Jeg er vildt med in-ear-headsets, de er små og diskrete. Jeg kan tage dem med i lommen, og batterilevetiden er ofte god og lang. Men jeg har ofte udfordringer med dem, ikke mindst når det kommer til pasformen, der ofte kan klemme og presse i øret når jeg har det på. Derudover er det ikke alle der har lige god lyd. Derfor falder jeg ofte tilbage til over-ear-headsets når jeg skal nyde god musik.
Men Bowers & Wilkins har før leveret in-ear-headsets i høj kvalitet, Pi7, som jeg var ret begejstret for, og nu har de så sendt en opgradering, Pi7 S2, på gaden. Jeg kan med det samme sige, at det absolut ikke skuffer. Det er virkelig et super fedt headset, som har givet mig mange lækre musikoplevelser.
Rent designmæssigt minder det, ikke overraskende, om forgængeren, ikke mindst når det kommer til etuiet. Det er så også har jeg støder på et problem, nemlig når jeg skal have ørepropperne ud af etuiet. Det kan godt være at mine pølsefingre bare er for store, men jeg har virkelig svært ved at få ørepropperne ud af etuiet, og det irriterer mig voldsomt.
Herefter var det så bare at få sat headsettet op, og det gik ok – men ikke helt uden udfordringer. App’en fandt automatisk headsettet, og hurtigt var det sat op. Derfor overraskede mig også at jeg derefter ikke fik lyd ud af det, da jeg startede musikken.
Det viste sig, at jeg var nødt til også at lave en manuel Bluetooth-parring før installationen var færdig. Det stod der ikke noget om nogle steder, og app’an nævnte det ikke. Så det var rent ‘try & error’ der fik mig til at prøve det.
Nu kunne jeg så ikke se headsettet i app’en, og dermed heller ikke bruge de, få, funktioner der er i den. En genstart af app’en klarede det, men det undrede mig stadig at der skulle være så mange udfordringer med installationen.
Fed lyd og god pasform
Nu kom den fedeste del af testen så – nemlig lyd- og komforttesten. Hvis jeg starter med komforten, så levede Pi7 S2 helt op til forventningerne. Det sidder virkelig godt i øret, og selvom jeg havde de på i mange timer, så var der ikke noget der pressede eller gjorde ondt i øret på mig. Det var jeg meget glad for, for det gav mig mulighed for virkelig at nyde musikken.
Ørepropperne har en behagelig pasform, og et lille vrid når de sættes ind i øret sikrer, at de sidder godt og behageligt fast i øret.
Lyden var, om muligt, endnu bedre end i det gamle Pi7. Det samlede lydbilledet var stort, en virkelig god dynamik og det fyldte meget på en behagelig måde. Der var ingen forvrængning af bassen, og ingen diskant der var unaturlig skarp. Derved undgår man den dåsefornemmelse der opstår i visse in-ear-headsets. Jeg nød lyden i Pi7 S2, og hørte på det i timevis uden at blive træt af hverken lyden eller pasformen.
Headsettet har en virkelig god aktiv støjreduktion, som du kan slå til, både i app’en og på headsettet. I app’en kan du også vælge om den skal være i auto-mode, hvor headsettet selv justerer niveauet af støjreduktion i forhold til omgivelserne, eller du kan sætte den til ‘on’, hvor støjreduktionen maksimeres.
Du kan også sætte niveauet af Passthrough, og slå den til/fra. Hvilket dog kun kan gøres i app’en.
Hvis jeg så lige skal nævne app’en, så er der ikke det store du kan i den. Men det du kan er af vital vigtighed. Du kan slå ‘wear sensor’ til og fra, hvilket styrer om musikken automatisk stoppes, hvis du tager headsettet af.
Du kan også justere streaming-kvaliteten, hvilket naturligvis har betydning både for batterilevetiden og for mængden af data der sendes. Personligt valgte jeg den højeste kvalitet, så vil jeg hellere lade headsette op lidt oftere.
Herudover er der ikke det store du kan i app’en, der er ingen equalizer, for – naturligvis fristes jeg til at sige – så har Bowers & Wilkins optimeret lydkvaliteten fra deres hånd.
Herudover så er der et par streaming-apps der understøttes direkte i app’en, herunder Qobuz, TIDAL og Deezer. Men du kan ikke finde tjenester som Spotify eller Apple Musik. Personligt er jeg også helt ligeglad med det – jeg kan jo bare afspille fra direkte fra min favorittjeneste. Jeg har intet behov for at gå igennem deres app for at gøre det.
Et par forbedringer’
Bowers & Wilkins oplyser selv at de har forbedret den trådløse forbindelse, men det havde jeg svært ved at bekræfte. Jeg oplevede aldrig nogle problemer med forbindelsen før, hverken på afstand eller stabilitet, så jeg tager deres ord for at den er blevet bedre.
Herudover siger de at de har gjort batterilevetiden bedre, så du nu har op til 5 timer i headsettet og yderligere 11 i etuiet. Alt rigeligt for mit behov.
Endelig har headsettet stadig Wireless Audio Retransmission, hvilket betyder at du kan tilsluttet etuiet til ekstern lydkilde og så sende musikken videre til ørepropperne. Sjov funktion, men ikke noget jeg ville bruge.
Bedømmelse
Samlet vurdering 95%

Pi7 S2 fra Bowers & Wilkins er et af de bedste in-ear-headsets jeg har brugt. Det er virkelig komfortabelt, og det leverer en lyd der er svær at finde bedre i andre headset af denne type.
Det er irriterende at det er så svært at få ørepropperne ud af etuiet, og installationen var frustrerende – men det er jo en engangs ting.
Designet er super fedt, alt er ser flot og elegant ud. Men det er heller ikke noget billigt headset. Men til alle os der virkelig nyder god musik, kan jeg klart anbefale det.
Læs mere om Pi7 S2 her.
Prisen er i skrivende stund på ca. 3.000 kroner.
