jeg blev ret hurtigt positivt overrasket. JBL har designet headsettet en anelse anderledes end noget jeg har set/prøvet før på open-ear-headsets. Der er en blød og behagelig bøjle der placerer den lille højttaler pænt over øregangen på dig. Samtidig kan den lille højttaler så vinkles i tre forskellige positioner, hvilket gør det ret let at placere det så du få den bedste lyd. JBL har endda leveret en lille nakkebøjle til headsettet. Den kan du klikke bøjlerne på, så du ikke behøver spekulere på at tabe headsettet. Personligt er det dog ikke noget jeg oplevede. Headsettet sad virkelig godt fast. Men muligheden var der. Jeg er vild med komforten, jeg kunne have headsettet på i timevis, og jeg mærkede det overhovedet ikke. Headsettet var let at tage i brug, og den medfølgende app fandt med det samme headsettet. En hurtig opdatering af firmware og så var jeg i gang. App’en er dog til mere end bare firmwareopdatering. I den kan du også justere lyden, hvis det er nødvendigt, og du kan bestemme hvad der skal ske når du klikker blidt på øredutterne. Fed lydkvalitet Jeg afspillede en masse …. (læs mere her)