TEST: Soundgear Sense er et fedt open-ear-headset

Open-ear-headsets leverer normalt ikke den fedeste lyd, men Soundgear Sense fra JBL overrasker virkelig positivt - lyden er virkelig overraskende god

Soundgear Sense. Foto: JBL

Jeg har ikke haft den største glæde af open-ear-headsets, når det kommer til musikkvalitet altså. Det er fedt nok at man kan høre omverdenen, det har sine helt egne kvaliteter. Men når jeg putter et headset på, så vil jeg altså gerne høre god musik.

Så mine forventninger var ikke de højeste da jeg modtog Soundgear Sense til test fra JBL. Men jeg blev ret hurtigt positivt overrasket.

JBL har designet headsettet en anelse anderledes end noget jeg har set/prøvet før på open-ear-headsets. Der er en blød og behagelig bøjle der placerer den lille højttaler pænt over øregangen på dig. Samtidig kan den lille højttaler så vinkles i tre forskellige positioner, hvilket gør det ret let at placere det så du få den bedste lyd.

JBL har endda leveret en lille nakkebøjle til headsettet. Den kan du klikke bøjlerne på, så du ikke behøver spekulere på at tabe headsettet. Personligt er det dog ikke noget jeg oplevede. Headsettet sad virkelig godt fast. Men muligheden var der.

Jeg er vild med komforten, jeg kunne have headsettet på i timevis, og jeg mærkede det overhovedet ikke.

Soundgear Sense. Foto: JBL

Headsettet var let at tage i brug, og den medfølgende app fandt med det samme headsettet. En hurtig opdatering af firmware og så var jeg i gang.

App’en er dog til mere end bare firmwareopdatering. I den kan du også justere lyden, hvis det er nødvendigt, og du kan bestemme hvad der skal ske når du klikker blidt på øredutterne.

Fed lydkvalitet

Jeg afspillede en masse forskellige typer musik, og headsettet var overraskende god til at håndtere alle typer af musik. Ofte oplever jeg at open-ear-headsets leverer en ret tynd lyd, men det kan ikke siges om Soundgear Sense.

Her får jeg en virkelig flot bas, der lægger en god bund i musikken og en ret flot diskant. Mellemtonen kunne godt have været en anelse bedre, men man skal huske på, at headsettet levere lyden til dit øre via luften, og det giver visse begrænsninger.

Helt generelt er jeg meget glad for den lyd Soundgear Sense leverer, og det at jeg samtidig kan høre alt der sker omkring mig er et stort ekstra plus.

Når jeg fra tid til anden kunne ønske mig en bedre lyd, så kunne jeg stort set altid justere mig ud af de i app’en.

Headsettet skal også have ros for at det tåler både sved, støv og vandstænk, og at batteriet holder i op til 6 timer med yderligere 18 timer i etuiet.

Bedømmelse

Samlet vurdering 100%

Jeg er vild med Soundgear Sense. Headsettet er virkelig komfortabelt, det kan justeres så det giver den optimale lyd, og lyden er imponerende god af et open-ear-headset.

Med en pris på omkring 1.200 kroner får du vildt meget headset for pengene, og jeg kan kun på det varmeste anbefale dette headset.

Designet skal også roses, det er virkelig et pænt, komfortabelt og lækkert headset.

Du kan læse mere om Soundgear Sense her.

Det koster Soundgear Sense lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.